Breve til fiktive personer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 4 jan. 2016
  • Status: Igang
En samling breve til fiktive personer *CHANCE FOR SPOILERS TIL DE BØGER DE PÅGÆLDENDE PERSONER KOMMER FRA* //vinder af dagbogskonkurrencen i decembermåned

16Likes
36Kommentarer
4758Visninger
AA

15. 15. december

Kære Katniss (fra The Hunger Games af Suzanne Collins)

Teksten under min alarm er følgende 'hvis Katniss kunne vinde The Hunger games, så kan du stå op'. Så når den ringer 6:20, er det de ord, der skal få mig til at lade mig glide ud af den blåblomstrede dyne, så jeg kan møde den kolde morgenluft. Og jeg står op hver dag. Ikke altid lige hurtigt, selvfølgelig, men jeg formår stadig på et eller andet tidspunkt at få svunget mine bare fødder ud over sengekanten og ned på de ru brædder. 

Jeg tror måske det er fordi, alarmen minder mig på, at der er nogle derude i verden, som har det tusind gange værre end lille mig, der blot skal overvinde min dovenhed hver morgen. Og at jeg skal prise mig lykkelig for ikke at skulle sove i træer lige som, du gjorde  i flere dage. Det er selvfølgelig ikke det, jeg tænker i min morgendøs, og nu jeg tænker nærmere over det, er det nok bare, fordi jeg blivet mindet på at I (fiktive personer) står klar på min bogreol og tillader mig at flygte lidt fra virkeligheden og ind i en bog, hvor I har problemet og skal overveje ting, som de fleste af os ikke tager stilling til i hverdagen, der får mig til at stå op.

Første gang jeg læste THG var jeg mildest talt ikke så gammel. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor, mine forældre lod mig læse sådan en bog i den alder , da den ikke ligefrem kun består af regnbuer og hoppende kaniner. Men på nogle måder er jeg taknemmelig, da den jo så åbnede mine små børneøjne for at fremtiden ikke kun bestod af seje robotter og andre teknologiske fremskridt. Dog havde jeg svært ved at forstå det til fulde og fangede desværre ike hele det der budskab med hvordan en enkelt pige kan starte en helt revolution. 

Faktisk forstod jeg overhovedet ikke scenen, med dig, Peeta og bærrene, jeg var bare sådan; må de ikke spise bærrene, fordi President Snow selv ville have dem? Jeg kan forestille mig, du morer dig ret meget lige nu over min alternative fortolking. 

Men selvom jeg ikke forstod store dele af den dengang, forhindrede det mig nu ikke at se, hvor dystopisk fremtiden kunne være, og jeg var på kanten til at græde, da Rue døde. Jeg kan endda huske, jeg spurgte min mor, om hun troede, det ville komme til at ske, hvorefter hun forsikrede mig om at selvfølgelig ville det ikke ske. . 


Grunden til at jeg skriver til dig netop i dag er fordi,, jeg i aften skal ind og se Mockingjay (Del 2), hvilket jeg glæder mig ubeskriveligt meget til. De første tre film har nemlig været utrolig gode, og jeg har (næsten) ikke beklaget  mig  over de manglende detaljer fra bogen. Det er også sådan en film, hvor det ikke gør noget at alle de skuespillere, der spiller jer, nu er det billede jeg har af jer inde i hovedet, og den Katniss jeg forestillede mig første gang jeg læste bogen for længst er gået i glemmebogen, samt stort set alle de andre visuelle ting, der dukkede op i hovedet på mig første gang jeg læste bogen. 

Jeg gad godt vide, hvad der ville ske, hvis du så filmene. Ville du kunne se dig selv afspejlet i Jennifer Lawrence? Eller ville du begræde, at hun er er sådan alle ser dig? Ville du syntes, Panem lignede sig selv, og være i stand til at genkende det? Ville du også blive rørt, når du hørte "dig selv" synge The Hanging Tree og kigge tilbage på dengang i dit liv? Bliver du forarget når du ser, hvad de har udeladt? 

Gid, du var i stand til at svare, Katniss, ja gid, man kunne tage på biograftur sammen med alle fiktive personer og lade dem se filmatiseringer af deres eget liv. Det ville jeg virkelig ønske, så jeg må vel bare forestille mig at du i aften sidder ved siden af mig i et af de polstrede biografsædet og fortælle mig, det hele nok skal gå, hver eneste gang endnu en dør, og at det hele ender godt til sidst. Og lave det der håndtegn sammen med dem  lærredet og nynne med på Rues melodi, 

Jeg må vel nøjes med dette brev.  

I hvert fald glæder jeg mig næsten lige så meget til at se den sidste film, som jeg glæder mig til juleaften. Men samtidig er det nu lidt vemodigt, at Hunger Games-fænomenet slutter nu. Jeg ville selvfølgelig blive ved med at genlæse bøgerne og gense filmene, men der er sikkert tonsvis af andre, som ikke længere følger med. På nogle måder virker det som utrolig kort tid siden, jeg første gang så den første bog stå så fint i en boghandler, mens det på andre virker som om det var i et andet  liv. 

Jeg må nu nok heller se st komme afsted nu, hvis jeg ikke skal komme for sent til filmen. 

Vi ses

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...