Countdown to Christmas - Jule historie med One Direction og Justin Bieber

Den 19-årige Violet Bieber er en pige udover det sædvanlige, Hun er nemlig søster til den verdenskendte Justin Bieber. Imens hun er ude og skøjte, mister hun balancen og ramler lige ind i den kendte Niall Horan. Niall tilbyder hende et lift hjem, og tingene udvikler sig derfra, Justin er ikke helt tilfreds med situationen mellem Niall og Violet. Hvad kommer der til at ske? Læs med i Countdown to Christmas og find ud af, hvad der sker mellem den charmerende Niall Horan og den Klodset, Violet Bieber. Dette er en julekalender, så der vil komme et nyt afsnit hver dag indtil den 24. December. Håber, i vil nyde vores lille julefortælling.

27Likes
8Kommentarer
18477Visninger
AA

26. 23. December - hospitalet : ) :

 

23. December - hospitalet : ) :

 

“han er hvad?!” Råbte jeg ind i telefonen, jeg har nu fundet ud af at manden jeg taler med hedder Greg og er hans storebror, så det var da rigtigt hyggeligt og møde ham på den måde, nok den mest paniske måde.

Men hvad så det er da der da ingen der tænker over!

“Niall er på hospitalet, han var ude i et biluheld” sagde Greg grødet, og noget larm lød i baggrunden,

“Er du hos ham lige nu?” Spurgte jeg og kunne mærke tårerne begyndte om titte frem.

“Nej, han er ind og blive set til af en læge.” sagde Greg og snøftede.

“Hvilket hospital ligger han på?” Spurgte jeg og så panisk ud, hvis jeg kunne komme over til ham ville jeg være så lykkelig, min lille Niall lå på hospitalet og så oven i købet i irland.

“Violet der er ingen grund til at, komme herover, det er juleaften i morgen og han skal nok klarer sig” sagde Greg og prøvede at lyde opmuntrende.

“Jeg vil gerne over og se ham,” sagde jeg og fældede en tåre, hvis bare i vidste hvor ked af det jeg var lige nu, det er ikke til at beskrive. Jeg vil bare gerne se ham og holde om ham.

“Men han kommer jo hjem igen som aftalt, og han skal nok få det godt igen” sagde greg og sendte en opmuntrende stemme.

“Greg. Du kan ikke stoppe mig jeg tager over til ham! Hvilket hospital ligger han på?” spurgte jeg bestemt og gik ind i mit walk in closet for at pakke.

Jeg skriver adressen til dig når du er her ovre, eller også kan du skrive til mig så kommer jeg og henter dig” sagde han, han var da genial så var jeg også fri for at betale for taxi.

“Jeg ringer til dig når jeg er fremme, vi ses Greg” sagde jeg og lagde på, jeg ville ikke vente på at han sagde vi ses, jeg skulle bare afsted hurtigst muligt. Om så jeg skulle ringe til Justins privat jet og få mig til at flyve mig der over, så gjorde jeg det.

Jeg åbnede hurtigt min laptop og kiggede efter flybilletter til Irland, jeg kunne ikke umiddelbart se nogen men jeg skulle nok finde en flybillet.

Jeg fandt en og den var om en time, så den tog jeg og printede den ud. Printeren larmede rigtig meget så nu håber jeg bare at jeg ikke vækker nogen, til mit held gik det desværre ikke.

Justin kom få sekunder efter jeg var begyndt at printe ind på værelset og kiggede forvirret på mig, “Violet klokken er halv 3, gå dog i seng” han lød lettere irriteret, og hev så fat i det jeg var igang med at printe ud og sagde “Hvad er du overhovedet igang med” jeg hev den hurtigt til mig og råbte “Giv mig den!” han tog den længere væk fra mig så jeg ikke kunne nå den og læste videre.

Da han var færdig med at læse, kiggede han vredt på mig og små råbte “Hvad fuck er det her?” jeg kiggede ned i jorden og sagde “En flybillet til Irland” han kiggede rundt i rummet og fik øje på min taske som jeg havde pakket med småting.

“Og du havde helt seriøst tænkt dig og tage afsted!” råbte han så Rosie kom løbende ind i rummet og kiggede panikken på os.

“Hvad sker der?” spurgte hun med stemmen fuld af panik, jeg kiggede nervøst over på hende så hun sendte mig et undrende blik.

“Ja hvorfor spørger du ikke frøken jeg rejser til Irland lige om lidt” sagde Justin vredt og gav min flybillet til Rosie, hun kiggede chokeret på mig.

“Hvorfor fuck gør du det?” spurgte Rosie og kiggede chokeret og på samme tid skuffet på mig, “Det er der ikke tid til at forklare, jeg bliver nød til at tage afsted om lidt” sagde jeg og rakte ud efter billetten.

