Breve til fiktive personer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 4 jan. 2016
  • Status: Igang
En samling breve til fiktive personer *CHANCE FOR SPOILERS TIL DE BØGER DE PÅGÆLDENDE PERSONER KOMMER FRA* //vinder af dagbogskonkurrencen i decembermåned

16Likes
36Kommentarer
4764Visninger
AA

22. 22. december

 Kære Maxon (fra The Selection af Kiera Cass)

Gift dig med America. Så er du sød, og jeg ville aldrig  sige et ondt ord om dig igen. Gift dig med hende, og jeg ville skrive The Selection på den efterhånden temmelig lange liste over mine yndlingsbøger. Gift dig ikke med hende, og jeg må bekæmpe trangen til at rive bogen i stykker og kaste de forrevne stumper mod væggen, mens jeg sværger, jeg aldrig nogensinde ville komme til at læse de bøger igen. 

Okay, det lød måske ret hårdt, og det har du altså ikke fortjent. Men jeg er netop blevet færdig med de to første bind i serien, men selvfølglig kan jeg ikke få fingre i den tredje, hvilket - som du sikkert allerde har opdaget - driver mig til vanvid. Hver gang, jeg træder ind i en boghandel, må jeg flette mine fingre hårdt sammen til klodsede julehjerter for ikke at komme til at tage den tredje bog op og læse de sidste sider. 

Det er ellers noget, jeg tit har gjort. At læse det sidste af en bog, før jeg rent faktisk når der til, mener jeg. I starten var det bare den sidste sætning, for at sikre mig, at den ikke var'Jeg døde' eller noget, men da Tris døde i Divergent , opdagede jeg, at man ikke altid kunne afsløre en bogs slutning ud fra den sidste sætning. Og snart fik jeg en forfærdelig vane med altid at læse foran, bladre gennem bogen og læse små brudstykker hist og her - nok til at forstå handlingen i store træk. Til mit forsvar gjorde jeg det ikke altid, kun når bogen blev så uudholdelig spændende, det ikke var til at klare, eller når jeg shippede to personer så meget, jeg blev lidt bange for mig selv, at jeg gjorde det. 

Men det var selvfølgelig stadig for meget, da noget af det som der er så fantastisk ved at læse  er de øjeblikke, hvor verden ikke kan hænge sammen, hvis det hele ikke ender godt, og dit hjerte faktisk banker en lille smule hurtige, selvom du bare sidder krøbet sammen i en lænestol, og din øjne flyver rundt i deres huler med lysets hastighed i et forsøg på at opfange så mange ord så hurtigt, som muligt. Og hvis nogen spørger dig, hvorfor du lige pludselig er så oprevet, kan du ikke engang tale i sammenhængende sætninger, men udstøder blot få ord eller siger det handlet om liv eller død, hvorefter du vender tilbage til din bog, træt af afbrydelsen. 

Men de øjeblikke havde jeg mistet, fordi jeg kiggede foran, før det kom dertil , så  da det gik op for mig, hvor meget jeg savnede de øjeblikke, gjorde jeg det til mit nytårsfortsæt ikke længere at læse foran. For de fleste ville det sikkert lyde meget nemt og ikke specielt, i hvert ikke noget smukt eller venligt eller noget. Men jeg kunne ikke engang stoppe i en måned, fær jeg bukkede under, bildte mig selv ind, jeg bare lige skulle tjekke, hvor mange sider, bogen var på og læste slutningen. Nu prøver jeg så igen. 

Det er bare så utrolig svært at lade være, når man altid ved, at i det øjeblik, man får en ny bog i hænderne, sidder man med hele historien mellem sine fingre, og der i princippet intet krav om, at man skal slutte med slutningen.  Men jeg kan også godt lide tanken om at vi læser en hel bog - 400 sider eller noget - selvom vi udmærket ved, at vi bare kan finde ud af, hvad der sker ved at bladre hurtigt forbi en masse. Det mindet mig lidt om det der klassiske spørgsmål - som nok ikke er klassisk i din fremtid his dig  - hvis du fik en bog om hele dit  liv, ville du så læse slutningen?- Og selvom jeg nok ville svare nej til det, tror jeg, at jeg ville have vært ved at undertrykke min lyst til at bladre hen til de sidste sider. Men hvem vil ikke det?

Grunden til, at det lige netop er dig jeg skriver til i dag (ud over selvfølgelig, jeg ville sikre mig, du vælger America) er at jeg skal til bryllup senere i dag, hvilket selvfølgelig fik mig til at tænke på jer. Jeg havde egentlig oprindeligt tænkt mig at skrive til Mer, men hun har bare ikke så meget at sige, når det gælder dit valg. Men du må hilse hende og fortæl hende, hun skal holde sig lagt væk fra Aspen. 

Da jeg første gang hørte om The Selection, troede jeg egentligt mest, det bare  var en mere piget version af Hunger Games. I stedet for at dø, blev man blot sendt hjem, og man gik ikke i praktisk tøj, men i gulvlange kjoler. På nogle måder havde min forventning vel ret, men bøgerne var langt mere end det, og ideen om et monarki i fremtiden er bestemt god. Desuden Maxon, så holder jeg så meget af dig, at det blev så vigtigt for mig, du skulle vælge America. 

Det er sådan en bog, som ikke er god at læse et offentlig sted, da jeg flere gange er kommet med udbrød af frustration, eller har leet højt uden videre forklaring. Engang gik jeg endda så vidst som til at lægge mig ned på gulvet i klassen, og drukne i min egen elendighed blandt stole og borde og larmende elever (min klasse syntes i forvejen jeg er mærkelig, så de knap hævede et øjenbryn, selvom det må have set underligt ud), men da der var en, der spurgte hvorfor, var jeg ikke i stand til at komme med andet svar end 'de bliver nødt til at blive gift'

Mens jeg skriver til dig, lige nu, bliver min trang til at læse The One større og større for hvert sekund. Jeg beder inderligt til, at  den mæske gemmer sig under træet, når vi når til juleaften (om kun 2 dage) for jeg kan snart ikke vente længere. 

Gift dig med America,  min kære Maxon

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...