⌖ UNTITLED ⌖

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 dec. 2015
  • Opdateret: 5 sep. 2016
  • Status: Igang
En sommer med romantik og uventede øjeblikke går pigen, Zenia, i møde. Hun har netop afsluttet High School, og det er blevet tid til at gøre noget uventet efter mange års perfektion. Hun beslutter sig for at bosætte sig i en lejlighed med én anden person. Hun kender ikke personens navn, og hun skydes snart imod andre situationer, end hun umiddelbart er vant til.

9Likes
4Kommentarer
2129Visninger
AA

6. ⌖ 5

 

 

⌖ 5 ⌖

 

 

Jeg står allerede op klokken 8 for at lave morgenmad, og da jeg indser, at vi ikke har andet end en kande vand, går jeg i det lokale supermarked for at handle lidt ind. Jeg er ikke vant til det her, for det er altid min mor der handler ind, og det er altid mig der laver mad. Jeg køber mel, sukker, æg og alt det der skal til for at lave lidt pandekager. Jeg ved ærlig talt ikke hvor, jeg skal starte, men til sidst har jeg alligevel kurven fyldt af vare, som er nødvendige for at overleve - set fra min synsvinkel. Da jeg trækker kortet op, føler jeg pludselig som en voksen. Jeg har været ude og handle for første gang, jeg har overnattet i min egen lejlighed, dog med en halvberuset, stædig dreng - og jeg kalder ham dreng, fordi han endnu ikke har opført sig som en fyr endnu, og jeg er endelig ved at blive integreret som voksen. Jeg går med posen i armen på gaden, og ud af min øjenkrog spotter jeg pludselig en bekendt. Nate. 

Jeg vender mig om, for at finde et sted, jeg kan gemme mig, for jeg gad godt vide, hvad han er ude på lige nu. Men ingen steder kan jeg gå ind, for boligerne strækker sig i disse gader, så jeg skal gå forbi ham. Ikke fordi at jeg ikke vil, jeg mener, vi bor jo sammen, selvom det er ufatteligt. 

  “Nate…” hvisker jeg næsten, da han er tæt på. 

  “Zenia! Hvad laver du her?” han virker overrasket, hvilket er uforståeligt. Jeg mener; vi er 2-3 gader væk fra vores lejlighed, hvad regnede han ellers med? Hans hår sidder nyfriseret, han har noget meget pænt tøj på, det vil sige en sort Vans trøje, nogle opsmøgede mørkeblå bukser og nogle navyblå vans. Han ser brandhamrende godt ud, men jeg har ikke lyst til at fortælle ham det; det fortjener han ikke. 

  “Jeg var nede og handle. Men jeg vil lige spørge dig… hvad laver du her?” han sætter lige håret lidt. “Min søster og jeg skulle egentlig mødes ude foran min lejlighed for en halv time siden, men hun havde sovet over sig, så jeg ville bare lige gå en tur.”

  Jeg kigger bebrejdende på ham, for jeg ved udmærket godt, at det ikke var det, han skulle. Hvorfor skulle han mødes med sin søster ude foran sin lejlighed, og han ville da aldrig gå en tur? Og hvorfor skulle han så være så overrasket over at se mig her?

  “Okay, det var ikke det, jeg skulle. Men: Not your business.”

Røvhul. 

  “Det er da totalt “my business”. Vi bor sammen Nate. Du kan da ikke bare stikke af, og så synes at det er okay. Jeg mener, jeg ville faktisk have lavet morgenmad til dig.”

Han kigger overrasket på mig og glor ned på sine sko. Han ved ikke, hvad han skal gøre, og jeg elsker det. Han har alt for meget selvtillid til, at jeg kan holde det ud, så jeg bliver nødt til at pille ham lidt ned fra skyerne. 

  Min telefon ringer, og jeg er faktisk overlykkelig, for jeg orker ikke det her akavede stemning, der nu er, når vi overrasker hinanden. Jeg hader det. 

  “Anna” står der på displayet, og jeg smiler forsigtigt. Nate står uroligt og venter på, at vi skal være færdige med det her. Jeg ved egentlig ikke, hvad det er han venter på, men det er jo ikke min “business”. 

  “Hej Anna!” smiler jeg. Jeg føler mig overvåget af ham, for han står uden en mine og betragter mig, så jeg søger over mod en mur, som jeg kan stå op ad. 

  “Hej Z! Hvordan går det med din nye housemate?”

  “Fint, tror jeg. Er det i orden, jeg ringer senere, for vi er lige ude og… og gå. Okay?”

  “Du ringer bare.”

  “Tak! Elsker dig, vi ses!”

