Speak - One Direction

>>'julemåneden' december er netop lige begyndt og for de fleste er det en lykkelig tid, hvor man hygger med hele familien og bare spreder glæde rundt omkring. Men hvad med dem der ikke har hele familien hos sig?<< Clara er en 17 årig gammel pige der har et liv hvor alle måneder er ens, nemlig fyldt med sorg. For halvandet år siden døde hendes tvillingebror i en bilulykke og det knækkede hende fuldstændig. Men ikke nok med at hun lever i sorg hver måned, er december for det meste den værste. Den tid hvor alle er lykkelige, bare ikke lige hende. Hvad nu hvis der er en der går og har det ligesom hende? en der bare os har brug for at tale med en. Personen er måske tættere på end hun tror og så er der jo lige Harry, hendes halvbror. Hvorfor havde hun ikke bare hans liv? *jule historie*

25Likes
12Kommentarer
14981Visninger
AA

12. 10. December - HS

Long.way.down

Jeg trak min trøje over hovedet og vendte derefter mit blik hen på Clara som lå i min seng, med ryggen til mig. Hun havde ikke sagt et eneste ord siden vi vågnede i morges, selv da jeg spurgte om hun ville have morgenmad rystede hun bare på hovedet. Det var som om alt var tilbage ved det gamle, det hvor jeg snakkede og hun bare nikkede eller rystede på hovedet.

På en måde tænkte jeg ikke over det som om det var underligt, for hun havde jo gjort det før. Før vi begyndte at snakke sagde hun jo aldrig noget, og sådan var det igen nu. Men det var skræmmende at tænke på hun dårlig nok ville kigge på mig.

Jeg gik rundt om sengen og satte mig foran hende på sengen. Jeg havde ikke ladet mine øjne forlade hende et eneste sekund, hvilket jeg heller ikke havde tænkt mig. Hun var stille og jeg frygtede noget var galt.

’’Hvad sker der C?’’ hun svarede ikke, hun lukkede bare øjne kort og åbnede dem igen. Jeg lagde min ene hånd på sengen for at støtte mig, hun lagde sin fine lille hånd oven på min. Da den ramte min hånd gik den sædvanlige varme følelse igennem min krop, som den efterhånden havde gjort en del gange nu. Hun flettede sine finger ind i mine og gav min hånd et kys, hun knugede hånden ind til sit bryst kort efter.

Normalt ville folk nok synes det var underligt hun kyssede min hånd, det burde være mig der kyssede hendes. Men når man ser vores forhold er det jo heller ikke normalt. Hun er jo min halvsøster eller det kalder vores forældre os, men inderst inde er hun jo meget mere end det for mig. Jeg ved ikke om man kan sige jeg er forelsket, for jeg har aldrig været det før, men jeg følte noget for hende.

Jeg har bare lyst til at kysse hende og kramme hende hele tiden, hun er bare en jeg føler mig tvunget til at passe på. Hvis jeg ikke passer på hende er jeg bange for der sker noget, jeg er bange for at hun går tilbage til sit gamle liv og bare sidder på samme plet hele tiden. Hun skal være den glade Clara, som jeg kender. Hvis jeg enlig overhovedet kender den rigtige Clara.

Jeg fik kigget på uret på mit natbord. Jeg var næsten for sent på den, pis. Jeg skulle til et møde med Louis og Ed om en sang vi skulle skrive til ham. Jeg havde allermest lyst til at blive her og se hvad jeg kunne gøre for hende, men det møde havde været aftalt i alt evighed. Jeg var nød til at tage af sted.

’’Clara du må virkelig undskylde det her, men jeg er nød til at tage til et møde med Louis og Ed. Jeg bliver nød til at gå nu, undskyld’’ hun nikkede bare og sagde ’det okay’ med en meget hæs og træt stemme. At hun lige havde sagt noget der betød alverdens for mig, hun nikkede kort mod døren som hentydning til jeg skulle afsted. ’’må jeg få et kys?’’ hvis hun troede at jeg ville gå uden et kys, tog hun fejl.

