Breve til fiktive personer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 4 jan. 2016
  • Status: Igang
En samling breve til fiktive personer *CHANCE FOR SPOILERS TIL DE BØGER DE PÅGÆLDENDE PERSONER KOMMER FRA* //vinder af dagbogskonkurrencen i decembermåned

16Likes
36Kommentarer
4749Visninger
AA

23. 23. december

Kære Julemand. 

Jeg er lidt i tvivl, om du er en rigtig fiktiv person. Jeg mener, din figur stammer mest fra Sankt Nicolaus og Coca Cola. Men jeg  enig med mig selv om, at du på nogen måde bare var fiktiv, du var bare mere virkelig end alle de andre, jeg skriver til, da du er blevet taget så langt. Det er jo trods alt ikke fordi ,fædre klæder sig ud som Harry Potter og kommer og banker på døren, eller fortæller deres børn historier om. hvordan Hazel Grace helt bestemt findes og ville opfylde deres ønsker.

Jeg kan godt lide dig for at være så virkelig. Selv jeg troede engang fuldt og fast på dig, så meget,  jeg ignorerede det faktum, at din kane skulle flyve hurtigere end lysets hastighed for at nå frem til alle børn, samt være ubegribelig stor, hvis der skulle være plads til alle gaverne. Jeg ignorerede, at den julemand, som kom til julefesten i min børnehave havde den samme halskæde på, som den pædagog, der lige var gået til lægen og først kom tilbage, da julemanden var gået. Jeg ignorerede, at min far forsvandt ud af stuen juleaften, så han ikke oplevede at julemanden kom og at en pude på et tidspunkt faldt ud af den røde julemandsdragt.

Men en eller anden dag blev alle disse kendsgerninger for mig , og jeg var tvunget til at erkende, du ikke eksisterede. I det mindste fandt jeg ud af det på egen hånd, og mine forældre behøvede ikke selv at fortælle mig det, og jeg slap for at være den sidste i klassen, som troede på dig. 

Nogle gange er det nu næsten komisk, hvor meget forældre gør ud af  at få deres børn til at tro på dig . Man skulle næsten tænke, de selv troede på dig så meget,  de også vil have deres børn til det. Og det er også velvidende, at illusionen på et tidspunkt ville brydes og barnet bliver nødt til at indse, han ikke findes, selvom de bilder dem ind, han stadig findes og får den til at skrive ønskelister til ham. 

Så er der også dem, der bruger dig til at opdrage med. Dem, der siger, du kun giver gaver til de søde og artige, så børnene opfører sig ordentlig. Jeg er selv ikke en specielt stor fan af den opdragelsemetode, da jeg ikke tror, at hvis du nu fandtes, ville have lyst til, du skulle forvandles til noget, man  kunne true med. 

Min lillesøster tror stadig på dig. Så meget hun stadig har evnen til at ignorere den slående lighed, du ville have med min far, når du træder ind af døren i morgen, og hvor meget dit skæg ligner plastik. Men på nogle måder misunder jeg hende det lidt,  for det må være dejligt at tro, der er en som dig derude et sted, som syntes hun er sød, og giver hende den cykel med Elsa og Anna på, som hun har ønsket  sig. Og hun har stadig det st skabe sit første kendskab til Harry Potter og  det  at vente forgæves på sit brev fra Hogwarts foran sig.

Det er stadig svært at tro, det virkelig  juleaften i morgen.  Jeg føler mig på ingen måde klar til at danse om træet, spise and og pakke gaver op. Selvfølgelig glæder jeg mig da til at danse rundt om  træet og synge 'Højt fra træets grønne top'  med en lillesøster i hånden, som er virkelig utålmodig, fordi hun kun venter på at åbne gaverne, og som ikke kan teksten til nogen af sangene.

Men jul er bare en begivenhed man glæder sig til i så mange evigheder, det er svært at forholde sig til, når det nu er lillejuleaften. Jeg har det altid virkelig travlt med at komme i julestemning, og det er nu også derfor, jeg lige nu sidder og spiser pebernødder og lytter til Rockin' Around the Christmas Tree. For julehumøret er lidt kommet og gået gennem de seneste dage, hvilket  I nok har opdaget gennem disse breve. 

Det hjælper selvfølgelig at skrive til dig, men det forhindrer mig nu i ikke i at finde det så vemodigt, at alt julepynten snart skal fjernes og kalenderlyset snart er brændt helt ned. Det er også lidt uretfærdigt, man går og tæller ned til juleaften i så lang tid, men selve dagen varer kun 24 timer, og efter den forsvinder alle de røde og grønne og hvide julefarver, og dagene virker så grå som nogensinde. Jeg vil nu gøre mit bedste for at nyde i morgen, selvom jeg hele tiden vil hå rundt med den tanke i baghovedet

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...