Speak - One Direction

>>'julemåneden' december er netop lige begyndt og for de fleste er det en lykkelig tid, hvor man hygger med hele familien og bare spreder glæde rundt omkring. Men hvad med dem der ikke har hele familien hos sig?<< Clara er en 17 årig gammel pige der har et liv hvor alle måneder er ens, nemlig fyldt med sorg. For halvandet år siden døde hendes tvillingebror i en bilulykke og det knækkede hende fuldstændig. Men ikke nok med at hun lever i sorg hver måned, er december for det meste den værste. Den tid hvor alle er lykkelige, bare ikke lige hende. Hvad nu hvis der er en der går og har det ligesom hende? en der bare os har brug for at tale med en. Personen er måske tættere på end hun tror og så er der jo lige Harry, hendes halvbror. Hvorfor havde hun ikke bare hans liv? *jule historie*

25Likes
12Kommentarer
14959Visninger
AA

26. 24. December - CM

Walking.in.the.wind

Jeg kyssede forsigtigt hans fine læber og lagde mit hoved tilbage på hans bryst. Jeg var vågnet før ham og lå lige nu bare og lyttede til hans hjerte der slog, og hans rolige vejrtrækninger. Tænk at det i dag var den 24 december, den dag alle var sammen med sin familier og hyggede. Jeg lå bare her med Harry som enlig er min kæreste og de betragtes vel som familie. Jeg ville bare sådan ønske at jeg var sammen med min far denne jul.

Nu hvor jeg endelig taler, så har jeg så meget jeg har skulle fortælle min far. Han er skyld i at jeg taler igen. Hvis ikke han havde mødt Anne, så havde jeg ikke mødt Harry. Måske ville folk sige det var lidt underligt at vores forældre er gift og at vi enlig er halv søskende. Men det stoppede os ikke af den grund, vi var glade og lykkelige.

Hans arme strammede sig om mig og han kom med et utilfreds grynt. ’’Mine læber fryser’’ jeg fniste og lagde mine læber over hans igen. Jeg lagde mig helt fladt over ham så vi lå som to pandekager. Jeg lagde mit hoved på hans brystkasse og kiggede op på ham. Han lå bare der ned lukket øjne og let adskilte læber. Han var noget af det smukkeste jeg længe har set.

Lige fra første gang jeg så han har jeg altid inderst inde vidst han var smuk og speciel, men først nu har jeg indset det. Han er ikke lækker som andre vil kalde ham, han er smuk og min. Jeg ønsker at vi kan blive acceptret af vores forældre og at de bare vil se det som hyggeligt at vi kan sammen. Vi skal nok prøve at lade hver med at kysse og sådan noget foran dem, hvis det er det de vil have.

Selvom jeg er skuffet over min far og irriteret på Anne, er jeg helt klar til at tilgive dem. Hvis altså at de lader Harry og jeg blive sammen.

’’jeg vil gerne have du skal møde en’’ fik jeg sagt stille. ’’hvem?’’ kom det undrende fra ham. Jeg smilte svagt og tænkte på om det nu var det rigtige af gøre. ’’kom’’ var det eneste jeg sagde, jeg rakte min arm ud til ham og vi satte os begge op.

Jeg tog på bh på og lod et par stramme jeans klemme sig til mine tynde ben, en grå hættetrøje af hans fik jeg over hovedet. Han tog selv et par stramme sorte bukser på ligesom mig og en sort hættetrøje. Han lod sit hår længe løst og tog et par almindelige sorte Adidas sko på, det at han havde taget almindelige sko på var nyt for mig. Han havde aldrig støvler på.

Han opfangede mit undrende blik og rystede bare på hovedet. ’’stop med at kigge sådan, jeg vred om i går’’ jeg kunne ikke holde mit grin inde så jeg lod det flyde ud i rummet og tog fat i hans hånd.

Vi satte os ud i bilen og han gav mig love til at kører, eftersom han ikke vidste hvor vi skulle hen. Jeg vidste der var et godt stykke hen til kirkegården herfra, da det var i udkanten af byen. Jeg havde den gang valgt at det skulle være et sted der var ro. Min far havde sagt det var dumt da vi skulle bo i byen, men jeg holdte fast og fik det som jeg ville.

