Speak - One Direction

>>'julemåneden' december er netop lige begyndt og for de fleste er det en lykkelig tid, hvor man hygger med hele familien og bare spreder glæde rundt omkring. Men hvad med dem der ikke har hele familien hos sig?<< Clara er en 17 årig gammel pige der har et liv hvor alle måneder er ens, nemlig fyldt med sorg. For halvandet år siden døde hendes tvillingebror i en bilulykke og det knækkede hende fuldstændig. Men ikke nok med at hun lever i sorg hver måned, er december for det meste den værste. Den tid hvor alle er lykkelige, bare ikke lige hende. Hvad nu hvis der er en der går og har det ligesom hende? en der bare os har brug for at tale med en. Personen er måske tættere på end hun tror og så er der jo lige Harry, hendes halvbror. Hvorfor havde hun ikke bare hans liv? *jule historie*

25Likes
12Kommentarer
14971Visninger
AA

4. 2. December - HS

What.A.Feeling

Jeg råbte af mine lungers kræft at drengene skulle skrue lidt ned, men det eneste jeg fik tilbage var mere larm. Typisk dem, jeg elskede de drenge overalt på jorden men de kunne fandeme larme meget. Vi var oppe på mit gamle værelse i min mors hus, ja min lejlighed var virkelig rodet så jeg brugte undskyldningen ’jeg skulle spise her alligevel’. ’’Hva Harry, du plejer ikke at have noget imod vi larmer lidt’’ kom det spydigt fra Louis, selvfølgelig. Jeg grinte kort og rystede bare på hovedet ’’jeg har bare lidt hovedpine, og så er jeg ikke sikker på at min mor og James ville sætte pris på lidt ro for en gangs skyld.’’ Jeg tænkte mig ikke om før jeg fik sagt det, men rede den hurtigt ved at sige ’’skal jeg banke en af jer i Fifa?’’ Liam lagde godt mærke til mit hurtige emneskift, selvfølgelig han lægger mærke til alt. Han sendte mig bare det der ’jeg-ved-du-snakker-udenom’ blik. Hvis der overhovedet er et blik der siger sådan, hvis ikke de var fordi at der var helt stille i rummet var jeg nok begyndt at grine over mine egne tanker. Men heldigvis for mig kunne jeg holde det inde.

Døren indtil mit værelse blev åbnet og min mor stak hoved ind ’’Drenge bliver i og spiser’’ min mor smillede med sit store moderlige smil. Hvor efter hun kiggede over på mig for at se om det var i orden at spørge, jeg nikkede bare og sukkede lidt. Ikke fordi jeg ikke gad drengene men i dag var måske en lidt dårlig dag. Kender i de dage hvor man enlig bare har det underligt, hvor man bare vil være alene og tale med en der forstår en, en der bare vil lytte. Men jeg kunne ikke bare smide drengene ud, den her aftale havde været aftalt i flere uger. Vi ser ikke hinanden så tit da vi alle er gået ud af skolen og vi er forskellige steder i vores liv.

Liam er stadig sammen med Sophia, det har de været en del år nu og er lige blevet forlovet for 3 måneder siden. Liam er på vej til at blive skuespiller, så han lever lidt i rampelyset.
Niall har endnu ikke fundet den eneste ene men skynder sig heller ikke, han har rigeligt at se til med den restaurant han lige har åbnet. Men han har heller ikke travlt siger han, han vil hellere leve single livet nu og så slå sig ned når han er klar til det.
Louis er sammen med Elounor og hun er i øvrigt gravid i anden måned, så der er alligevel lidt tid endnu. Louis siger os at han er glad for han har over et halvt år til at gå i byen sådan helt rigtigt inden babyen kommer. Han er nok den fra gruppen jeg ser mest, vi startede for et år siden med at skrive vores egne sange og har faktisk skrevet sange til mange kendte, men dsv. Sælger vi sangene så vi får ikke kredit for sangene. Det kunne være vi skulle begynde at sige vi gerne vil nævnes hvis de kendte bliver spurgt ind til dem.
Og ja så er der mig tilbage. Kedelige mig. Jeg er det sted i mit liv at jeg går i byen hver weekend og er sammen med forskellige piger. Jeg har mange pige venner og får mange tilbud om piger der gerne vil være sammen med mig. Men jeg kan bare ikke finde det jeg søger, jeg har brug for en der kan få mig tilbage på rette spor. De piger der giver mig tilbud er bare nogen over grimme duller, der kun tænker på sex og fester. Jeg har brug for en der betyder mere end sex, en der virkelig elsker mig. Hvad nu hvis jeg allerede havde fundet hende, men bare havde afvist hende.