“Og du havde ikke tænkt dig at fortælle mig om det” spurgte hun stille, og med rigtig meget skuffelse i øjne og i hendes kropssprog.

Jeg kiggede på hende og sagde “Jeg vidste ikke at jeg skulle afsted før nu” hun grinte kort og sagde “Nå ja for det hjælper jo på hele situationen” hun lød årig og hendes stemme var hævet.

Min mor og far og lettere tøffende ind på mit værelse og kiggede forvirret omkring. Der var ingen der sagde noget kun Rosie som gav min mor papiret.

De kiggede begge på det kort på det og så op på hinanden, deres øjenkontakt stoppede og min mor kiggede med et ulæseligt blik over på mig.

“Hvad er det her, violet” spurgte min mor seriøst, og man vidste noget var galt når min mor bruger mit rigtige navn, derhjemme.

“Det er en flybillet, kan du ikke se det?” spurgte jeg og grinede nervøst for at prøve og lette stemningen. Hun nikkede kort på hovedet og så fortsatte min far.

“Til i dag! og så i irland! Hvad skal du i Irland?” spurgte min far men en lettere hævet stemme, min far hævede aldrig stemmen. Fuck. mit. liv.

“Det skal jeg fortælle dig. Hun skal over til Niall” sagde Justin irriteret, hvad fuck var deres problem jeg ville jo være hjemme inden den 24. december eller ihvertfald inden vi skulle noget vigtigt!

“HVAD!?” spurgte Rosie, min mor og min far i munden på hinanden, jeg smilede nervøst.

“Du skal ingen steder frøken, og slet ikke over til en eller anden dreng du lige har mødt” sagde min mor surt og kiggede endnu mere surt, jeg siger jer hvis blikke kunne dræbe, ikke? så havde jeg været død og var begravet i under en masse sten og var blevet brændt til aske.

“Jeg kommer jo tilbage inden den 24. om aftenen” sagde jeg og undskyldende på dem, jeg ville og skulle afsted.

“Hvorfor også midt om natten? var det så du kunne snige dig afsted uden vi opdagede det?” spurgte min far, jeg rystede kraftigt på hovedet og kom i tanke om Niall og hospitalet, og ville egentlig bare gerne over til ham og sidde og tude derover.

Jeg fællede en tårer og sagde så stille at man næsten ikke kunne høre at jeg kunne bryde sammen hvert sekund, “Han ligger på hospitalet, jeg ville bare over og sige hej til ham og sikre mig at han var okay og så tage hjem igen” jeg satte mig ned på sengen og mærkede noget vådt på min kind. Jeg havde slet ikke lagt mærke til at jeg græd, og da jeg gjorde turde  jeg hurtigt tårerne væk.

Min mor satte sig på den ene side af mig og tog sin arm omkring mig, og gav mig sit moderlige blik.

“Lille skat dog, han skal nok få det godt igen” sagde min mor, jeg kiggede op på hende og sagde så “Men jeg vil se ham nu, jeg har allerede talt med Greg om det”

Min mor kiggede med et undrende blik på mig og jeg sagde så “Det er hans storebror” for at informere hende om hvem jeg talte om, hun nikkede kort og sagde så.

“Du kan ikke tage afsted Violet, det er midt om natten og juleaften i morgen,” sagde hun og rejste sig, jeg kiggede surt på hende rejste mig op og sagde “Jeg tager afsted alligevel, billetten er købt, Greg regner med at jeg kommer og jeg vil over og se ham” sagde jeg bestemt og tog fat i tasken med mine ting i.

Justin tog fat i min taske og rev den fra mig, jeg kiggede surt på ham og sagde så “Jeg er 19 jeg kan godt selv bestemme over hvad jeg gør, og hvem jeg tager over til” Justin kiggede på min mor som kiggede strengt på både mig og Justin.

“Justin slip tasken, hvis Violet gerne vil afsted skal hun gøre det, og Violet jeg er ikke glad for din besluting men hvis du holder så meget af ham så tag over til ham” sagde hun og smilede sødt, jeg kiggede smilende på hende og tog tasken fra Justin.

“Jeg havde tænkt mig og sige det til jer men der er ikke fordi jeg har haft den store mulighed for at sige det” sagde jeg og kiggede undskyldende på dem.

“Det gør ikke noget, du har også lige først fået det afvide” sagde Rosie og kiggede smilende på mig. Wow jeg havde virkelig ikke troet at det havde været så let at få lov til at tage afsted.

“Men vi skal stadig snakke om det her når du kommer hjem igen, for jeg synes stadig ikke at det er acceptabelt” sagde min mor og kiggede strengt på mig.

Kæft hvor kunne jeg bare købe hende en chokoladebolle fra slotsbageren lige nu, for den kvinde har lige reddet mit liv.

