Breve til fiktive personer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 4 jan. 2016
  • Status: Igang
En samling breve til fiktive personer *CHANCE FOR SPOILERS TIL DE BØGER DE PÅGÆLDENDE PERSONER KOMMER FRA* //vinder af dagbogskonkurrencen i decembermåned

16Likes
34Kommentarer
4784Visninger
AA

8. 8. december

Hej Ariel (fra Den lille havfrue - Disneyfilmen)

I min børnehave var det så vigtigt, at man havde en yndlingsprinsesse som at man havde en yndlingsfarve, og det varlige før, man ville blive udstødt fra vores lille pige-samfund, hvis man ikke havde et svar parat. Heldigvis var jeg på ingen måde i tvivl om, at du var min, og jeg havde da også set Den lille havfrue utallige gange. Disken var blevet helt ridset, og som årene var gået, blev dens regnbuefarvede glød mere og mere mat. 

Hvis nogle spurgte hvorfor, var mit svar meget simpelt. Jeg syntes, du var den mest selvstændige prinsesse - okay, det var måske ikke den præcise ordlyd, da ordet selvstændigt langt fra optrådte i mit ordforråd dengang - jeg svarede nok nærmere noget i retning af, at du ikke kun gik med kjoler og faldt i søvn. Min pointe er den samme. Selvfølgelig kan det måske være, at Mulan faktisk stod meget stærkere på egne ben - eller på egen hale - og prinsesser som Rapunzel og Anna senere er kommet til, men det ændrede ikke min opfattelse af dig. 

For mens Tonerose lå og sov og ventede på sin prins, reddede du din egen prins fra en skibsulykke. Og da Snehvide også lå og sov med læber så røde som blod, prøvede du at få ben, så du kunne komme op til Erik. Og mens Askepot stod og så smuk ud med sin unaturligt små fødder, prøvede du at stoppe Erik for at gifte sig med Ursula . Nu kan jeg måske godt se, at du heller ikke var den klogeste og mest troværdige, som du ville forlade hele din famile for en prins, du ikke kendte, du syntes bare, han var pæn, hvis vi skal bruge dine egne ord. 

Men jeg var vel bare betaget af hele den historie om dit desperate ønske efter at være menneske og din kærlighed til Erik. Selv nu kan jeg på nogle måder relatere til din sang 'Leve som dem', da jeg kan forestille mig, du synger om bøger og germe ville leve som fiktive karakterer. 

Og jeg elskede slutningen på filmen, hvor det hele endte godt. Senere hen er jeg så blevet bekendt med den originale version af eventyret - jeg er ret sikker på, du drukner til sidst, men der er også noget med en kniv - og har opdaget, hvor rosenrødt Disney farvede eventyret med deres små børnevenlige pensler. 

Ikke fordi jeg bebrejder dem. Hvis de havde holdt sig til originale versionen med alle deres eventyr, havde mine øjne garanteret været totalskadet i dag, fordi jeg blev tvunget til at se de skræmmende slutninger og jeg ville stadig lide af søvnunderskud fra alle de timer, jeg holdt mig vågen af skræk. Jeg overdriver nok lidt, men jeg tror bestemt ikke, at det have været min yndlingsfilm, hvis den endte så tragisk.

Nå, men i hvert fald. For ikke så lang tid siden skulle min lillesøster se 'Den lille havfrue' for første gang, og jeg kiggede op fra min bog og så med. Det var ret sjovt at se, hvordan mine vage minder passede ind i dens handling, og pludselig forstå nogle af de ting, som jeg ikke havde gjort som barn. Som jeg skrev til Cadence har minder jo entendens til at blive forvrængede og hullede med tiden, så trods alle de mange gange jeg havde set den, måtte jeg indrømme, det var, som om det ikke var den samme film

Åh Ariel, hvor er jeg træt. Det er så tidligt om morgenen, det ikke er blevet lyst (det siger vel ingenting, da det er vinter, og lyset er så sparsomt) og de eneste lyde, der når mine øregange er kuglepennens svage kratten mod papiret. Men selvom jeg er træt Ariel, og mine øjenlåg falder i hvert andet sekund, kan jeg nu stadig godt lide fornemmelsen af at være oppe så tidligt og se ud på mørket, der er så tykt, end ikke lygtepælenes skær kan oplyse det, og stilheden så stille, at jeg selv prøver at dæmpe mine åndedrag for ikke at bryde den. 

Det er faktisk ret hyggeligt at sidde lænet op af en pude klokken fem om morgenen og skrive til dig i lyset fra en natlampe der snart skal have skiftet pære, da den vedbliver med at blinke. Det er som om, den ikke helt kan bestemme sig for, om den skal være tændt eller slukket (ikke at jeg kan bebrejde den, det er jo så tidligt) Du burde faktisk være ret rørt over hvor tidligt, jeg stod op for at kunne nå at skrive dette brev, da jeg ved, jeg ikke ville have tid resten af dagen. For i dag er en af de dage, du ved, hvor der ikke er nok timer i døgnet, og min liste over ting at gøre, når gulvet. Uheldigvis betyder det, at min hjerne lige nu har en meget nedsat tankehastighed, så du må altså undskylde for mine mindre begavede formuleringer tidligere. 

Men desuden - kan du overhovedet læse? Det virkede ikke som om, du havde megen chance for det nede i havet og jeg kan ikke helt forstille mig dig bruge tid på andet end at stirre forgabt på Erik over landet. 

Men hvis du fandtes og kunne læse, ville du så ikke blive noget chokeret over at finde ud af, du ikke var andet end fiktiv' når du fik dette brev? En tegnefilmsfigur med unaturligt rødt hår og unaturlig tynd talje. Det tror jeg, I allesammen vil. Ikke fordi der er noget underligt i det - hvis jeg modtog et brev fra en eller anden pige, der påstod jeg var fra en bog, ville jeg ikke tage det alvorligt. 

Eller på den anden side, ville jeg måske være henrykt over at være med en bog, selvom jeg nok ville ret uforstående over for det faktum, at nogen virkelig ville finde mit liv spændende nok til at skrive en bog omkring. Jeg har ingen hale eller død ven eller magiske evner, men bare et normalt frustreret hverdagsliv. 

Er det bedre under havet? Findes der også forfærdelige mennesker under havet? Eller er det virkelig, som Sebastian synger 'Havet er skønt' ?' Man må tro, at det langt fra var så skønt, siden du længtes så frygteligt efter at komme op til overfladen. Men ked af at skuffe dig, livet er lagt fra perfekt heroppe, som det lader sig syne. Den her verden stinker. 

For at være ærlig  Ariel,  aner jeg ikke rigtig hvad jeg skal skrive til dig mere. Jeg troede, du ville være virkelig nem, da du har fyldt en stor del af mit liv, men det er nu bare ret svært at sætte ord på den store del, og lige nu skriver jeg vel egentlig bare til jeg har fyldt siden ud. Jeg tror, det ville have været bedre, hvis man havde givet denne opgave til mit  børnehavesjeg, det virker bare ikke rigtigt at skrive til dig længere , da du på mange måder tilhører fortiden. 

Hav et godt liv Ariel! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...