Jeg gik aldrig uden et kys fra hende. Jeg lagde blidt mine læber på hendes og hun kyssede stille med, jeg elskede hendes læber på mine. Det var næsten som en bekræftelse i at alting blev okay igen, lige meget hvad der ville ske. Jeg trak mig væk og gav hendes hånd et kort klem og gik så ud af døren.

Jeg tog mine sko på og lagde jakken over min arm hvis nu jeg begyndte at fryse. Jeg satte mig ind i min bil og kastede jakken om på bagsædet, hvor efter jeg begyndte at kører. Jeg tændte for radioen hvor de spillede ’Just a little bit of your heart’, min sang

Ja lige denne sang havde Louis ikke været med til at skrive, det var enlig ikke meningen at jeg skulle ha skrevet en sang med hende. Jeg var inde for at besøge Ed, men mødte så Ariana og vi besluttede os for at skrive en sang. I starten var Louis sur over han ikke havde været med til det, men han accepterede det dog, selvom han ikke rigtig havde noget valg.

Jeg ankom inde hos pladeselvskabet inden for 5 minutter, jeg kunne enlig godt have gået her hen, men jeg gad ikke gå hjem i regnvejr hvis det blev det. Jeg trak i døren til den kæmpe store bygning, hvor de havde lagt en masse pladeselvskaber i forskellige afdelinger.

Jeg så Louis stod det sted vi havde aftalt og jeg gik med store skridt mod ham, da jeg allerede var 15 minutter for sent på den. Men jeg kunne kun give mig selv skylden, fordi jeg ville kysse Clara. Men jeg fortrød det bestemt ikke, tværtimod, jeg ville gerne komme en halv time for sent bare for at kysse hende.

’’prøv at komme til tiden næste gang mate’’ det kom ikke koldt fra ham han sagde det i lidt sjovt, men alligevel mente han det lidt. Jeg plejede også altid at komme for tidligt, det var faktisk altid Louis der kom for sent, så vi havde på en måde byttet roller i dag. Jeg smilede lidt for mig selv om tanken og gik fulgte så efter Louis. ’’Er de andre kommet Louis?’’ han nikkede bare og gik så videre.

Vi kom ind det sædvanlige store hvide rum, hvor vi også havde snakket med de andre der ville have sange. Vi gav begge hånd til de andre der sad i rummet og satte os efter på de to ledige pladser. ’’Godt i kunne komme drenge, det er vi glade for’’ jeg nikkede bare og Louis svarede noget med at det var så lidt.

’’Så har i hørt noget af Eds musik? Det er vigtigt så i ved hvilken genre det skal være i’’ jeg rystede kort på hovedet, jeg lyttede enlig ikke til så meget musik ud over mit eget. Hvorimod Louis nærmest lyttede til musik hele tiden, det var hyggeligt at lytte til de når man gik med andre, men når jeg var alene skulle der være helt stille.

Der var efterhånden gået et par timer og vi havde snart været hele samtalen rundt. Vi havde fået snakket om hvilken genre det skulle være og hvad teksten gerne måtte handle om, så vi var ved at være ved vejs ende. ’’jeg tror jeg har skrevet noget som måske kunne være starten på sangen, altså det virker som sådan noget du kunne bruge’’ jeg sagde det direkte til Ed, som skulle til at sige noget i det min mobil ringede.

Fuck, jeg havde glemt at sætte den på lydløs. Jeg tog den op af lommen og undskyldte, jeg tog mobilen og sagde hej. ’’Harry, det er Niall’’ han lød bestemt og forvirret, min første tanke var enlig at han ikke havde mere mad, så han ville hjem til mig og hente det.

’’Niall, jeg sidder midt i et møde, jeg er sikker på at det du vil sige kan vente.’’ Jeg fik et skævt smil på læben, det at jeg sagde Nialls navn fik Louis til at kigge over på mig. Han sukkede dybt og rystede kort på hovedet af mig, men jeg forstod ham godt, han var skuffet over jeg talte med Niall imens vi sad til et vigtigt møde.

’’Det Clara’’ jeg stivnede da jeg hørte han sagde det havde noget med hende at gøre, ’’hvad er der med hende?’’. Måske var det dumt at nævne hende når jeg sad med Louis, men Niall lød seriøs, så der kunne kun være noget galt. ’’Hun er ingen steder i din lejlighed.’’ Han stoppede og ventede nok på jeg svarede ham, ’’Harry, jeg har været alle rum igennem og der er helt tomt. Alle vinduer er lukket eller står på klem, men hendes sko og jakke hænger ude i garderroben.’’