Jeg gik forbi min Justin, Rosie og min far og  tog så imod billetten fra min far, han tog krammede mig kort og sagde, “Jeg er stolt men på samme tid chokeret” sagde han, jeg kiggede på ham med et smil og gik ned af trapperne og ud i gangen.

Jeg kiggede kort ned af mig selv, hold kæft hvor er jeg da egentlig grim lige nu, sweatpant og en stor hoodie, jeg kører da for vildt.

Jeg håber der nogen på det fly der også har det på, og så havde jeg også en trøje med som jeg kunne tage på hvis det blev alt for klamt og gå i.

Jeg hoppede bare hurtigt i min Nike superstar, bare de helt normale,

 

 

Så snuppede jeg bilnøglerne til Nialls bil og smuttede ud af døren, jeg råbte et hurtigt Vi ses inden jeg smækkede døren og løb ud til bilen. Jeg satte mig ind og startede bilen og begyndte at kører.

Jeg duftede til duften af Niall og begyndte at græde igen, jeg håber fandme at han er okay, så jeg kan få lov til at se ham med det samme, jeg vil se min ham nu!

Jeg kører måske også lidt over fartgrænsen men hey hvis det fører mig hurtigere hen til Niall så er det helt okay med mig.

Jeg kiggede mig omkring og så Lufthavnen ikke var så langt væk, faktisk var den så tæt på at vi var her nu, jeg parkerede min bil inde hvor der var indespærret, steg ud af bilen og tog min taske som egentlig kun var håndbagage og så smækkede jeg døren og låste den.

Jeg kiggede på klokken på min telefon og så at jeg skulle være der om en halv time, og eftersom man helst skal være der en time før havde jeg rimelig travlt med at komme ind af døren og hen til ekspedienten.

“Hej jeg skal til Irland, her om lidt” sagde jeg og kiggede på damen som kiggede på mig, “Ja har du billet eller vil du købe en nu?” spurgte jeg stillede min taske på skranken, eller hvad det nu hedder, og fandt min billet.

Jeg gav den til damen som kiggede lidt på den og tastede så noget ind, “Jeg kan se at dit fly flyver om 24 minutter så du skal bare gå lige ud og så til højre, så står der en og tager imod dig,” sagde hun og pegede den vej jeg skulle gå lige ud på.

Jeg gik den vej damen sagde og ganske rigtig stod der en dame som tog imod mig og bedte mig om at følge med, jeg gik med hende og gik igennem de normale inchekings ting.

Jeg kom ind i flyet og fandt min plads som jeg heldigvis havde bestilt på første klasse, så jeg kunne tage en kort lur, jeg ville nok ikke få noget søvn men jeg kunne da altid prøve.

“Undskyld? er den her plads taget?” spurgte en velkendt stemme, jeg kiggede op og gæt engang hvem det var… Jeg kan give jer et hint… okay så det er ikke Niall, eller Rosie… eller Justin for de er begge derhjemme og så kan jeg heller ikke rigtig se hvad de skulle på et fly på vej over til Niall.

Okay så personen som lige havde talt til mig var… trommehvirvel tak… LOUIS TOMLINSON!

Jeg smilede stort til Louis og nikkede, for jeg var faktisk rimelig glad for at se ham, og hvad fanden lavede han egentlig her klokken lort om natten?

“Hvad laver du her?” spurgte jeg undrende, og smilede sødt til ham, han kiggede åndsvagt på mig og sagde “Jeg skal til nordpolen, skal du ikke det?” med en træls drillende stemme.

“Fedt, men så er du ikke med det rigtige fly for det her er til Irland” sagde jeg og spillede med på hans lille joke.

“Fuck, men så skal jeg jo af” sagde han og lød panisk, og smilede så bagefter, jeg smilede kort over hans joke og kiggede så ned i jorden, fuck hvor ville jeg gerne over til Niall nu.

Louis lagde en hånd på min ryg og kørte den frem og tilbage, “Hey. Det skal nok gå, han skal nok få det fint nok igen” sagde han og prøvede og få mig til at kigge, men lige nu var jeg ærlig talt for træt til at sidde og græde.

“Det ved jeg det jeg, det er bare... “ Jeg gabte og kiggede over på Louis, og fortsatte så “Louis er der nogen mulighed for at vi kan snakke når vi er på hospitalet? jeg er træt og vil gerne nå og hvile lidt inden vi skal derhen” sagde jeg og gabte igen, han smilte og sagde “Selvfølgelig, det gør du bare” og så lukkede jeg mine øjne i igen og prøvede og falde i søvn.

Der lød nogle bling og få sekunder efter sagde en mandestemme “Vi letter om lidt, vær venlig og spænd sikkerhedsselerne og slukke mobilerne” så sagde den nogle bling igen.

Jeg spændte min sikkerhedssele og slukkede min telefon, og lukkede så mine øjne. Nøj hvor har jeg dog brug for noget søvn.

