⌖ UNTITLED ⌖

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 dec. 2015
  • Opdateret: 5 sep. 2016
  • Status: Igang
En sommer med romantik og uventede øjeblikke går pigen, Zenia, i møde. Hun har netop afsluttet High School, og det er blevet tid til at gøre noget uventet efter mange års perfektion. Hun beslutter sig for at bosætte sig i en lejlighed med én anden person. Hun kender ikke personens navn, og hun skydes snart imod andre situationer, end hun umiddelbart er vant til.

9Likes
4Kommentarer
2125Visninger
AA

12. ⌖ 11

 

⌖ 11 ⌖

 

   "Jeg går lige på toilettet, før vi kører," siger jeg, da vejret trækker op, og vi har snakket i en halv time mere. Nate og Alice nikker og går ind i køkkenet og vasker op. 

  Det har for en gangs skyld været en normal eftermiddag med normale samtaler og uden humørsvingninger fra Nates side af. Han har været så mærkelig, jeg har aldrig oplevet en dreng på nitten, som har haft så mange humørsvingninger og har så let ved at ødelægge en stemning. Eller piske den op ikke mindst. 

   Da jeg vasker hænder hører jeg en svag hvisken ude fra køkkenet af. Badeværelset ligger lige ved siden af køkkenet, men nu er samtalen pludselig dæmpet i forhold til da jeg gik herud. Jeg stopper for vandet for at kunne høre bedre efter, og jeg ligger mit hoved tæt op af døren til gangen, så jeg kan lytte bedre efter. 

   "Jeg ved jo godt, hun er lidt kedelig," bliver der hvisket. 

   "Jaja, men jeg troede hun var mere spændende. Hun virkede i starten meget interessant, men hun har ingen kæreste. Altså jeg mener: hun er lige blevet færdig med High School."

Først der indser jeg, at det er mig der bliver hvisket om. Mit hjerte pumper så hurtigt og højt, at jeg er bange for, at de kan høre det ude fra køkkenet af. 

  "Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Hun var ikke specielt god til at kysse, jeg mener: har hun aldrig kysset før eller?"

  "Gud, I har kysset?!" nu bliver der hvisket lidt højere. 

  "Sshh, hun er lige inde på den anden side af væggen!"

  "Ja, jeg kunne ikke lade være."

  "Åh, hold op."

  "Men nu synes jeg bare... at hun er kedelig, altså... jeg fortryder det lidt, for nu tror hun bare vi flirter, hvilket vi ikke gør. Jeg mener, hun har jo aldrig haft en kæreste."

Nu er mit hjerte gået helt i stå. Mit hoved snurrer og jeg kan ikke stå ordentligt fast på mine fødder. Hvad sker der? Er det alt sammen sket efter, at jeg bare har været ærlig? Jeg troede faktisk, at Alice godt kunne lide mig. At hun ikke var ligesom sin bror, men nu kan jeg se, at jeg tager helt fejl. Hun er præcis ligesom sin bror. Vist ikke værre, så falsk hun er. I det mindste siger Nate, hvad han mener, og ikke holder det skjult og bare lader som ingenting.

   Jeg drejer højlydt rundt på nøglen, så jeg ikke behøver at fange dem i at stå og bagtale mig. Jeg lader som om døren er stram og hiver lidt i håndtaget, for at de kan høre mig og til sidst åbner jeg døren og træder ud. Da jeg kommer ud i køkkenet står de og snakker om en af Alice's lærere, som åbenbart har haft noget med en af eleverne. Jeg ruller diskret med øjnene, for det er pis og papir det hele. Tænk at man kan være sådan et løgnagtigt menneske og stå og bagtale en gæst på den måde. 

  "Nå, jeg tror, jeg klarer den herfra. Tusind tak Nate, og tak til dig, Zenia, for at besøge mig. Det var virkelig hyggeligt," lyver hun. Jeg er ved at brække mig over hendes parfume, der før tiltrængte mine duftesanser, da vi krammer, og jeg trækker min jakke på, som jeg tog med over armen, da vi kom. 

  Det regner da vi kommer ud, så da vi træder ind i bilen er Nate gennemblødt, fordi han glemte sin jakke, da vi kørte. Jeg gider ikke tale med ham, men ufatteligt nok er han meget snaksalig nu, og plaprer løs om ting, som jeg ikke lytter efter. Hans stemme er ru, så meget som han har hvisket om mig, og jeg har mest lyst til bare at læne mit hoved over på ruden, for at komme lidt væk fra mine tanker, men jeg tænker, at det er en mærkelig måde at lytte efter på, så jeg læner bare hovedet op af sædet. 

  "Er du træt?"

  "Tja."

 

Ligeså snart jeg træder ind af døren, går jeg i bad. Jeg tænker bedst, når jeg er i bad, for der er ikke så mange ting, der kan distrahere mig, når jeg er i bad. Jeg kan ikke lave så mange andre ting end at vaske mig og tænke. Så det er det jeg gør. Jeg låser omhyggeligt døren, for at Nate ikke lige pludselig bryder ind og ser mig nøgen. 

