⌖ UNTITLED ⌖

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 dec. 2015
  • Opdateret: 5 sep. 2016
  • Status: Igang
En sommer med romantik og uventede øjeblikke går pigen, Zenia, i møde. Hun har netop afsluttet High School, og det er blevet tid til at gøre noget uventet efter mange års perfektion. Hun beslutter sig for at bosætte sig i en lejlighed med én anden person. Hun kender ikke personens navn, og hun skydes snart imod andre situationer, end hun umiddelbart er vant til.

9Likes
4Kommentarer
2123Visninger
AA

5. ⌖ 4


⌖ 4 ⌖

 

Jeg tager en slurk af min kaffe og tager mine sko forsigtigt af. Jeg hilser på pigen, hun hedder Alice, men fyren er alt for lukket til, at jeg gider at hilse på ham. Jeg ved ikke en gang, hvem af dem jeg skal bo sammen med, men jeg gætter på at det er pigen - hvis det er fyren brækker jeg mig snart. Han gider ikke en gang at kigge på mig. Han står bare og træder sig over fødderne.

   Jeg følger dem rundt, viser værelserne, viser dem hvor jeg skal sove, og de to andre værelser pigen har at vælge imellem. Jeg viser dem køkkenet og baren, viser hvor alkoholen er - kun fordi han spurgte, og fortæller dem at der er et supermarked lige rundt om hjørnet. Drengen virker pænt ligeglad, men snupper sig en drink i baren, men jeg kan vel være ligeglad.

  "Nå, men hvad laver du så?" Alice og jeg står ved de kæmpestore vinduer og kigger udover byen og de massevis af mennesker nede på gaden. 

   "Ehm... jeg går for det meste i skole, og her på det sidste har jeg haft eksamener, så det har jeg brugt det meste af min tid på, men jeg har lige færdiggjort High School og skal på Yale."

  "Virkelig? Jeg ville ønske, at det var mig. Jeg kom desværre ikke ind, men nu går jeg på Brown. Det er også helt udemærket."

   "Fedt! Hvilket år er du på?"

  "Tredje. Jeg går ud næste år og går på litteratur uddannelse. Jeg skal søge ind om præcis én måned, men jeg har topkarakterer, så jeg regner stærkt med at komme ind," hun smiler og roder lidt i sit lange hår. Hun er gudesmuk; hun har lange sorte øjenvipper, mørke øjenbryn, der ser rimelig naturlige ud i forhold til de piger, der barberer sine af og tegner nogle selv, har fregner, har lyse striber i sit lysebrune hår og er i hvert fald 10 centimeter højere end mig. Hun er jo næsten drømmepigen. "Hvad kunne du tænke dig at arbejde med, når du er færdig med college?"

   "Jeg ved det ikke... min mor siger, at jeg skal have et mål at sætte mig for, men jeg har ingen anelse om, hvad der lige er mig," jeg trækker på skulderen, og skuler til drengen ved baren. Han ser allerede lidt beruset ud, men det kan sikkert godt være min uvidenhed om alkohol. "Noget indenfor enten litteratur eller samfundsfags.."

   "Er du i et forhold?" spørger hun så, og jeg ved ikke om jeg skal sige ja eller nej. Jeg mener, det er normalt at være i et forhold på min alder, men samtidig vil jeg da ikke lyve overfor min nye roomate. 
   
   "Skal vi ikke vises mere rundt eller hvad?" spørger fyren ovre ved baren - tydeligvis beruset efter 2-3 drinks. Jeg nikker bare, men får et undskyldende blik fra Alice. 

   Da jeg er færdig med at vise dem rundt - eller rettere sagt følge Alice rundt, hører jeg et par kufferter rulle henne ved gangen. Alice går over mod døren, og takker mig for at have vist hende rundt, og først der går jeg i panik. Jeg forstår ikke - skal jeg bo sammen med ham? Alice smækker døren, og pludselig er det kun mig og ham tilbage i lejligheden. 

  "Undskyld er det os to, der skal bo sammen?" han sidder i sofaen med sin drink, men jeg gider simpelthen ikke sætte mig ved siden af ham. Han nikker bare irriteret og får mig til at føle mig dum. Drenge er virkelig flabet, det er måske derfor jeg aldrig er sammen med dem. Der er stilhed, og jeg tænder for fjernsynet for at give mig noget at lave. Jeg sætter mig i den anden ende af sofaen, men med det samme smækker han sine ben op på mine lår. Jeg kigger mærkeligt på ham, men han laver bare et sært blik til mig.

Det er som om jeg ikke kan tage øjnene fra ham, selvom jeg prøver. Han virker på en måde spændende - og så alligevel så irriterende og flabet. Jeg zapper lidt kanalerne igennem for at forhindre mig i at kigge på ham, og finder Pretty Little Liars på ABC. Jeg har ikke set afsnittet, så jeg lægger bare zapperen på bordet, og sætter mig til at se dig. 