Ingen af os sagde noget på turen og jeg tror han havde opfanget at vi skulle lidt langt væk. Han kiggede bare ud af vinduet og trak nærmest ikke en mine, hans hånd lå på mit lår og nussede det blidt med sin tommelfinger. Musikken var ikke engang tændt men jeg kunne lide det sådan, stemningen var ikke akavet men rolig. Vi vidste begge at selvom vi ikke sagde noget var alt fint, vi behøvede ikke altid tale.

Jeg parkerede bilen et stykke væk fra kirkegården og skubbede lidt til Harry som var faldet lidt hen. Han smilte undskyldende til mig men jeg sagde at det går nok. Hvorfor skulle han ikke måtte falde i søvn, det bestemte han jo helt selv. Da vi begge var ude af bilen tog han fat i min hånd og jeg gik mod kirkegården.

Jo tættere vi kom på hans gravsted jo mere strammede jeg grebet i hans hånd, mine hænder rystede svagt. Jeg havde ikke været her siden han blev begravet. Tingende havde været for hårde og jeg kunne ikke slev tro at han var død, han burde leve nu så vi kunne grine sammen. Vi elskede begge julen og var altid glade der, men nu var julen bare ligesom alle andre måneder. Harry havde heldigvis været med til at gøre mig glad denne måned og det kunne jeg ikke takke ham nok for.

Da vi kom frem til graven var det første der fangede mit blik citatet. ’Stronger than yesterday’. Jeg havde valgt det fordi det var vores begge ynglings citat, det hjalp ham altid med at tro på min far accepterede han var bøsse. Han nåde dog ikke at opleve at han faktisk fortalte han var okay med det senere hen, han skulle bare vende sig til det. Jeg havde håbet på at jeg kunne leve efter citatet men det virkede aldrig, ikke før Harry kom.

Jeg satte min på hug og kørte min hånd over stenen ’’hej bror, lang tid siden’’. Jeg følte mig ikke pinligt berørt over at tale til stenen mens han var her, mere måske dum at tale til en sten. Jeg havde talt til ham den gang han blev begravet og derfor følte jeg også jeg var nød til at give ham en up date på hvordan alting gik nu.

’’jeg savner dig virkelig meget. Jeg synes du skal vide hvad der sker i mit liv så du ikke føler dig helt glemt.’’ Jeg smilte op til Harry som bare stod og kiggede på mig med et smil. ’’jeg har mødt en dreng, han hedder Harry. Du har faktisk mødt ham før, men jeg tror ikke i kan huske i har mødt hinanden. Det er min halvbror Harry, han mor er faktisk gift med far, men det stopper os ikke. Han har hjulpet mig denne jul med at komme videre. Jeg tror aldrig jeg vil komme over dig, men jeg har lært at nyde livet nu og ikke tænke på dig hele tiden. Jeg savner vores lange snakke på værelset om dine problemer med drenge, og de gange hvor jeg sad og læste op fra vores ynglings bog.’’

En tåre banede sig vej ned at mine kinder mens jeg snøftede. Jeg måtte indrømme at det ikke var ligeså hårdt som jeg troede, men stadig svært. ’’Jeg har besluttet min for at skrive videre på vores bog’’

’’det lyder som en god ide’’ jeg vendte hurtigt mit hoved og så en kvinde stå der. Hun havde okay langt mørkebrunt hår og brune øjne. Jeg kunne forstille mig at jeg nogensinde ville se hende igen. Hun forlod os jo, så det kunne ikke være hende. Hvordan skulle hun også hvide at vi skrev på en bog og at han var død og at han lå her. Alle mugligheder fløj igennem mit hoved.

Jeg rejste mig op og holdte min øjenkontakt med hende, Harry lagde en arm om mig og trak mig lidt ind til sig. En tåre banede sig vej ned at hendes kind og hun så kort ned på sin buket blomster. ’’det er et flot gravsted. Citatet er virkelig smukt’’ jeg stod lammet og så bare på hendes lille smil. Hun lignede en kopi af mig og min bror, hun lignede dog mest min bror. Det kunne ikke passe at kvinde der gav os livet lige nu stod foran mig efter så mange år.

