⌖ UNTITLED ⌖

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 dec. 2015
  • Opdateret: 5 sep. 2016
  • Status: Igang
En sommer med romantik og uventede øjeblikke går pigen, Zenia, i møde. Hun har netop afsluttet High School, og det er blevet tid til at gøre noget uventet efter mange års perfektion. Hun beslutter sig for at bosætte sig i en lejlighed med én anden person. Hun kender ikke personens navn, og hun skydes snart imod andre situationer, end hun umiddelbart er vant til.

9Likes
4Kommentarer
2135Visninger
AA

14. ⌖ 12

 

⌖ 12 ⌖

 

  

Det er næsten 2 uger siden, jeg har set Anna. Hun har ikke fyldt mit hoved, selvom det plejer at være det, hun gør. 
   Nate har haft ‘travlt’, og har næsten heller ikke været hjemme, selvom jeg kun har siddet herhjemme alene. Der er altid så stille i lejligheden, nu hvor jeg for det meste sidder her alene. Måske skal jeg tage over til Anna, men samtidig får det inderste af mig til at lade være. Jeg vil fortryde det med det samme, hvis jeg selv skal redde trådene ud. 
    Når stilheden skærer i min øregang, plejer jeg som regel at sætte noget musik på. Nogle gange kommer Nate hjem, men han går hurtigt igen. Han sover sjældent hjemme, og han siger ikke noget, når han kommer. 
   Han plejer at være dækket af sorte klæder, for det meste en hætte for hans flotte, mørke hår og øjnene dækket af solbriller, selvom solen aldrig skinner indenfor. 
    Han havde ellers lovet mig at lære mig at stå på skateboard. Det kunne ligefrem være ‘perfekt’. Det ved jeg ikke om det kunne, jeg er ikke en af de piger som hænger ud med drengene og står på skateboard, ligesom Nate er. 
   Jeg er heller ikke sådan en pige, som man slet ikke kan regne med, som er mystisk og som drengene flokkes om, fordi de vil have noget mystik ind i deres liv. Jeg er mere pigen, som folk kan regne med. Eller lærerene kan regne med i hvert fald. 
   Jeg beslutter mig for at tage et bad. Jeg laver ikke andet end at være i bad, når jeg er alene hjemme, men lige så snart jeg har været i bad, føler jeg mig pludselig ulækker og har bare igen lyst til at gå i bad. 
   Jeg har snart brugt min shampoo og balsam op, og min body shampoo er halvt færdig. De er blevet købt kort før, jeg flytter til lejligheden, men det resulterer ligesom i, hvor tit jeg går i bad. 
   Pludselig ringer telefonen. Jeg står midt ude på badeværelset og er i gang med at tage min makeup af. Jeg har kun mit stramme håndklæde omkring mig, og da telefonen ligger inde i stuen, kan jeg ikke nå den. 
   Det er Nate. 
   Hvad vil han mon? Jeg mener; vi har ligesom ikke set hinanden i flere dage, og han har ikke sagt noget, hvis han kommer brasende. 
   Jeg gider ikke ringe ham op. Mit hår føles fedtet, og jeg føler, at jeg stinker af gammelt sved. Jeg skal i bad. 

   “Hvorfor tog du den ikke?” lyder Nate’s stemme. Det er et par timer siden, han ringede, og jeg har først nu fået taget mig sammen til at få ringet ham op. Der er nogle der råber i baggrunden, og Nate’s stemme lyder anstrengt. Hans vejrtrækning lyder tung, men så høj at jeg føler, at han blæser mig ind i øret. 
   “Jeg… var i bad,” sukker jeg så. “Jeg kan jo ikke tage min telefon, når jeg er i bad.”
Der er stille i røret, men de høje lyde i baggrunden bliver højere. “Hvorfor ringede du så ikke tilbage?” han hvisker højt.
   “Tja… jeg har bare ikke set den før nu.”
Jeg tager et stykke frugt i frugtskålen, men det er blevet for gammelt, så jeg smider det hurtigt ud i skraldespanden. Han snakker og snakker, men jeg hører ikke efter. Det meste jeg får mumlet frem er: aha, nej, okay. Jeg håber bare, at jeg siger det på de rigtige tidspunkter.
   “…hvad hvis det var vigtigt? Hvad hvis jeg var kommet til skade og skulle ringe efter hjælp?”
   “Hm.. så havde du nok ringet til en ambulance først, tror du ikke?” jeg kører min hånd igennem mit hår og tramper utålmodigt med min fod. Jeg fatter ikke, hvorfor jeg skal bruge min tid på det her. “Men hvorfor ringer du? Du spilder min tid…”
   “Nå, jeg spilder din ‘kostbare’ tid, hva? Så kan det da også bare være ligemeget, altså,” han prøver at efterligne min stemme - på den mest flabede måde, men jeg himler bare med øjnene. 
   “Jeg spurgte dig om noget,” siger jeg sammenbidt. 
   “Ehm… jeg vil gerne købe…” ingen lyd. 
   “Huh?”
   “Et skateboard til dig.”
Hans stemme lyder pludselig lille og svag. Der bliver stille i røret igen. Larmen i baggrunden er nu stilnet af, og det eneste jeg kan høre, er hans vejrtrækning. 
   “Er det rigtigt?”
   “Tja… det er det.”
Jeg sætter mig ned i sofaen og knuger telefonen til mig. Kan det virkelig være rigtigt? At han vil købe et skateboard til mig? Jeg vil da have købt et skateboard selv, men han vil virkelig gerne lære mig det. Han virker så kold, når jeg møder ham. Han virker ikke til at være det mindste interesseret i mig, men pludselig er han interesseret. 
   “Hvorfor?” ryger det ud af mig. Hvorfor? Det kan man sgu da ikke spørge om, Zenia. 
   “Fordi så har vi noget til fælles. Noget at snakke om.”
Jeg smiler for mig selv. Det er rigtigt nok. Vi har ikke noget at snakke om. Han interesserer sig for noget helt andet, end jeg gør. Han ævler løs om skateboards, mens jeg prøver at få en samtale i gang om de seneste bøger, jeg har læst for nyligt.  
“Du ved… jeg sagde jo, at jeg gerne vil præsentere dig lidt, for hvad jeg godt kan lide. Så jeg tænkte om du ikke havde lyst til at lære at skate. Det kunne være rigtig… fint.”

 Jeg smiler for mig selv. “Ja, det kunne være rigtig hyggeligt,” grynter jeg. 

   “Ja. Hyggeligt. Klart.”
Vi afslutter opkaldet, og jeg smiler fornøjet for mig selv. Tænk at han faktisk vil købe et skateboard til mig - bare for at lære mig at stå på det. 2 minutter står han i døren med et skateboardet i favnen. 
   Jeg smiler. 
   Han smiler. 
   

Jeg forestiller mig os to, der står på skateboard på promenaden, hånd i hånd, solen for oven og fremtiden rettet mod os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...