  "Seriøst? Er du sådan en slags pige?" kommer det fra ham. 

  "Hvad mener du?" spørger jeg med et hævet øjenbryn.

Han peger bare på tv'et og kigger opgivende på mig. "Er du virkelig vild med sådan noget pis? Mine veninder hader det og hader alle der ser det."

  "Det er da ikke 'pis', det er da godt. Desuden er jeg ligeglad med, hvad dine veninder ser, og hvem de kan lide. "

  "Zenia, der er jo ingen der kan lide det," da han siger mit navn, mærker jeg et stik i maven. Han siger det på sådan en smuk måde. Som om han ligger tryk på z'et, og holder en lille pause til ham siger -enia. Jeg smiler en smule og ser videre. Jeg kan slet ikke koncentere mig. Jeg har aldrig været sammen med en dreng alene, og slet ikke i så lang tid som jeg kommer til nu. Det har altid været med Anna, og jeg har aldrig sagt noget hverdagsagtigt til en dreng. 

  "Jaja, det kan jo godt være, at du ser sådan noget action til hverdag, men jeg ser altså det her," mumler jeg og trækker på skulderen. Jeg kan seriøst ikke holde øjnene fra ham, og jeg tror godt lidt, han ved det. Jeg elsker hans mørke hår, og det sidder så perfekt. Jeg har da været forelsket før, og har da også haft en småflirt med en før, men det er lang tid siden, og vi var aldrig sammen. Jeg sender da også tit billeder til Anna af flotte fyre som før i dag... fuck, jeg har et billede af ham fra Starbucks. Nej, hvor pinligt, jeg må fortælle det til Anna. 
 
   "Jeg ser da ikke action," fnyser han og rører rundt i sit glas, der kun har isterninger tilbage i. Han spiser nogle af isterningerne, hvilket giver mig kuldegysninger og jeg vender bare hovedet væk for ikke at få det dårligt af det.

  "Nå."

Der er tavshed. Jeg ser Pretty Little Liars. Han skiftevis rører rundt i sit glas og drikker af det. Der er mere tavshed. Og lidt mere. Jeg slynger benene op på sofabordet og sætter mig ordentligt til rette.  

  "Skal du så ikke spørge mig om, hvad jeg så kan lide af film?" kommer det fra ham, og han sætter sit nu tomme glas på bordet. Hans ben ligger stadig på mig, og jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre med dem. Skal jeg lægge min hånd på, eller skal jeg holde mig helt fra dem? Nej, det ville være for mærkeligt. Måske bare lægge min arm ovenpå hans skinneben. 

  "Du skal ikke fortælle mig, hvad jeg skal sige!" han griner bare smørret og kigger på mig. Jeg roder lidt i mit hår. "Men... hvad er din yndlings film så?"

Han griner igen - nu endnu højere, og jeg ruller bare med øjnene. Jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg skal håndtere ham, men han synes åbenbart det er en sjov måde, jeg gør det på. Jeg kan ikke klare ham.
   
   "The Eye," smiler han stadig smørret. Jeg kigger forvirret på ham, hvilket igen får ham til at grine irriterende. 

   "Og det er?"

   "En gyserfilm."

   "Selvfølgelig."

Han fnyser og rejser sig fra sofaen. Han kigger sig omkring, vent nej: han udforsker; hans øjne er stærkt optaget af alle ting, han scanner næsten hele rummet. Hans hår falder ned foran ansigtet, og jeg må beherske mig for ikke at skrige af ren begejstring. Han ser godt ud! Han vender nogle af tingene i vejret og kigger under dem. Jeg har dekoreret det meste af lejligheden med de IKEA ting jeg havde købt i dag, men jeg har dekoreret hans værelse. Jeg kan se, han allerede har opdaget det, og går rundt i hele lejligheden. Inde på badeværelset og også inde på mit værelse. 
    "Ehm... Det er altså mit værelse!" råber jeg efter ham, da han hiver i håndtaget. 
Han smiler hemmelighedsfuldt og låser døren derind til. Jeg springer frem og banker på døren, for jeg har jo undertøj og andre private ting liggende derinde, og efter jeg har set hans utrolige måde at opdage og udforske ting på, er jeg urolig for, at han finder ting derinde, som han ikke burde finde. 
   "Luk op..." jeg indser pludselig, at jeg ikke ved, hvad han hedder, men jeg er ligeglad nu. "Det er mit værelse! Skal jeg også gå ind og rode dine ting igennem?!" 
Jeg hører et suk indefra værelset, og der bliver låst op. Hans ansigt dukker frem bag døren, og han kigger mig lige ind i øjnene. "Jeg hedder Nate, at du ved det."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...