’’Du er helt væk mate. Hvad fanden tænker du på?’’ kom det undrende fra Liam, hvilket Louis og Niall hurtig nikkede sig enig i. Wow jeg må ha’ været langt væk, min mor var gået og drengene havde åbenbart siddet og prøvet at kontakte mig. ’’Ehm, jeg sad vidst lige lidt i mine egne tanker’’ Louis rystede bare på hoved af mig og fik fremstammet en sætning midt i hans grin, ’’Ja det var du. Hvad fanden tænker du på?’’ jeg kunne ikke fortælle dem det så jeg valgte bare at ryste på hovedet. De ville bare grine af mig. Normalt havde jeg ikke noget imod folk lavede sjov med mig, men lige nu var det faktisk blevet et personligt emne. Jeg har for helvede aldrig haft en kæreste, jeg er desperat for at finde ud af hvordan det følelse at elske en. Jeg er desperat for at mærke følelse af at blive elsket af det modsatte køn rigtig, udover at min mor siger hun elsker mig. Det vil os lyde underligt at sige, jeg vil mærke at have sex med en jeg virkelig elsker, drengene vil jo tro jeg er tosset.
’’hey du kan fortælle os alt, det ved du godt Haz. Vi vil altid være her’’ jeg var stædig så jeg rystede bare igen på hovedet. Jeg kunne simpelthen ikke sige det. Min stædighed havde jeg arvet fra min far, det sagde min mor i hvert fald, hun plejer altid at sige ’’Harry drop den stædighed, du er ligesom din far. Du er nød til at samarbejde lidt her’’ jeg endte altid med at grine og fik altid hende med på bølgen.

Inden jeg fik set mig om sad jeg og grinte for mig selv. Drengene kiggede underligt på mig og jeg forstod dem godt. ’’Kom nu drenge, skal vi ikke spille? Og sagde i for resten ja til at spise her?’’ de nikkede bare. Om det var til begge mine spørgsmål vidste jeg ikke, men det betød intet nu.

Jeg startede med at spille mod Louis, selvfølgelig vandt han, så han bestemte han ville spille mod Liam. Så nu sad mig og Niall faktisk med hoved ned i vore mobiler eller mine tanker var et andet sted end lige på min mobil. ’’Fuck ja Liam, så kan du fandeme lærer det. Slå fucking den’’ jeg var ikke i tvivl om at det var Louis det der, jeg er sikker på at hvis han ikke havde råbt det der var jeg faldet i søvn. 100p. ’’Rolig nu Louis, så godt var det mål heller ikke. Blærerøv, jeg gider ikke spille med dig når du snyder.’’ Liam smed kontrolleren fra sig og lænede sig tilbage i min seng så han lå med hoved mod mine fødder. ’’Hvordan fuck kan man snyde i Fifa, Liam come on. Indse du bare er en dårlig taber’’ grinede Louis højt.
Jeg lukkede af for samtalen og lukkede øjne i igen. Jeg hørte Louis sige noget med at jeg sikkert havde haft en hård nat, men det havde jeg ikke. underligt nok havde jeg faktisk sovet hele natten i går, nok derfor jeg var træt, det skete ikke så tit.

⃝⃝⃝⃝

Jeg vågnede ved at en ruskede i mig, helt klart Liam. Jeg kendte hans måde at vække mig på, og jeg det skulle ikke misforstås, men han havde efterhånden vækket mig et par 100 gange måske 1000. Jeg kløede mig i øjne og så op på ham, ’’der er mad’’ det var det eneste han sagde og så forlod han værelset og gik nok ned til de andre. Jeg fik bevæget min efterhånden lidt tykke krop ud af min seng, ej okay det var en joke men jeg kunne godt have brug for at træne lidt igen efter alt det alkohol. Efter at have strækket min trætte krop gik jeg ned i køkkenet og skulle til at sætte mig ned da jeg blev revet ud af mine tanker af James. ’’Harry er du ikke sød at gå op og hente Clara, jeg bankede på for 15 minutter siden men hun er ikke kommet ned’’ han kiggede op på mig med et spørgende blik. Jeg nikkede og sagde selvfølgelig og gik igen op af trappen og ned til hendes værelse. Jeg kunne faktisk godt lide James han var sød og venlig, så længe min mor er glad er jeg glad.

Jeg bankede de 3 sædvanlige bank på Claras dør og vendte mig om og skulle til at gå. Alle i huset var efterhånden vandt til hun ikke svarede, hun kiggede kun eller rystede på hovedet. Jeg vidste ikke hvorfor men jeg er sikker på at min mor vidste noget, men hun har ikke ville fortælle mig det når jeg spurgte. Jeg har ikke turde spørge James, da jeg var bange for han ville blive vred, men måske jeg skulle tage mig sammen, det kunne ikke være slemt at spørge. Jeg tog et skridt men hørte kort efter et lille skrig, det kom fra hendes værelse. Det var nærmest som om hun slugte skriget for ingen skulle hører det. Jeg hørte et kort snøft og nogle små hulk. Den hurtigste og måske ikke så smart beslutning var at åbne døren så hurtigt jeg kunne. Jeg fik et chok da jeg kom ind på værelset der var så tomt og rent. Stop Harry det var ikke derfor du brasede ind. Men der var ingen på værelset, ingen i sengen eller på toilettet. Gardinerne foran døren til altanen blafrede lidt så jeg kunne hurtigt regne ud at hun var der ude, og rigtig nok fandt jeg hende sidde i den venstre stol med tårer ned af kinderne.

