⌖ UNTITLED ⌖

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 dec. 2015
  • Opdateret: 5 sep. 2016
  • Status: Igang
En sommer med romantik og uventede øjeblikke går pigen, Zenia, i møde. Hun har netop afsluttet High School, og det er blevet tid til at gøre noget uventet efter mange års perfektion. Hun beslutter sig for at bosætte sig i en lejlighed med én anden person. Hun kender ikke personens navn, og hun skydes snart imod andre situationer, end hun umiddelbart er vant til.

9Likes
4Kommentarer
2125Visninger
AA

8. ⌖ 7

 

 7 

 

 

   "Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre," konstaterer jeg, da jeg et par timer sidder med Anna i sofaen. Hun er kommet over, fordi vi begge keder os, og Nate er ligesom skredet. Han er ikke kommet tilbage, hvilket frustrerer mig totalt.

   "Har du prøvet at snakke normalt med ham? Altså sådan om problemer? Nogle gange køler de lidt mere af, når man snakker om problemer og hverdag og sådan..." Anna tør ikke sige noget, det kan jeg mærke, jeg er for vred og irriteret til at hun tør at sige mig imod. 

   "Ja, det har jeg jo. Vi har snakket om meget, men..." jeg sidder og piller i mit uldne tæppe, så der ryger totter efter totter af. Elkedlen står stadig varm i køkkenet, men vi har ikke fået taget os sammen til at få lavet noget te eller kakao. Annas krøllede hår dingler lidt, når hun kigger ned, og jeg piller forsigtigt ved det. Jeg kan se, hun har fået det klippet, men jeg vil ikke kommentere det. Hun får klippet det så tit, så det er blevet en vane bare at lade være. 

   "Men ikke nok," fortsætter hun. Jeg laver en anstrengt grimasse, der fortæller hende, at jeg ikke er enig med hende. Selvom jeg rent faktisk er. Nate var så sød her til morgen, men nu er vi sure på hinanden igen igen, og jeg gider det ikke. Det er bare så kompliceret det hele.

   "Hvorfor ringer du ikke til ham?" spørger hun så, og jeg rejser mig fra sofaen med et suk. Jeg henter min computer og finder tetris frem. Jeg gider ikke snakke mere om ham, så hun sætter sig til at se noget fjernsyn og få lavet den kakao, som vi aldrig fik lavet. Et dyreprogram kører på skærmen, og hun sukker. "Gid man måtte have dyr i min lejlighed. Jeg gad totalt godt have en hund. Bare en lille en. Sådan man kunne ligge med i sengen, så man kunne erstatte bamserne," hun ler. "Det er så barnligt stadig at have dem."

   "Tja..." siger jeg bare. 

 

Senere hen på dagen dukker Nates fortumlede hoved endelig op, og jeg kan ånde lettet op. Jeg forstår ikke, hvor han har været henne på nogen måde, og Anna er vist lige så forvirret, som jeg er. Hun kigger op og ned af ham, da han vader ind i stuen med beskidte strømper på, og jeg tror, hun synes godt om ham. I hvert fald af udseende. Hun sender mig et blik med et slesk smil, og jeg fniser bare af hende. 

  "Hvor har du været henne?!" spørger jeg, men jeg kan mærke, han vil sige noget først. 

  "Hvor har du fundet den lækre satan henne?" han bevæger sig tættere på Anna, og hun rødmer. Alt for meget. Jeg kan ikke klare det. Jeg kan ikke klare, at hun er så god til drenge, når jeg ikke er. Jeg har altid være lidt bedre til alting, end hun har været. Været bedre i skolen, til sport og alt andet. Men når hun så viser en bedre passion for noget meget bedre og større end det, irriterer det mig grænseløst. 

  "Nate, lad nu være." Jeg skubber ham væk, som om han er farlig for Anna, eller at Anna er farlig for ham. "Nå, men Anna: det her er min housemate, Nathaniel. Nate: det her er min bedste veninde, Anna."

