Kære selvskade

Mit bidrag til Realisme konkurrencen, jeg har valgt mulighed nummer 3.

1Likes
2Kommentarer
309Visninger
AA

3. Sidste del af brevet

Jeg er ved at være træt nu, mine øjne lukke hele tiden i, men jeg vil skrive det her færdigt til dig! Som tiden gik, blev jeg mere og mere ødelagt. Jeg flyttede fra sted til sted, og du fulgte trofast med. Hver gang nogen kom for tæt på mig, fik du mig til at råbe at de skulle holde sig fra mig. Du afskærmede mig, sørgede for at ingen kom tæt på mig, og at jeg ikke kom tæt på nogen, for hvad nu hvis nogen opdagede dig, og fjernede dig fra mig?

 

Du lærte mig efterhånden at mine små ridser ikke var nok, at jeg skulle gøre det dybere. Til sidst gjorde jeg det så dybt, at jeg skulle syes. Så kunne jeg ikke skjule dig mere, selvom jeg prøvede. For du havde gjort mig afhængig af dig. Jeg kunne ikke leve uden dig, og jeg kan ikke leve uden dig. Dem omkring mig prøvede at fjerne ting, så jeg ikke kunne skade mig selv, men jeg faldt hele tiden noget nyt jeg kunne gøre det med.

 

Jeg kom i lære hos dig, du lærte mig at manipulere, lyve og bedrage. Bare så jeg kunne få det skide kick du gav mig. Vi blev ved sådan, indtil de helt fik mig afskærmet fra ting. Jeg blev desperat, og du blev desperat, men du fandt hurtig en løsning. Du fik mig til at banke hovedet ind i væggen, du fik mig til at banke så hårdt, at mit hoved blødte! De stoppede mig, og vi kæmpede i timer. Til sidst sendte de mig på psyk.

 

På psyk var de over mig hele tiden, for du havde gjort mig skør i hovedet. Når jeg snakkede med lægerne var du lige ved siden, og fortalte mig hvad jeg skulle sige, jeg fik ikke lov til at tænke selv. Når jeg snakkede med lægerne, snakkede de ikke med mig, men med dig. Hvis jeg bankede hovedet ind i væggen der, lagde de mig i bælte. Du lå lige ved siden af, og skreg sammen med mig. For vi var skilt fra hinanden, og du var den eneste der kunne få mig til at glemme. Ikke en gang den skide lorte medicin de gav mig kunne få mig til at glemme, det var du den eneste der kunne. Til sidst udskrev de mig, men jeg kom tilbage igen om aftenen, med en politimand i hver arm, for du havde gjort mig skør.

 

Du havde overtaget mit liv, du havde fået mig til at skubbe alle væk fra mig, selv min højt elskede familie. Da jeg endte på psyk for anden gang, til endnu mere bælte, og endnu mere tvangsmedicin gik det op for mig, at jeg ikke kunne bruge dig til en skid. Det gik op for mig, at du ødelagde mig endnu mere end nogen andre havde gjort!

Så begyndte kampen, kampen mod dig og mig! En kamp der på forhånd var tabt. Det gik op for mig, at en af os måtte dø, og jeg vidste du var stærk, og jeg vidste at jeg var svag. Jeg var svag for du havde hjulpet min fortid og mig, med at ødelægge mig. For jeg var jo med til at ødelægge mig, jeg var jo så naiv. På psyk prøvede de at hjælpe mig, men du havde fået mig for langt ud. Du havde fået mig helt ud hvor jeg ikke længere kunne bunde, og jeg kunne ikke længere holde mig over vand. De prøvede at lave ting med mig jeg kunne lide, men det jeg engang kunne lide, kunne jeg ikke længere tale om, for det var et smertefuldt minde om, ham der havde fået dig ind i mit liv.

 

Her i dag stak jeg af fra Psyk, med en helt pose med beroligende medicin. Jeg tog en tur til fakta, og køb reb, juice og vodka. Nu sidder jeg ved den blå bro, skriver de her ord til dig, til hele verden. Jeg vil være sikker på at ingen andre begår den samme fejl som mig! Jeg håber at du aldrig komme til at ruinere andres liv igen, selvom det er lidt naivt at tro det, men jeg håber du vil møde nogle stærkere modstandere end mig.

 

Jeg er så træt, min øjne bliver ved med at lukke i, de er svære at holde oppe. Du er ved at fatte hvad der foregår, så du råber at jeg ikke må gøre det, men jeg vil, og jeg er ikke bange. Jeg sider på kanten med rebet om halsen, og vandet der strømer neden under mig, pillerne har bredt sig ud til enhver celle i min krop, og gjort dem slappe og livløse.

 

Jeg skubber mig ud i mod vandet, min eneste og sidste ting jeg kunne lide, og som ingen andre havde ødelagt, for kun jeg vidste at jeg kunne lide det.

 

Kære selvskade farvel. Kære verden farvel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...