Breve til fiktive personer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 4 jan. 2016
  • Status: Igang
En samling breve til fiktive personer *CHANCE FOR SPOILERS TIL DE BØGER DE PÅGÆLDENDE PERSONER KOMMER FRA* //vinder af dagbogskonkurrencen i decembermåned

16Likes
36Kommentarer
4768Visninger
AA

5. 5. december

Meggie,(fra Blæk-trilogien af Cornelia Funke)

Hvis jeg skulle nævne én person, der virkelig forstod min kærlighed til bøger, ville det bestemt være dig. Ikke fordi, du er den eneste eller noget, men jeg er altid blevet fanger af alle de beskrivelser af bøger, Blækhjerte rummer. Jeg elsker især beskrivelsen af dit hjem i første bog, og jeg kan huske første gang jeg læste bogen, kunne jeg ikke lade være med at ønske, jeg boede der. For seriøst - stakke af bøger overalt, hvad kunne være mere magisk? 

Men jeg kan nu ikke huske specielt meget andet derfra. Sådan går det tit. Jeg holder fast i alle de gode elementer, som jeg husker lige så tydeligt, som hvis der stod en evig påmindelse på min hånd med sprittusch, men jeg har altid haft en tendens til at glemme alt andet. Lidt ligesom, hvis du husker en bestemt person ned til det mindste modermærke, men det rum personen står i er en stor tåge i din hukommelse, du kan ikke engang huske, om der var andre i rummet. Jeg er sikker på, at  du forstår. 

Men en af de ting, der har fanget min opmærksomhed og beholdt den er en bestemt ting som Mo -?- siger. 'En bog starter lige så lidt på den første side, som den slutter på den sidste.' Og det har, siden jeg læste det for første gang været noget, jeg syntes kvalificerede alle gode (fiktive) personer. Det, at de har liv uden for 303 sider eller hvor mange, der nu er i bogen. At læseren kan forestille sig deres forrige og ikke mindst deres videre liv, da det ikke bare starter, når forfatteren skriver den første sætning. For trilogien, du er med i,  er bare et lille udpluk af dit liv, og selvom det måske ikke bliver beskrevet, kan man sagtens forestille sig, hvordan du voksede op, og senere hvad du valgte at bruge dit liv på. 

Igen ved jeg, at du forstår, og jeg har stadigvæk ikke fortrudt et sekund at skrive til dig, da jeg elsker at vide, jeg har din fulde forståelse. 

Men det er ikke bare dit hjem, der har gjort mig sygeligt grøn af misundelse. Det er også det, at du er i stand til at komme ind i bøger. Jeg kan ike tælle hvor mange gange, jeg har fantaseret om, hvordan det ville være at gå ned af græsplænen foran Hogwarts eller føre en lang samtale med Hazel. Da jeg var mindre plejede jeg tit at stille mig med begge fødder i en opslået bog, og vente på, at jeg ville blive suget ind i den, så jeg var i stand til at opleve alting med mine egne øjne. Men det eneste, der skete var at siderne blev lidt krøllet, og jeg fik knækket bogens ryg godt og grundigt. 

Men langsomt som det gik op for mig, at jeg for evigt var fanget i denne halvkedelige verden uden fiktive fyre og hekse, gik det op for mig , at jeg på mange måder allerde var i stand til at komme en i en bog. En del af bøgers magi er jo den måde, du kan blive fuldkommen og aldeles opslugt, så opslugt, at dine øjne flyver ned gennem ordene og det næsten ikke kan gå hurtigt nok, før du kan vende endnu en side. Du mærker pludselig ikke længere den kradsede trøje, du har på, eller at du sidder i en lidt ubehagelig stilling, for det eneste, der betyder noget lige i det øjeblik er dig og bogen. Alt andet træder i baggrunden.

Så det er det tætteste, man kan komme på rent faktisk at befinde sig inde i en bog. Desuden, hvem ved,  om det rent faktisk ville være godt for én at befinde sig i en bog. Det ville være  lidt ligesom, når man ser en filmatisering af en af ens yndlings bøger. Man har et detaljeret billede af personerne, samt deres omgivelser inde i hovedet, og man ender derfor tit med at blive skuffede, når 'hende der, har for langt hår' eller 'den bygning skulle have været højere'. Sådan tror jeg lidt, jeg vil have det inde i en bog.

Ligesom, Meggie, har du prøvet det der, når nogle snakker om et sted, de har været, eller noget de har prøvet, og du må stoppe dig selv, før du begynder at tale om dengang, du også var det sted eller prøvede det , fordi det går op for dig , det  faktisk ikke var dig, men en person fra en bog? Det er det, der får mig til at tro på det der citat. Det er ikke engang fra Blækhjerte, men det kunne det nemt have været. 'En læser levet tusind liv'. For selvom jeg måske aldrig kommer til at kæmpe for mit liv og dræbe andre unge eller få slettet min hukommelse eller bo i USA (men man kan aldrig vide), så er der stadig en lillebitte del af mig, der har prøvet det gennem bøger.

Nå, men, grunden til, at jeg skriver til dig, er, at jeg var  til Bookeaters convetion i dag, og det var meget nemt at se dig der (bortset fra, jeg ikke rigtig kan huske, hvordan du ser ud) og jeg er sikker på, du ville havd elsket det der. Jeg ønskede helt, at du havde siddet ved siden af mig på en af de sorte stole og lyttede til alle forfatterene eller var med til at trække en  bog op af Fiskedammen, der var der. 

Bliv ved med at læs, Meggie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...