Jeg havde ikke tid til at tænke over hvad Niall lavede i min lejlighed, min hjerne prøvede virkelig at finde ud af hvor hun kunne være. Jeg ved hun elskede kulde og at side udenfor og bare kigge, men det var der jo ingen steder man kunne gøre i min lejlighed. Jo vinduet, men han havde jo kigget der. ’’Niall led alt igennem igen, hun skal være der.’’ Jeg mærkede en dårlig fornemmelse i kroppen, måske havde jeg mistet hende, måske havde min mor og James fundet hende og taget hende med uden at sige det.

Alle mugligheder kørte igennem mit hoved og bare en tanke mere så ville det simpelthen eksplodere. ’’jeg kommer nu Niall, bliv der’’ jeg var hverken vred eller skuffet, mere bekymret og bange. Jeg var ikke engang sikker på jeg havde mistet hende nu, men det følelse så tomt nu, jeg kunne ikke holde til at miste hende.

Jeg kiggede over på Louis som lignede et stort spørgsmål tegn. ’’Jeg beklager meget men jeg er virkelig nød til at løbe, det er en nødsituation.’’ Jeg rejste mig hurtigt og åbnede døren. ’’Harry, hvad fanden skal du, du ligner en som har set et spøgelse’’ jeg løb ud gennem gangen, men Louis lige i hælene på mig. ’’Harry for fanden, svar mig nu for helvede.

Inden jeg nåde at svare på hans spørgsmål ringede min mobil igen, det var Niall igen. Jeg nåde kun lige at tage den inden jeg hørte Niall tale lavt og langsomt. ’’Jeg har fundet hende, men jeg tror ikke du bliver glad for at hører det.’’ Jeg lukkede øjne og tog en dyb indånding.

’’Hvor er hun Niall?’’ han sukkede og ventede et godt stykke til med at svare, ’’Hun sidder ude på taget, ikke bare i vinduet. Hun sidder næsten helt ude på kanten af taget, Harry hvis hun falder er hun død.’’ Jeg kunne miste hende inden for 10 sekunder hvis det var det. Jeg lagde bare på og kiggede på Louis, jeg rystede på hovedet og fik mumlede at han skulle finde Liam.

Inden kort tid var jeg hjemme, og løb of til min dør og åbnede det stille. Jeg gik ind i sove værelset og så Niall stå og kigge ud af vinduet, og ganske rigtig der sad hun næsten helt ude på kanten. Jeg fik en klump i halsen, hvordan skulle jeg få hende ind.

Hun havde af mine hættetrøjer på, jeg kunne genkende den, hun havde haft den eller en af mine T-shirts på de sidste dage. Hun sagde den beroligede hende, så mit eneste håb nu var at hun bare slappede af og tænkende lidt.

Døren til min lejlighed gik op og Niall gik ud for at vinke dem ind i soveværelset. ’’Hvad fanden sk..’’ Jeg tyssede på Liam og gav ham et bestemt blik, det sidste han skulle nu var at råbe. Liam og Louis kom hen til vinduet og så at hun sad der ude, de vidste sikkert ikke hvem det var, ud over en jeg kendte. ’’Hvem er det?’’ kom det far Louis som hviskede , jeg tog en dyb indånding ’’Det er Clara, du ved min søster’’ Niall rømmede sig lidt og lavede et falsk host.

Jeg rystede kort på hovedet og satte mig op i vinduskarmen, ’’Hvad laver du Harry?’’ jeg valgte ikke at svare og gled bare ud ved siden af hende. Jeg lagde en hånde på hendes skuldre hvilket nok gav hende et chok for spjættede kort og glæd en halv meter frem, jeg løftede hende op og side over mig. Hun lagde en arm om min nakke, så smøgen var lige ud for min mund, jeg valgte at læne mig frem og tage et hvæs af den.