’’Mor’’ kom det stille fra mig. Han vendte hoved og kiggede underligt på mig, jeg nikkede bare og gik et skridt tættere på hende. Hun bredte sine arme ud og det samme gjorde jeg. Jeg havde aldrig troet at som 17 årig skulle stå og kramme min mor, og så uden Jack. Jeg strammede grebet om hende og lod flere tåre bane sig vej ned af mine kinder.

’’Hvad laver du her? Jeg troede ikke du gad os.’’ Sagde jeg. Hun rystede på hoved og hviskede stille ’’nej aldrig tro det’’. Vi trak os lidt væk fra hinanden og hun tørrede mine tåre væk fra kinderne, ’’min lille pige’’ hun hviskede det nok mere til sig selv end til mig. Jeg vendte kort hovedet og så Harry sidde foran grav stenen og tænde lyset vi havde haft med. Jeg smilte af synet, min kæreste sad foran min brors grav og jeg kunne ikke være gladere for at han var gået lidt væk fra mig og min mor.

’’hvem er den der virkelig flotte fyr der over?’’ at min mor omtalte ham sådan der gjorde mig mere glad end jeg var i forvejen. ’’Det er min kæreste Harry. Han har hjulpet mig meget denne her måned’’ min mor nikkede stille og spurgte yderligere til ham. ’’hvor har støvet ham op’’ jeg tænkte ikke over mit svar, det fløj bare ud.

’’Han er faktisk min halvbror. Hans mor Anne er gift med far, så vi har boet sammen i næsten 2 år nu’’ min mors ansigtsudtryk ændrede sig fra glad til overrasket. ’’ohh undskyld. Du vidste ikke at han havde fundet en ny, det m…’’ ’’Jo skat det vidste jeg godt. Det overraskede mig faktisk bare at i enlig på en måde er i familie’’ jeg kiggede undrende på hende og forstod ikke hvorfra hun vidste det.

Jeg havde virkelig ingen ide om hvordan hun vidste det men der måtte være en god forklaring. Jeg var glad for hun vidste det så jeg ikke behøvede fortælle hende alt. ’’Jeg har holdt kontakt med din far siden jeg forlod jer. Vi har snakket sammen næsten hver dag. Jeg var bare nød til at forlade jer for arbejde og kom desværre aldrig tilbage, selvom det enlig var planen.’’ Hun tog en dyb indånding og pustede langsomt ud igen, hun kiggede lettet på mig og sendte mig et kærligt smil.

’’Han har fortalt mig alting der er sket i jeres liv. Han fortalte mig at i var sammen altid og gjorde intet uden hinanden, hvordan i var hinandens bedste venner. Han fortalte hvordan du altid fortalte om nye bøger og læste dem op for ham, i havde samme ynglings bog, citat og altid samme meninger. Han ringede en dag og var helt ude af sig selv fordi Jack havde fortalt at han var til drenge. Selvom han havde hørt jer tale om drenge, troede han det var dine problemer, men i virkeligheden var Jack den der havde flest.’’ Jeg grinte over at vi aldrig havde oplevet de talte sammen, nu når jeg tænkte er det talte han meget i telefon.

’’Da han ringede og fortalte han var kørt galt og død på stedet brød min verden sammen. Jack havde lige været over for at besøge mig og vi havde siddet samen og hygget. Vi var ved at planlægge en fest til jeres fødselsdag, det skulle være en overraskelse. Men jeg kunne ikke klare at fuldfører det da han døde.’’ Hun snøftede kort og trak mig ind til hende.

