⌖ UNTITLED ⌖

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 dec. 2015
  • Opdateret: 5 sep. 2016
  • Status: Igang
En sommer med romantik og uventede øjeblikke går pigen, Zenia, i møde. Hun har netop afsluttet High School, og det er blevet tid til at gøre noget uventet efter mange års perfektion. Hun beslutter sig for at bosætte sig i en lejlighed med én anden person. Hun kender ikke personens navn, og hun skydes snart imod andre situationer, end hun umiddelbart er vant til.

9Likes
4Kommentarer
2133Visninger
AA

9. ⌖ 8

 

 8 

 

 

Jeg vågner op med en dungrende hovedpine. Som i dungrende. Jeg ved absolut ikke, hvor jeg er, og i første omgang troede jeg at jeg var hjemme. Som i hjemme hos min mor i tryghed og ro. Men tro om igen, for jeg vågner op i en kæmpe seng med Anna på den ene side og Nate på den anden. Anna ligger helt ude på kanten af sengen, som hun altid gør, og Nate ligger tæt op ad mig, som om jeg var en bamse. Han dufter skønt, men jeg vil gerne op og lave noget morgenmad, for jeg er hundesulten.

  Jeg kringler mig ud af hans greb, og får min dyne af mig. Jeg opdager først dér, at jeg ligger under samme dyne som Nate, og at jeg ikke har noget andet på end undertøj, hvilket jeg er meget øm over. Tænk: han har set mig med kun undertøj på! Jeg dør. Vent, jeg kan slet ikke huske, hvordan jeg kom i seng i går! Jeg husker de to første par glas af noget vodka med noget ukendt i, og jeg kender ikke til andet derefter. Fuck. Jeg var fuld i går. For første gang.

Jeg rejser mig, men jeg må lade mig falde ned i sengen igen, da en hammer rammer mit hoved med et dunk. Jeg har tømmermænd, som i rigtige tømmermænd. Jeg måtte have fået mere end bare tre genstande. 

Jeg tager mig sammen og støtter mig til sengen. Først ser jeg mig lige om, om de to kigger på mig, men de sover så trygt, som om de sov med deres egen mor.

 Jeg når hen til døren og åbner den forsigtigt. Kigger mig tilbage, og opdager hvilket rod der er på mit værelse. Der er tomme ølflasker og der står også en vodka ovre ved Nates natbord. Jeg vil nødig vide, hvor meget han har fået at drikke. Han kan sikkert huske det hele alligevel.

  Anna vender sig om på den anden side, hun sparker ud med fødderne, så hendes fødder titter ud fra dynen. Jeg lukker døren bag mig og opdager rodet der er hundrede gange værre inde i stuen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har mest lyst til at bruge hele dagen på at rydde op og gøre rent. Jeg vælger at ignorere min rengørings trang og smutter ned i McDonalds for at købe nogle burgere og pommes. Jeg har ikke lyst til andet lige nu.

  Først tager jeg min morgenkåbe på, for ikke at blotte mig i undertøj, hvilket kunne være ret pinligt, hvis jeg gjorde. Selvom det er en hvid morgenkåbe, får jeg ret mange blikke med på vejen. Børn skriger omkring mig, og jeg er lige ved at skrige tilbage, men jeg må styre mig lidt. De kan jo ikke gøre for, at jeg har tømmermænd, vel?

Da jeg kommer tilbage, sidder Anna og Nate i sofaen og ser morgen tv.

  “Godmorgen smukke!” Anna vender sig om mod mig, så hendes uglede hoved titter frem op fra sofaens ryg.

  “Godmorgen,” svarer jeg tilbage og sætter min pose af mad på spisebordet. Jeg orker ikke at dække op, så folk må bare spise uden tallerken. “Jeg har McDonald’s med.”

  “Fråderen. Jeg har sgu ikke lyst til andet,” Nates hæse stemme lyder bag sofaryggen, og små sorte hår læner sig op af sofaens arm. Jeg sniger mig om bag sofaen og kigger ned på Nates markerede ansigt. Han smiler og kigger mig i øjnene.

Fuck. Det slår først ned i mig nu, at jeg kyssede ham i går. Vi kyssede. Længe. Mindst 10 sekunder. Og han strittede ikke imod. Han var ikke fuld, men det var jeg. Han kan huske det. Han kan huske det, og hvad hvis han nævner det? Foran Anna? Jeg var skide sur i går, over at hun kunne flirte så meget med ham, efter at jeg har snakket så meget dårligt om ham, og nu er det mig der har været tarvelig. Endda at kysse ham. Hvad hvis hun kan lide ham? Altså mere end bare… venner?

Betyder det noget? Ja. Eller nej. Betyder det virkelig noget for mig, eller skal jeg bare lade være med at sige noget til hende? Hvad hvis Nate siger noget? Ej, det gør han ikke. Han kan bedre lide hende, end han kan lide mig. Det er jeg sikker på.

Jeg har lyst til at mærke hans ansigt igen. Det var så blødt og fint. Som porcelæn. Som om det var så let at slå hans ansigt i stykker, hvis ikke man passede på.

Jeg trækker mig igen over til spisebordet, hvor Anna har taget min “sædvanlige” plads, så jeg sætter mig på stol ved siden af.