’’Er du okay?’’ dumt, virkelig dumt spørgsmål men det plejer man jo altid at spørge om. Hun kiggede tomt på mig da jeg satte mig på hug foran hende, jeg kunne godt se svaret. Det var ligesom for 2 dage siden, jeg kiggede hende i øjne og hun så virkelig ulykkelig ud, men det var som om der er helt tomt inde i hende. Jeg kunne ikke tage det fra hende, men selvom hun sad her og græd og så så – så tom ud, var hun stadig virkelig smuk. Nej hun var ikke lækker, hun var smuk – naturlig smuk. Hun lignede en der havde lyst til at sige noget da hun åbnede munden, men der kom ingen lyd ud hun fældede bare endnu en tårer. Det var første gang jeg havde set hende så sårbar, det var første gang jeg havde set hende græde.

Jeg fik den her virkelig ubehagelig følelse i kroppen, jeg havde aldrig kunne lide at se folk græde men den her gang var anderles det var som om det ramte mig på et helt anden måde.

Hun rystede kort på hoved og trak hendes knæ ind til sig og begravede sit hoved bag dem. Jeg sad helt lamslået, det var den længste sætning jeg havde sagt til hende siden hende og James flyttede ind. Alt virkede anderledes, selv når hendes far spurgte hende om hun var okay, nikkede hun bare og spiste videre. Aldrig havde hun rystet på hovedet til det spørgsmål og jeg gentager, aldrig havde hun rystet på hoved til det spørgsmål. Så hvorfor lige til mig? Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre den første tanke var bare at lade hende være og hente hendes far, men jeg ombestemte mig hurtigt og løftede hende op i brudestilling og gik ind mod hendes seng. I det jeg lagde hende ned tog hun hårdere fat i min trøje end hun havde i forvejen, jeg kiggede forvirret ned på hende.
Men hun sagde ingen ting, ikke så meget som et ord. ’’Jeg henter lige et glas vand til dig, jeg kommer om 5 minutter’’ Jeg vidste ikke om det var det hun havde brug for, men jeg kunne gøre et forsøg.

Jeg bevægede mig ned i køkkenet igen og tog hendes glas og hældte vand fra kanden op i det. Jeg tog derefter hendes tallerken og øste noget kød op på, som jeg vidste hun elskede. Tro det eller ej jeg har faktisk holdt øje med hende og fundet ud af at når vi får kød spiser hun altid mest. ’’hvad laver du?’’ lød det undrende fra Liam, hvilket fik de andres opmærksomhed, ’’jeg tager madet med op til hende, hun har det ikke så godt’’. James kiggede hurtigt op og lignede en der tænkte som en sindssyg ’’Har hun sagt noget, har hun talt med ord?’’ kom det hurtigt og desperat ud at ham og han lavede nogen armbevægelser. Rystende på hoved tog jeg hendes kniv og gaffel i min baglomme på mine stramme jeans og tallerken og glas i hver sin hånd. Jeg var nød til at lyve, jeg kendte hende ikke men jeg kunne se hun ikke var interesserede i at folk vidste hun ikke havde det godt. Så lige meget hvor meget jeg hade at lyve, så blev jeg nød til det. ’’Nej men hun var hel bleg og var virkelig varm så jeg lagde hende i seng’’ det var det sidste jeg sagde inden jeg gik op mod hendes værelse igen. Jeg nåde lige at se James’ ansigtsudtryk, det udstrålede at han var forvirret, sikkert over jeg overhovedet havde fået lov til at gå ind på hendes værelse. Men jeg forstår ham godt, hun har ikke sagt noget i over et år, hun må føle sig alene, hun må ha en masse hun ikke har sagt som bare venter på at komme ud.  Jeg lukker døren op til hendes værelse og ser hun ligger fredefyldt i sin seng og sover, jeg smiler for mig selv og sætter hendes vand og mad på gulvet ved siden af hende. Jeg henter hendes dyne ude på altanen, den er allerede blevet kold. Altandørene lukker jeg efter mig og går så ind og ligger dynen over hende. Hun laver et kort spark med benene hvor hun rammer mig, da dynen rammer hende. Jeg smiler bare endnu mere og kan ikke holde op. Pludselig slog tanken mig ’hvordan mon hendes stemme lyder’, jeg har aldrig hørt hende tale. En masse forskellige stemmer poppede op i hoved på mig, både søde, smukke og underlige, men der er kun en måde jeg finder ud af hvordan hendes stemme lyder… 
Hun er nød til at sige noget. 

»»»»

Mange tak til jer der allerede læser med, det betyder meget. Hvis i kan lide historien må i meget gerne like og smide en kommentar hvis det behager jer.
Jeg ved ikke selv om jeg synes at denne historie er god, da det enlig er min første Movella jeg nogensinde har publiceret. Men jeg håber at i vil følge med stadig, og så må jeg håbe i har nydt dette kapitel.

All the love - Den.ukendte

 

       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...