  "Nå, så det er din bedste veninde. Hvor meget bedre er hun end alle andre?" spørger han slesk, og jeg ved, at det er meningen, at jeg skal kunne misforstå den på en seksuel måde. Ad, fy for fanden. Han kigger intimt på Anna, og jeg har ikke fået ét eneste blik fra ham. Ikke ét. 

  "Nate, hvor har du været henne, spørger jeg?"

  "Bare ude ved nogle venner," han kigger stadig ikke på mig. "Forresten, dem skal du sgu møde! Jeg er sikker på, at du vil hade dem!"

Jeg ruller med øjnene, imens trækker jeg Anna med over i sofaen for at bryde deres øjenkontakt. Hun smiler forsigtigt til bagover skulderen, og han blinker til hende. "Giv mig dit nummer."

  "Nate!" råber jeg af ham, og han giver mig bare et irriteret blik til mig. Vender sig om. Baren. 

  "Er du fuld?" spørger jeg så, for han virker ikke helt ædru. 

  "Har bare været sammen med nogle venner."

Jeg himler bare med øjnene.   

"Hvorfor fortalte du mig ikke, at han var pisse lækker?" hvisker hun til mig. 

  "Fordi han er skide provokerende, Anna! Hvordan kan du tænke dig til det? Og hvorfor flirter I? I passer overhovedet ikke sammen, hvis det er det, du tror!"

  "Årh, slap nu af, Zen. Jeg vil sgu da ikke være kærester med ham! Hvad tror du dog?"

  "Anna, jeg kan aldrig regne med dig."

  "True."

Jeg roder i mit hår og sætter det op i en hestehale. "Har I lyst til en drink?" kommer det ovre fra baren af. 

Anna smiler og kigger på mig. Hun venter på et svar, og jeg ved, at hun gerne vil have noget, så jeg nikker bare. "Ja tak!" hun svarer optimistisk. "Fedt! Har I en bar?"

 "Ja, og en bartender ved navn: Nate," de ler og han hælder noget vodka i en blander. "Og vi får den opfyldt, når vi vil have det, så det er sådan set fri bar."

  Hun går over og kigger ved baren, sætter sig og kigger forelsket på ham. Jeg himler bare med øjnene, men jeg er nysgerrig på, hvad de nu vil snakke om. 

  "Såh... laver du noget udover nu, hvor du har sommerferie?" spørger han.

  "Tja... jeg er lige blevet færdig med High School. Nu skal jeg på Brown, hvilket jeg glæder mig så meget til!"

  "Fuck, hvor fedt. Jeg skal på Columbia i Chigago. Det bliver skide fedt."

Jeg lukker bare af, for det bliver ikke til den store snak, kan jeg mærke. Jeg læser noget i min bog, og jeg er ærlig talt ikke specielt vild med bogen, men jeg læser den bare for at lukke dem ude. Min bedste veninde er blevet halv forelsket i min housemate, som jeg ikke kan fordrage. Hvad gør jeg?

   

   "Zenia! Din drink er færdig," lyder det fra Anna, men hun vender sig ikke om, men holder bare blikket fast i den flirtende skid ved baren. 

  Skal jeg drikke mig fuld, eller skal jeg blive ædru og sørge for dem? Jeg vælger den første valgmulighed, for jeg har aldrig været fuld, og jeg har ærlig talt ikke brug for at passe dem, som om jeg var en babysitter. 

   Jeg sætter mig ved baren, og Anna smiler til mig. Hun giver mig et niv i låret, fordi hun mener jeg skal være med i samtalen. Som om hun var min mor eller sådan noget. Jeg hader hende. 

  "Så... I skal ikke på samme college?" spørger han os. Det kan du vel regne ud, hvis jeg skal på Yale og hun skal på Brown, for fanden. 

  "Nej, det skal vi ikke."