Han står skeptisk og kigger på mig. Jeg puffer bare til ham og hentyder til at vi skal gå hjem igen. “Elsker dig, vi ses!” efteraber han mig med vrængende stemme, og jeg griner bare. 

   “Stop nu med det der! Og nu skal vi hjem og have pandekager!”

  Han reagerer ikke, så jeg puffer til ham igen, og endelig smiler han lidt. “Kom nu, vi skal have pandekager! Smil nu for fanden!”

  “Zenia, jeg har tømmermænd.”

  "So what, det er sgu da din egen skyld."

Vi drejer om et hjørne og vi skifter plads. Jeg rækker ham posen med varerne, for min skulder er ved at kollapse, og endelig gør han noget som ikke irriterer mig; han tager imod den uden at brokke sig, og jeg må sige, at det var noget af en gentlemans situation. I forhold til hvordan han plejer at være.

  “Har du aldrig været fuld eller hvad?”

Jeg synker, selvom jeg egentlig skulle være stolt af det, men jeg føler mig som en lille pige, der gør som sin mor siger, får gaver hver jul af julemanden og læser lektier hver dag efter skole med glæde. Nogle ting er selvfølgelig rigtige, men jeg vil gerne skære dem af i den her sommer.

   “Jo, da…” han kigger på mig med spørgende blik, for jeg tror godt, han kender sandheden. “Nej.” retter jeg.

   “Hvorfor ikke? Jeg mener, du er jo færdig med High School, og de fleste drikker jo i High School?”

Jeg kigger ned og synker. Jeg føler mig ynkelig, en pige der aldrig har lavet noget som ikke passer ens mor. Og det har jeg vel heller ikke? Min mor elsker mig jo, og det går jo ligeså tilbage, men måske skulle jeg bare slå mig løs? Jeg mener, jeg tror godt, at Anna har lyst til at gøre noget uventet, i stedet for at stå og vente på at jeg bliver klar.

  “Ved jeg ikke… har bare ikke rigtig været…” jeg kan ikke finde ordet til det, det er jo mærkeligt at sige, at jeg ikke er klar, for det er jeg vel? Eller hvad? Jeg mener, det er jo ikke fordi, jeg ikke har lyst, det er bare… det er bare ikke sket endnu, at jeg har taget i byen eller drukket noget.

  “Klar?” spørger han.

  “Hm… nej. Jeg har bare ikke fået det gjort.”

Han giver mig et blik, som om han vil have, at jeg skal omformulere mig, men det kan jeg ikke, for det er sandheden.

  “At drikke med vennerne, er ikke noget man ‘skal have gjort’,” forklarer han. “Det er bare noget som er naturligt. Har dine venner så slet heller ikke drukket?”

Jeg smiler anstrengt, for jeg kan endelig godt høre, hvor langt bagud jeg er i forhold til alle andre. Selv Anna. Hun bliver jo inviteret gang på gang til fester, og bliver nødt til at sige nej, for jeg ikke vil med. Fordi at jeg er barnlig. Fordi at jeg stadig leger med Barbie-dukker imens hun er begyndt at bruge makeup. For sådan er det.

  “Hm… jeg har én bedste veninde, og nej hun har heller ikke drukket.”

  “På grund af dig,” konstaterer han bare, men jeg ryster løgnagtigt på hovedet, selvom det er den rene sandhed.

  “Nej da. Hun har heller ikke haft lyst - ligesom jeg heller ikke har haft,” jeg fortæller det nu, så godt jeg kan, men jeg kan høre på ham, at han ved, det ikke er rigtigt.

  “Årh, hold nu op. Hun har da været så sød at vente på dig - jeg vidste det. Du har aldrig været sammen med fyre, du har aldrig drukket, du har bare holdt dig til din bedste veninde siden day fucking one. I har endda valgt den samme High School,” han griner hånligt, og jeg rødmer så mine kinder gør ondt. Han kigger på mig og stopper med at grine. “Undskyld, det var dumt gjort. Du… jeg ved godt, hvad du mener; du har bare siddet med lektierne derhjemme, afvist alt og alle - undtaget din veninde, og når du vender dig til det, bliver det en vane. Har jeg ret?”

   Jeg nikker bare irriteret, men jeg ved udmærket, at det er sandt. Sandt, sandt, sandt, sandt.

  Vi når vores hjem, tro det eller ej, så ved jeg allerede, at det er mit hjem, og vi åbner de tunge glasdøre ind til foyeren. Jeg synes det er mærkeligt, at vi nærmest bor i en hotelbygning, men alligevel ret sjovt på samme tid. Jeg mener, vi har jo allerede integreret os med møbler og det hele.

  “Lad mig lære dig at kende ordentlig nu. Frem med sandheden,” siger han, da vi når ind af døren til vores lejlighed.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...