Breve til fiktive personer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 4 jan. 2016
  • Status: Igang
En samling breve til fiktive personer *CHANCE FOR SPOILERS TIL DE BØGER DE PÅGÆLDENDE PERSONER KOMMER FRA* //vinder af dagbogskonkurrencen i decembermåned

16Likes
36Kommentarer
4759Visninger
AA

32. 1. januar

Hej Voldemort (fra Harry Potter af J. K. Rowling)

Tilykke med fødselsdagen ! (jeg insisterer stædigt på du har fødselsdag i dag, og ikke i går) Hvor gammel bliver du? Hvis klokken ikke var over midnat, ville jeg nok selv regne det ud, men jeg er ked af at sige, min hjerne ikke ligefrem er den hurtigste i dag. Men du er vel død, så du er trods alt ikke ældre, end du var den dag, du døde. Jeg syntes nu alligevel, du fortjente et brev på din fødselsdag, da jeg ikke regner med, du kommer til at modtage andre lykønskingenkort. 

Jeg har nu også altid fundet det passende, at J. K. Rowling lige netop havde valgt at give dig fødselsdag netop i dag. Den ondeste troldmand har fødselsdag på en af de mest trøstesløst dage i året, hvor alt i forvejen er gråt, og alle er trætte, fordi de blev oppe alt for sent, og da de så endelig gik i seng, kunne de ikke sove, fordi fyrværkeriet stadig bragede løs over den mørke nattehimmel. For nu er julen for alvor ovre, og juletræet skal smides ud - det dryssede nu også ret mange grannåle - og julelysene hænger ikke længere på Strøget, og dagene tik at juleferien sluttet kan tælles på en hånd, og vi skal klare os i gennem endnu 365 (dette år 366) dage, der langt fra er fantastiske allesammen, og hver eneste gang, man gør noget, bliver man ved med at tænke på, det er første gang, man gør det i 2016, og man får præsentationsangst, fordi man frygter, at man ikke gør 2016 til et bedre år end '15, og den her sætning bliver længere og længere, men det er altså også svært at presse alt forfærdeligheden ved 1. Januar og 2016 ned i en enkelt sætning. Du har vist forstået min pointe. 

Lige nu prøver jeg at trøste mig selv med, at hvis du ikke var født, så ville du aldrig have forsøgt at dræbe Harry Potter, og så ville mine absolut yndlingsbøger aldrig være blevet skrevet. Men det virker ikke rigtig, da det ikke fjerner faktummet, der er 1. Januar. 

I stedet prøver jeg blot at nyde dette øjeblik. Jeg sidder lige nu i min vindueskarm på mit værelse med det ene ben trukket op under mig og det andet hængende ned, så det kan dingle frem og tilbage til rytmen af det forgangne års fejltagelser. Jeg har ikke noget lys tændt, så mit værelse ligger hen i et mørke, der forvandler alle mine møbler til silhuetter, der er næsten umulige at skelne fra hinanden. I stedet skriver jeg i lyset fra lygtepælene, udenfor samt de mangefarvede glimt af fyrværkeriet. 

Det er nu en positiv ting ved første januar. Man går lov at betragte fyrværkeriet, hvilket selv du Voldemort må indrømme er smukt på en helt speciel måde. Eller måske ser du det ikke som meget anderledes end de glimt, besværgelser forårsager og forstår ikke hvorfor jeg himler sådan op over noget så Muggleragtigt som fyrværkeri. Men - ih, der var lige en flot en over til venstre. Du ved, sådan en, hvor det ser ud som om farverige stjernerne regner ned over dig, og det er lige før, du dukker dig for ikke at blive ramt af en vildfaren ildkugle. 

I hvert fald - min kære marcipangris (det var mig kælenavn til dig i nulte klasse, er det ikke bare som støbt til dig? ) - har jeg en tradition nytårsaften. Øjeblikket før klokken slår midnat springer jeg. Det kan være ned fra en sofa, en stol, en fodskammel, et bord, det et lidt ligemeget. For det vigtige er det, at jeg springer ned fra noget i 2015 , og mens jeg hænger i luften og ser, gulvet kommer nærmere, skifter årstallet endnu en gang, så jeg lander med begge ben i 2016. Det er ikke, fordi jeg tror det bringer held eller et godt år eller sådan noget, jeg kan bare godt lide symbolikken i det. For er det ikke dybest set, hvad vi gør? Kaster os hovedkulst ind i det nye år uden at vide, hvad der venter os?  Vi har måske forventinger, nytårsforsæt, som vi gerne ville have det næste år skal leve op til, men det ender stort set altid med at blive præcis lige så dårligt som det forrige. Og i øvrigt er det som om det tager mig et helt år at falde, så længe at årstallet når at skifte, så hvis jeg kan formå at hænge i luften så længe, er det så ikke som om,  jeg flyver? Nu har min timing så aldrig været den bedste, så det ender tit med jeg springer for tidligt eller for sent, jeg holder bare af tanken (ligesom så mange andre).

Der er faktisk så mange tanker, jeg godt kan lide om nytår. Også det der med, at jeg ved midnat har holdt mig vågen sammen med resten af Danmark og så mange andre i vores tidzone, og at vi alle sammen sidder mere eller mindre klar til at modtage det nye år enten med foragt eller kyshånd. (Foragt i mit tilfælde - jeg savner 2015)

Fyrværkeriet er ved at aftage, og der går længere og længere mellem at hver raket skærer nattehimlen i to stykker, som de hvisler henover nattehimlen. Det var nu en skam, min ører var ved at have vænnet sig til al larmen. Desuden elsker jeg bare den måde, der ikke er et øjebliks stilhed på og et kor af knald og brag hele tiden er at høre over byen, og man altid er i stand til at se gnister på himlen et eller andet sted.  

Men det her øjeblikke er et af de øjeblikke. Et af de øjeblikke, som du anstrenger dig til det yderste for at være i stand til at huske lang tid fremover. Du suger hver en detalje til dig, så du til enhver tid vil værd i stand til at se det farverige fyrværkeri for dit indre blik og genkalde dig fornemmelsen af den kolde vindueskarm, du sad på i dit mørke værelse med knaldende som eneste selskab, der løs ekstra høje, fordi du havde åbnet vinduet til vinterkulden og havde en kuglepen mellem fingrene, som du brugte til at skrive til en marcipangris. I hvert fald indtil næste år, hvor du ville kunne lave et nyt minde og igen ville frygte det nye år - 2017-  med hver en celle af din krop. 

Sådan har du nok også haft det med alle de øjeblikke, du forsøgte at dræbe Harry og troede, nu skulle det være, så du lagrede dem i hukommelsen. Ingen af dem har nu sluttet godt, eftersom det aldrig rigtig lykkedes dig. 

Det er sjovt at drille dig, men jeg tror nu at jeg går i seng nu. Så er jeg måske lidt mere klar til at møde det nye år, når jeg vågner. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...