  "Bliver det ikke hårdt for lille Zenia, ikke at have sin bedste veninde ved siden side?" han griner, men inden Anna når at grine med når jeg at svare: "Næh, jeg vil gerne lære nogle nye mennesker at kende."

   Hun lader som om, hun er ligeglad, men hun er absolut indebrændt. Hun elsker mig, præcis så meget som jeg elsker hende, men hun fortjener at blive hånet lige nu. Hun er min bedste veninde, og så vælger hun at gå imod mig ved at flirte med ham, som jeg har snakket så meget dårlig om. Nope, nu får hun sgu tilbageslag. 

   Jeg drikker hele mit glas, og det begynder allerede nu at snurre lidt, men jeg bliver faktisk meget gladere, end jeg er normalt. Jeg drikker, drikker, drikker, drikker. Jeg lægger ikke mærke til, at jeg hele tiden bunder, og nu er jeg fuld. Fuld, fuld, fuld. Gad vide hvordan det føles, at flyve. Altså uden vinger eller noget. Bare at flyve. Det gad jeg godt prøve, det må jeg gøre en gang med Nate. 

   "Zenia er du fuld?" spørger Anna. Nate kigger på mig med bebrejdende øjne, men han afbryder det hele og griner af mig. Jeg smiler bare til ham og hiver fat i hans arm. Jeg nusser den forsigtigt over baren. 

  "Skal vi ikke tage shots?" foreslår han, og Anna ryster straks på hovedet. 

  "Jo, jo, jo, jo!" jeg hiver så fast i hendes arm og rusker den hårdt som et lille barn. "Kom nu, Anna, det kunne være sjovt!" jeg tigger hårdt, og hun har ikke noget at gøre nu. Så giver hun sig, og han hælder femten shots op. "Shot, shots, shots, shots!" klapper jeg, og jeg ved ikke, hvad jeg laver. 

  "Hold kæft, hvor er du sjov, når du er fuld, Zenia!" griner Anna. Hun rejser sig og går på toilettet. Jeg vinker til hende, og hun vinker grinende tilbage.

  "Ja! Sjov!" råber jeg efter hende. Jeg opfører mig jo som et lille barn.

Jeg iagttager ham nøje. Når han koncentrerer sig, får han trutmund og hans lange øjenvipper vifter hen over hans øje, på en måde, som jeg ikke kan tage blikket fra. 

Jeg afbryder ham pludselig midt i at hælde shots op, og hiver fat i hans kæbe. "Kys, Nate!" jeg hiver ham tættere på, og jeg kysser ham over baren. Han hiver efter mig, og jeg åbner munden automatisk. Jeg ved ikke, hvad jeg laver. Han kysser fantastisk. Han stikker sin tunge ind i min, og sammen leger de sammen som to ivrige børn på en legeplads. Jeg lægger hænderne om nakken på ham og masserer ham. Jeg har ingen erfaring med at kysse, men jeg har set massere af kærlighedsfilm.

   Vi hører døren til toilettet går op, og vi stopper brat, og jeg sætter mig tumlet på stolen. Jeg mister ballancen, og jeg falder ned fra den høje barstol. Det føles sjovt. Det gør slet ikke ondt, men jeg hører en svag råben fra Anna, der løber hen mod mig. Jeg rejser mig selv, men det begynder først nu at dunke højt. "Er du okay, Zenia?" hører jeg Nate sige bag baren. 

  "Ja ja," vrøvler jeg, og jeg kommer op og stå. Det snurrer rundt som en rusjebane, men jeg griner bare og sætter mig igen. Anna holder om mig og hvisker mig i øret: "Du skal ikke have mere, Zenia! Lov mig det."

  "Jo jo, Anna. MERE!" råber jeg så højt, jeg kan. 

  "Nej, Nate. Ikke mere!" Anna skælder ham næsten ud for at give mig så meget, så hun fører mig hen på sofaen. Jeg kan pludselig mærke trætheden lægge sig som et sjal om mig, og jeg døser om. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...