’’Vi burde have fortalt dig at vi havde kontakt, altså Jack og jeg. Hvorfor vi ikke gjorde vidste jeg ikke. Din far sagde at jeg var et sårbart emne for dig og du troede jeg var død, så det bedste var at vente lidt med at du skulle se mig. Siden han døde har jeg været kommet forbi her hver dag og sagt hej, jeg har lagt blomster et par gange om ugen og holdt stedet rent. Men at jeg skulle møde dig her troede jeg aldrig ville ske’’

Jeg tog en dyb indånding og nikkede ’’hellere ikke mig. Det er første gang jeg er her, jeg har ikke følt mig klar.’’ ’’jeg ved det skat, far har fortalt det. du har ikke snakket i halvandet år siger han, men så nævnte han du var løbet hjemme fra og at han fandt dig hos en dreng. Men at det var Harry troede jeg ikke.’’ jeg grinte og tørrede mine tåre væk fra kinderne.

’’far var ikke glad da han fandt ud af at Harry havde løjet om hvor jeg var. Så Anne stak ham en flad’’ Et grin hørtes bag os og min mor gav min arm et klem. ’’må jeg hilse på ham?’’ jeg nikkede og hun gik hen mod ham.

At se de to godt kunne snakke sammen gjorde mig lykkelig, jeg ønskede inderst inde at min mor skulle være med i aften. Jeg havde besluttet mig for at vi skulle hjem til Anne og min far, selvom det måske ikke var den bedste ide efter jeg var stukket af for anden gang. Jeg rystede på hovedet af mig selv og gik over og lagde mine arme om Harry.

’’Hun er helt fantastisk’’ kom det fra ham og jeg krammede ham hårdere ind til mig. Om han sagde til min mor jeg var fantastisk eller om han sagde til mig min mor var fantastisk, ved jeg ikke. Jeg bekymrede mig hellere ikke om det lige nu, jeg nød bare at have den ene del af min familie hos mig.

At stå foran det hus jeg havde brugt så mange timer i uden af vide hvor fantastisk det enlig er, var underligt. Jeg havde så mange gange ønsket mig væk derfra og jeg savnede enlig lidt at være her. Jeg savnede ikke at kigge ud i luften men at bare føle mig hjemme og have et fast sted. Jeg havde delt min plan med Harry om at tage her hjem og han synes det havde været den bedste ide længe, dog skulle vi lige hjemmenom fordi han skulle hente nogle gaver.

Jeg havde inviteret min mor med her hjem og hun takkede pænt ja, dog ved at sige hun allerede var inviteret og enlige bare ville ha lagt blomsterne og så taget her hjem. Jeg var glad for at denne juleaften måske ville blive god og uden for mange skænderier. Roligt åbnede jeg døren og gik ind i entreen og smed mine sko ’’Set dem ordenligt’’ kom det bestemt fra min mor, jeg valgte at gøre som hun sagde og ventede derefter fint på at de andre var klar.

Jeg tog Harry i hånden og vi gik ind imod stuen. Da vi kom der ind var de i gang med at pynte juletræet, det var virkelig slot og stod snorelige. Der manglede dog bare noget, noget jeg havde tænkt på hele dagen. Der manglede det levende lys. Lyset skulle lyse for min bror, min bedste ven. Selvom han ikke levede sådan på jorden, levede han stadig i vores hjerter og kiggede sikkert ned på os.

’’Kan vi ikke godt sætte et levende lys på træet’’ der blev ro i stuen. Der havde før været stemmer fra bag træet der kom fra min far og Anne, de stoppede brat og de kom frem for træet. Min far kiggede chorkeret på mig og på Harrys og min hånd som var flettet sammen. Han nikkede stille og gik mod min mor for at give hende et kram.

Han kom hen foran mig og jeg gik over og tog ham ind i et kram, han virkede overraskede men gengældte det kort efter. ’’undskyld far’’ jeg kunne ikke finde på noget bedre af sige så jeg sagde bare det almindelige undskyld. ’’Gør intet min pige. Undskyld til dig også, du skal selvfølgelig være sammen med Harry hvis det gør dig glad’’ Mit smil var ikke til at tage fejl af, jeg var glad for at min far havde accepterede det nu og ikke var sur over det.

Jeg gik over mod Anne og gav hende et kort kram og sagde et stille hej, hun gengældte det og jeg ventede nu bare på at Harry kom over til mig. Han gik hen til sin mor og krammede hende, han havde sikkert lagt episoden bag sig og prøvede at komme videre.

