Breve til fiktive personer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 4 jan. 2016
  • Status: Igang
En samling breve til fiktive personer *CHANCE FOR SPOILERS TIL DE BØGER DE PÅGÆLDENDE PERSONER KOMMER FRA* //vinder af dagbogskonkurrencen i decembermåned

16Likes
36Kommentarer
4758Visninger
AA

17. 17. december

Kære Katniss (fra The Hunger Games af Suzanne Collins)

Da jeg kom hjem i foregårs efter at have set filmen,,havde jeg virkelig lyst til at forsætte mit ellers afsluttede brev til dig, men jeg var ærlig talt ret træt efter at have siddet i flere timer og klamret mig til armlænene på mit biografsæde, som ville det forhindre, at dårlige ting skete. 

Så jeg gik i seng, velvidende, at jeg så behøvede at skrive til dig endnu en gang - i går. Det var bare for svært at samle mine usammenhængende tanker til forståelige ord, og som du kunne læse, kom der også kun tre ord ud af det. Men nu når jeg tænker nærmere over det, så burde jeg måske ikke have skrevet til dig før i går efter at have set den. På den anden side har jeg ikke ligefrem noget i mod at skrive tre breve i træk til dig, selvom jeg ikke kan undgå at få lidt dårlig samvittighed over, at du er den første jeg skriver gentagne gange, da Harry Potter f. eks trods alt betyder meget mere for mig, og der stadig er utallige personer, som venter på at modtage deres brev. 

Men det ville bare føltes forkert at skrive til andre find dig i dag, da jeg sikkert under alle omstændigheder ville komme til at snakke om Mockingjay. 

Men i hvert fald Katniss, jeg gik ind i den biografsal med forventinger der rakte endnu højere end skyerne, men samtidig en formodning om, at de ville falde til jorden med et brag, der rungede højt i hele biografsalen, da dette så ud til at blive en actionfilm. Og for at være ærlig Katniss, hader jeg actionfilm. 

Og selv du må indrømme, at der var mange actionscener og langt fra hele filmen bestod af stille og rolig dialog. . Heldigvis var det ikke kun action, og der var pauser ind i mellem, hvor man som tilskuer lige havde tid til at få vejret, inden den næste eksplosion.

Og det var disse pauser, Katniss, der fik min kærlighed til filmen til at vokse op til de små vattede skyer og endda bryde i gennem skydækket uden tøven.Det var dem, der fik mig ud på kanten af at være truende tæt på at græde, fik mine læber til at brydes i et smil, eller holde vejret og begrave ansigtet i mine hænder af frygt  for at se mere. 

Det er sådan en film, der får mig til at ønske, at jeg var i stand til at græde til film. For den fortjente virkelig mange tusindvis af tårer, og jeg burde have været på randen til et sammenbrud, da du råbte af Smørblomst. Nej, det ændrer jeg. Jeg burde være blevet opløst til små stumper og have mit stemmebånd slidt op af hulk. Men mine øjne forblev stædigt  tørre og ikke så meget som en enkelt tåre trillede stille ned ad min kind. 

Jeg vil nu gerne bilde mig selv ind, at mine øjne i det  mindste blev blanke og derfor overvejede jeg i et kort sekund at skrive det her, da du så ikke ville se mig, som helt koldhjertet, og hvis jeg engang genlæser disse breve, ville det sikkert være den eneste version af virkeligheden, jeg ville være i stand til at huske. Er det ikke lidt skræmmende at tænke på? Jeg ville være i stand til at manipulere fremtidige mig selv til at tro, jeg faldt hulkende sammen på knæ inde i biografsalen, hvis det skulle være. 

Men i det mindste Katniss, så skreg jeg. Det er første og for håbentlig sidste gang, jeg kommer til at gøre det midt inde i biografsal, hvor man kunne høre en sladredrosselnål falde til gulvet, hvis det ikke var for filmens lydeffekter. Til mit forsvar var scenen altså skræmmende, og den der muta kom altså bare ud af det blå. Jeg mener, du skreg også, Katniss. Nu når jeg tænker nærmere over det, kan det vel være, at de andre i salen blot har forvekslet mit komplet rædselsslagne skrig med dit. 

Og desuden lignede alle andre derinde altså stenstøtter, som de stirrede på lærredet, fuldkommen upåvirket af, hvad der foregik på det. Ikke en eneste gang, så jeg nogen så meget, som krumme sig lidt sammen i sædet eller hviske eller noget. Jeg føler, så jeg må have være ret irriteret for dem med mit skrig, og hviskende beklagelser af,  at filmen ikke fulgte bogen 

Men stadig - det skrig var mig vel ondt. Mine nerver var i forvejen så flossede, de snart ville knække og mit hjerte var ved at have glemt, hvordan det var ikke at banke så hurtigt, som ville det nå skaffe nok slag for en helt liv på to timer. Mit ansigt var dækket af halvmåneformede neglemærker fra alle de gange, jeg havde gemt hovedet (eftersom jeg ikke er så glad for blod( endnu en grund til, jeg ikke ville passe godt ind i Dødsspilet). Så ergo var det altså ikke bare sådan et tåbeligt lille hvin, det var et skrig af indlevelse i situtationen, som var det mig. 

Og desuden hvor tit, får man lige lov at skrive sådan? Jeg tror, det er derfor, jeg elsker rutsjebaner (altså sådan forlystelser) så meget. Dem, kender du selvfølgelig ikke til, men eftersom du aldrig kommer til at læse dette brev, lader jeg  lige, som om du gør. For tænk over det. Hvis du stillede dig op og skreg af dine lungers fulde kraft, ville du tiltrække mange mærkelig blikke. Men når du suser ned af en bakke, kan du få lov til at skrige så meget, du vil, uden at nogen syntes, det er spor mærkeligt, for du istemmer blot koret af alle de andre stemmer. Du kan skrige, hvad du vil og komme af med lidt af den frustration, du ellers havde sparet op. Og på en måde kan jeg godt lide at tænke på, en af grundene til, at man skriger, er fordi din krop tror, at du dør, så det er en nærdødsoplevelse for den. 

Var det ikke lidt mange ord til at beskrive et enkelt skrig? Det må det i hvert fald have været for dig, da du altid er så kort og sparsom med dine beskrivelser, eller også er det bare Suzanne Collins, der forekorter dine tanker ned til det. Men du har nu aldrig været der, der i detaljer beskrev, hvordan en træstamme føltes mellem dine tynde fingre med jord under neglene.

Vi ses Katniss (jeg ville lave det der håndtegn med tre fingre oppe og lillefingeren og tommelfingeren samlet, men det er nu lidt svært, da det ikke ligefrem er en Skypesamtale. Så bare forestil dig, jeg gør det.) Jeg lover, at jeg ikke ville sende flere breve igennlige forløbig, så du får lov at være i fred nu. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...