Nate kommer ikke før, vi har bedt ham om det mindst 10 gange, så vi er så småt begyndt at spise. Fra den første bid har jeg mest af alt lyst til at kaste det op igen, men jeg bider det i mig og får det ned. Nate klapper mig på skulderen og smiler af mine grimasser. Anna siger ikke noget.

 

Jeg ligger i min seng. Der står stadig flasker over det hele, men de fleste er vandflasker nu. Vi har ryddet op, sat alle flaskerne i en plasticpose, som Nate senere går ned med i pantautomaten. Anna er taget hjem, hun sagde bare, at hun skulle noget med hendes mor, men jeg er sikker på, der er noget galt. Hun virkede ret mærkelig her til morgen, som om der var sket noget.

Gud.

Hvad hvis hun har fået at vide, at Nate og jeg kyssede i går? Nej, så dum er Nate heller ikke. Anna kan nogle gange godt bare være ret mærkelig. Hun blev skide sur over, at jeg sad og stavede i en time i High School, og da mit blik automatisk faldt på en fyr, hun godt kunne lide, sagde hun ikke noget til mig i to dage. Det var så før, at hun fik Eydon, og så blev det enormt meget værre. Hvis Eydon og jeg var sammen uden hende, blev hun også skide sur, også selvom de ikke var kærester.

Eydon og jeg legede meget sammen da vi var små, da vi bor i samme opgang, og vi er stadig ret gode venner. Vi var aldrig sammen uden vores forældre var sammen, så vi var ikke "rigtig" sammen. Det er også noget andet, når man er små. Dengang tog man ikke noget helt så bogstaveligt, som man gør nu.

Jeg tænder for mit fjernsyn for at have noget at lave, men jeg følger ikke rigtigt meget. Jeg vil helst bare ligge og gruble over vores kys. Denne gang var det et rigtigt kys. Et rigtigt kys med tunge og det hele. Alle de andre jeg har kysset med, har bare været tantekys, men nu er det et rigtigt kys, og nu med en fyr som faktisk snakker med mig. Som jeg faktisk bor sammen med. Bor. Jeg bor sammen med ham. Det går først op for mig nu, at vi faktisk bor sammen. Vi skal bo sammen i 2 måneder. Og vi har kun boet sammen i 2 dage nu. 2 dage. Det føles som en evighed lige pludselig.

Jeg hører nogle fodtrin uden for døren. Det må være Nate.

Han banker på.

Fuck, hvad gør jeg? Jeg har taget nattøj på, fordi jeg har opgivet at være oppe længere i dag, og nu kommer han ind. Ja, han kommer bare ind. Braser bare ind med uglet hår og sort outfit. Hans sorte trøje er med vilje lidt for stor til ham, og han har stukket dem forsigtigt ned i de ridsede bukser, så den sidder lidt tættere ind til hans markerede krop.

 “Fuck, her er mørkt,” mumler han, så jeg svagt kan høre ham. Jeg kan se hans omrids, og at han smiler, men jeg kan ikke se hans ansigt fuldstændig. Han kommer nærmere, lægger sig i sengen ved siden af mig og lægger sig ind under dynen.

Mit hjerte hamrer derudaf, men jeg prøver at bevare roen, så godt som jeg kan. Han skal ikke vide, at jeg er så desperat. På nogen måde. Vent… jeg er jo ikke vild med ham? Er jeg? NEJ. Nej, det er jeg ikke.

Jeg er ikke vild med ham.

Han er slet ikke min type.

Han er bare en fyr, en irriterende en af slagsen. Vil jeg i hvert fald ønske. Nej, jeg er ikke vild med ham.

“Vi kyssede i går,” hvisker han og flytter tættere på mig.

“Mhm,” mumler jeg bare og forsøger at følge med i tv’et, selvom jeg ikke gør det. Jeg kan ikke. Kan ikke koncentrere mig.

“Du var god,” hvisker han tættere på mig, næsten helt op i mit øre. “Meget.”

Jeg bider mig i læben, men jeg kan ikke lade være med at smile. Jeg har aldrig fået at vide, at jeg er god til at kysse. “Tak,” mumler jeg. “Det var du også.”

Han fniser kort, og jeg kan mærke hans brændende blik. “Anna er sød. Meget sød.”

Hans kommentar vender lige i maven. Det er altid hende, der skal få alt opmærksomheden, altid hende der bliver valgt først, men jeg kan egentlig godt forstå det, for hun er virkelig flirtende angående fyre. Som om hun sender signaler til dem, der siger, at de skal falde for hende. Og det gør de også. Jeg forstår det ikke.

“Hvad skete der?” spørger jeg, jeg kigger på ham, og bliver overrasket over at han faktisk ligger helt op ad mig. Jeg vender mig helt om, kigger ham ind i øjnene.

Hvad sker der lige?

“Hm… hvad mener du?” han rører mit hår, så mit øre, mit ansigt og til sidst min hals. Det brænder helt, når han rører det, selvom det ikke er noget, der betyder noget.

“Jamen… hun virkede bare så… ked af det.”

Han kigger ned for en stund, for han ved akkurat, hvad jeg mener. Jeg bliver bare mere nysgerrig, lægger min hånd på hans for at fjerne den, men han tager bare fat i den, krammer den og krydser hans fingre i den. De passer perfekt. Som et puslespil. Som et papir og en blyant. Som kniv og gaffel. De er skabt for hinanden.

“Nate,” siger jeg efter noget tid, da han ikke svarer.

“Hun lagde an på mig… da du var gået i seng. Kyssede mig,”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...