’’Godt de har accepterede det nu’’ jeg nikkede mig enig og krammede mig ind til ham. han lagde sine arme om mig og vi stod der et stykke tid for at kigge på det levede lys blev sat på træet. Jeg beundrede træet og fik en dejlig varm følelse i kroppen, at have hele min familie her betød alt. Jeg betragtede Anne som en halv mor nu, hvilket også lyder i ordet svigermor. Det lød som om mig og Harry skulle giftes nu, hvilket vi ikke skulle lige foreløbigt.

Jeg ville have noget i mod det hvis vi på et tidspunkt skulle giftes, men hvis vi ventede et par år ville jeg ikke tvivle med at sige ja. It hjerte begyndte at banke lidt hurtigere ved tanken om det og jeg lænede mit hoved til siden for at kysse hans kind. Harry havde været forud ved tanken om i aften så han havde købt en mørkeblå kjole til mig og et par sorte stiletter. Jeg havde taget gladelig imod det, så jeg var næsten på højde med han nu.

⃝                                                                                                                                                            

Aften var forløbet perfekt og jeg havde nydt mit selvskab i aften. Vi havde sat os ind for at pakke gaver op og var godt i gang nu. Anne havde fået en taske af min far og havde takket ham med et kæmpe smæk kys på kinden og derefter et kys på munden. Min mor havde fået en godt tyk bog som hun nærmest begyndte at græde over, hun krammede dog bare far.

Min far havde fået en pibe og en bog, ja lidt gammeldags var han vel ved at blive. Jeg havde grint meget over det og havde også fortalt ham at han var ved at blive lidt gammel. Han rystede dog bare på hovedet af mig og sendte mig et smil.

Den sidste gave der lå under træet var en lille æske der ikke var pakket ind i andet end en sort æske med rødt gavebånd om. Harry tog fat i den o gav mig den, ’’jeg har altså ikke noget til dig’’ sagde jeg chorkeret. ’’ikke tænkt på det, åben nu bare gaven’’

Jeg var omhyggelig med at få gavebåndet af så det ikke ødelagde og jeg lagde det fint på gulvet. Harry grinte af mig og klemte mit lår. Jeg åbnede stille æsken og så den fineste fingerring ligge der i sammen med en nøgle. Jeg kiggede uforstående på ham og blinkede et par gange for at prøve at fatte det. ’’bare rolig jeg frier ikke til dig skat’’ der røg den tanke dejligt. jeg var over lykkelig for ikke at skulle sige nej nu, men i stedet bare høre hvad han sagde.

’’Nøglen er til min lejlighed fordi jeg regnede med du gerne ville flytte ind’’ jeg nikkede ivrigt og sprang om nakken på ham. At han ville have mig til at flytte ind hos ham betød meget, han ville det her ligeså meget som jeg. Jeg kiggede over på min far som nikkede tilfreds over mod Harry. ’’jeg har snakket med din far om det’’ stille mimede jeg et tak til min far og sendte ham nogle glade øjne.

’’Ringen er en du skal bære for at bevise du altid vil være hos mig, lige meget hvad der sker. Først når jeg engang frier til dig hvilket jeg håber kommer til at ske, må du tage den af’’ jeg nikkede og smilede stort. Han tog ringen ud af æsken og første den ned over min ringefinger på min venstre hånd, som jeg holdte frem. Han kyssede min hånd bag efter og jeg trak ham ind i et kys.

Min hånd fandt vej op til hans kind som jeg nussede stille. Vi trak os fra hinanden og vi holdte en dy øjenkontakt, jeg bed mig svagt i underlæben og smilte til ham.

’’Jeg beholder den ring på for evigt’’ sagde jeg og nussede stadig hans kind.

’’Altid?’’ jeg nikkede sendte ham et smil.

’’Til jeg dør og vores veje skilles. Så vi kan leve videre i himlen’’

»»»» 

Undskyld for kapitlet først kommer nu og ikke den 24. men nåde ikke skrive det færdigt. derefter undskylder jeg for stavefejl eller tastefejl hvis der er det. <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...