Jeg pustede røgen ud i små cirkler imens jeg kiggede på hende, hun kiggede bare til bare på mig og lignede ærlig talt en der havde det forfærdeligt. Vi sad bare og kiggede på hinanden et godt stykke tid. Hendes øjne som havde fået en glæde i sig den sidste uge, var der ikke mere. Hendes hår som hun altid havde i fine krøller og hendes hår som var blødt, var bare fladt og helt uglet. Alt ved hende var anderledes, jeg fortrød faktisk jeg efterlod hende i morges.

Hvis ikke jeg havde gjort det, var det her måske ikke sket. Hun lignede ikke sig selv, hun lignede mere en der havde brug for at komme ud med en masse og bare brug for at blive holdt om. Jeg strammed mine arme som jeg havde lagt rundt om hende og kyssede kort hendes hals.

’’Har du tænkt dig at fortælle mig hvad der er galt?’’ jeg forventede ikke noget svar, men derimod bare en pige der rystede på hovedet. Men overraskende nok åbnede hun munden og begyndte at tale, ’’Det er min fødselsdag’’ var det eneste hun sagde. ’’Hvorfor har du ikke sagt noget søde, så var jeg blevet hjemme’’ hun rystede bare på hovedet og lod som ingen ting. ’’Jeg fejre aldrig min fødselsdag, det betyder intet for mig mere’’ hun tog nu selv et hvæs af smøgen og pustede det ud.

Jeg nikkede bare og tænkte enlig hvad mit næste træk skulle være. ’’Har du så ikke nogen ønsker?’’ hun rystede bare på hovedet og lagde sit hoved mellem min skulder og hals. ’’Du må have et ønske, jeg vil gerne give dig noget’’ jeg tror ikke det var til at tage fejl af håbet i mine øjne. Jeg ønskede at give hende noget i fødselsdagsgave, og så var jeg enlig ligeglad med hvad det skulle være.

’’Jo jeg har faktisk et ønske, men det kræver lidt at du hjælper’’ jeg nikkede bare og vi holdte vores øjenkontakt. Hun lænede sig ind mod mig og der forstod jeg allerede hvad hun ville, hun smed smøgen ud over kanten og satte et ben på hver side af mig. Jeg rykkede os lidt længere op så vi ikke ville falde ned. Hun lagde sine læber på mine og startede kysset stille ud, men kort efter blev det grådigere, jeg mærkede en tunge på mine læber som jeg gav adgang til.

Hun gjorde kysset grådigere og bed min i underlæben, jeg undslap et nydende støn og begyndte at kysse grådigere. Jeg holdte med vilje fat i taget så jeg kunne styre mig, hun vidste allerede hvad hun skulle gøre, selvom hun kun havde haft sit første kys var hun allerede den bedste.

’’Harry’’ mumlede hun og tog fat i en af mine hænder og lagde den på hendes lille fine røv, som passede perfekt til mig. Hun flyttede kort på sig ligesom inde i sengen den anden morgen, endnu et støn forlod mine læber. På en måde var det enlig lidt pinlig at mine venner stod og kiggede på, men hvis det var det her hun havde brug for så gjorde jeg det gerne.

’’Er det der normalt?’’ spørgsmålet kunne kun komme fra Louis, han synes sikkert det var underligt, jeg havde lige fortalt at ham at hun var min søster. Niall gav ham hurtigt svaret ’’Det der er ingenting, da jeg kom den anden dag, var deres scene lidt vildere og jeg vil helst ikke gense den. Skal vi ikke bare lige sætte os ud i stuen?’’ døre smækkede bag os og jeg trak mig fra Clara.

Først kiggede hun uforstående på mig, men jeg grinte hun og løftede hende op så vi kom ind i værelset. ’’vi må vidst hellere være et mere sikker sted end på toppen af en bygning, hvor vi kunne falde ned når som helst’’ hun smilled svagt og fniste kort.

Dejligt at se hun ikke havde mistet det helt endnu.

 »»»»

Okay jeg har fået så meget respekt for dem der ligger et kapitel ud hver dag indtil den 24. Jeg synes det er stressede at skulle skrive et kapitel til hveranden dag... Måske er det lidt underligt at de næsten var ved at 'sluge' hinanden på taget af en bygning, men hvad så, historien er underlig i forvejen.
Håber i nød dette kapitel og så ses vi i næste.

Alle the love - den.ukendte

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...