   Er det virkelig rigtigt, at jeg er kedelig? Gør det mig til et kedeligt menneske, at jeg ikke har været sammen med nogen? At jeg aldrig har været sammen med nogen seksuelt? Jeg ved, Anna har. Hun var meget deltajerende, da hun fortalte, hvordan det var, og jeg tror ikke, jeg hørte andet end den første sætning, før jeg lukkede af og stirrede i luften. Det er alt for ulækkert til at jeg gider blandes ind i hendes sexliv. Hun har kun haft det 3 gange, men alle tre gange har været forskellige, selvom hun har gjort det med den samme person. Er det derfor at Anna er meget mere spændende, fordi hun har haft sex?

  Det kan hun umuligt være.

Jeg er igang med at justere min bhstrop, da Nate træder ind af døren. Jeg synes ærlig talt, at han er meget grænseoverskridende, når jeg kun står i undertøj, men det må jo være endnu en af de "kedelige"  ting ved mig; at jeg ikke kan tåle, når folk ser mig uden så meget tøj på. In my ass. 

  Jeg vender mig om, og jeg ser hans øjne blive så store som hans solbriller han har hængende om blusen. 

  "Hvad?" spørger jeg koldt. Jeg tager en løs, hvid bluse på som jeg håber kan holde mig varm. Jeg fryser ret meget, især når jeg lige er trådt ud af et varmt, langt bad. 

   "Ikke noget. Hvorfor er du så sur?" spørger han så. 

  "Jeg er ikke sur."

  "Nå.

Der er stilhed. Han står og glor. Jeg glor tilbage. Sådan fortsætter det indtil stemningen pludselig bliver meget akavet, og jeg finder nogle sorte jeans, som jeg træder ned i. Med besvær for de er strammere end gamacher.

  "Skal vi ikke lære hinanden at kende? Jeg tror vist, at vi kom lidt skævt ind på hinanden," han bider sig i læben og folder sine lange ærmer op til trekvartærmer. Jeg dasker lidt med mit våde hår, og sætter det op i en knold med en løs elastik, som egentlig burde smides ud. Han kigger lidt ned på sine fødder og venter svar, og jeg kigger opgivende på ham.

   "Jeg synes da, vi har prøvet at lære hinanden ret godt at kende..." svarer jeg med ryggen til. Jeg rydder lidt op; hænger håndklædet på plads på badeværelset, lægger mit tøj fra i dag til vask og redder min seng. Imens står han og tripper ovre ved døren, præcis som han gjorde, da han kom ind. Han flytter sig hurtigt, da jeg skal ud på badeværelset, men lige da jeg træder ud af døren, hiver han forsigtigt i mig, så jeg ikke kan komme nogen vegne. "Hvad?... Nate."

  "Du kender mig slet ikke," siger han så og kigger mig dybt ind i øjnene. Hans brune, flotte øjne stråler også selvom der kun er et klamt, gult lampelys fra oven. De skinner og glimter så jeg bliver helt blændet. "Men jeg kender dig."

  Måske har han ret. Måske har jeg bare været for åben og slet ikke lyttet til hvad han har at sige. Hvem han er. Måske handler det hele bare om mig hele tiden, og måske er det dét, som han synes er kedeligt. Jeg nikker bare, uden at vide hvad jeg nikker til.

  "Har jeg ret?" hvisker han så, og hans stemme er ikke ligeså ru mere som den var i bilen. 

 

Senere sidder vi i sofaen med en kop te under samme tæppe i hver sin ende af den lille sofa. Vi har begge bare tæer, og jeg kan mærke hans kolde tæer mod mine varme. Jeg vil gøre alt for at gøre dem varme. 

  "Så... du var ikke specielt god i skolen, hvorfor? Brugte du tiden på noget andet end at læse lektier, eller havde du nogle dårlige lærere..?" jeg tager en slurk af den varme te.

  "Jeg skatede sammen med mine venner, og jeg brugte hele min fritid på det," han efterligner mig og slurper sin te i sig. "Jeg var den bedste af alle mine venner, og der blev set meget op til mig. Derfor kan jeg godt være lidt arrogant, som du måske har lagt mærke til. Det er bare normalt for mig, at jeg er den bedste, fordi skating var det eneste jeg lavede. Mine forældre var ikke vilde med det, men de kunne ikke stoppe mig. Jeg elskede det, om jeg så var sammen med mine venner eller ej. Jeg ville springe ud af mit vindue hver aften, hvis de ikke lod mig gøre det, og de var trods alt mine forældre, så de var meget bekymrede. Jeg har tonsvis af skateboards fra dengang, fordi jeg skatede hele tiden. Når jeg skulle til skole, frikvartererne, på vej hjem, hele eftermiddagen, hele aftnen. Når som helst."

   "Waow."

   "Ja... jeg elsker det stadig, og det har været mærkeligt ikke at stå på mit skateboard de her seneste par dage."

Det er ved at blive mørkt udenfor. Bilerne er ikke ligeså højlydte, men stemmerne ude fra caféerne lyder nu højt i gaden. Nu er hans fødder varme og min te er blevet kold. 

  "Måske skulle jeg lære dig at skate. Det kunne være perfekt."

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...