“Godnat,” mumlede jeg og lagde mig tilrette.

“Godnat” lød det fra en træt Louis, som sikkert også prøvede at få lidt søvn.

_____________________

“Greg tager du hendes taske, jeg kan ikke rigtig holde både hende, hendes ting og mine egne” lød det fra Louis som løftede mig, jeg var nok ikke vågnet da vi skulle af flyet og ud til Greg.

“Jo hvis du giver mig dem og dine egne, og sætter hende ind bag i så ligger jeg lige hendes og dine ting ind i bagagerummet” sagde Greg og jeg kunne mærke noget rumsteren, og så blev jeg eller sat fint ind på bagsædet af bilen, og spændt.

Jeg blumrede videre, og lå bare og hørte på dem mumle hele vejen hen til hospitalet, hvor bilen stoppede op og en Louis prikkede mig på skulderen og sagde “Vi er her nu, Niall er vågen så vi kan bare gå ind til ham” jeg smilede skævt og gik langsomt ud af bilen.

Greg låste efter sig og så gik vi ellers mod Hospitalets indgang, og så videre til Nialls rum.

Vi kom ind på den stuen, han havde fået tildelt hvor der ikke lå andre end ham. Jeg gik forrest så det var også mig han så først, han smilede lidt, men havde heller ikke rigtig den store mulighed for at gøre så meget.

Niall havde fået gips på foden og en lille en på armen, og så havde han skræmmer rundt omkring, men ellers var han okay, håber jeg.

Jeg gik hen og satte mig på den stol der var ved siden af Nialls seng og smed mit hovede på den madrass som han lå på, han grinte kort og nussede så mit hår med hans raske arm som heldigvis var den venstre, så det er jo godt.

Så nu kan i vel regne ud at jeg ligger med mit hovede i venstre side, jeg udstødte den lyd man nogle gange laver når man gaber.

“Der er vidst en der ikke har sovet nok i nat” sagde Niall og grinte lavt, jeg løftede hovedet, og kiggede ondt på ham “Du aner ikke hvor bange og alt muligt andet jeg har været” sagde jeg og kiggede ham i øjnene.

Han smilede og sagde “Jeg er også glad for at du er her, jeg troede faktisk ikke du ville komme, Greg sagde bare at han ville hente dig og Louis men jeg troede at han jokede” sagde han og smilede, mens han kiggede rundt på os alle 3.

Jeg kiggede hen på Louis som smilede og gav Niall et kram, og stilte sig tilbage hvor han stod før, der var ingen af os som havde sagt ordentligt hej til ham, undtaget Louis som lige har gjort det.

Jeg rejste mig op og krammede ham, og gav ham et kort kys og så satte jeg mig ned på stolen igen og hvilede mit hovede, hold mund jeg er træt.

Jeg var lige ved at falde i søvn da en dame kommer gående ind, sikkert en sygeplejerske, nå men hun siger “Nialls besøgs tid er ovre og han skal have noget ro” nå men fuck hende da, så ser jeg endelig Niall og så siger hun bare at jeg skal fucke af… okay det sagde hun ikke, hun sagde det mere sødt og mere roligt.   

Det må være søvnmanglen der gør det… Nå men jeg skal vel faktisk også forlade ham nu, så jeg rejste mig op og skulle til at vende mig om, da en hånd tager fat i min og Niall pludselig siger “Violet skal sove her” jeg smilede og kiggede over på sygeplejersken, hun kiggede usikkert på ham og siger så “Hr. det kan hun desværre ikke for vi har ikke gjort en seng klar til hende” sagde hun og så trist på os.

Han kiggede kort på hende og kiggede sig så omkring, der stod en ekstra seng her inde så den kunne jeg jo ligge i hvis det var, Niall havde fået den samme ide for få sekunder efter sagde han.

“Hun kan da sove i ekstra sengen der er derovre, i har alligevel sagt er der ikke kommer nogen herind og ligge så længe jeg er her. Så hvorfor kan Violet ikke sove der?” spurgte Niall og kiggede undrende på damen, som vi kalder hende fra nu af.

“Jeg bliver nød til at spørge en anden om det kan lade sig gøre, men jeg kan da prøve og spørge mig frem,” sagde damen lavede et 2 minutters tegn og gik.

Louis og Greg kiggede på os og så sagde Greg “Vi ses Niall, vi smutter ned i bilen og venter” det sidste sagde han nok mest til mig, han krammede Niall farvel og ventede på Louis, som gik hen til Niall og gav ham et ordentligt kram og sagde “God bedring, og vis ses når jeg har fået sovet” sagde han og smuttede med Greg ned og vente.

Damen kom tilbage og sagde så “Nu skal i høre… Du kan godt sove her, du skal bare være parat på at der kommer læger og sygeplejersker i morgen tidlig og skal tjekke på hr. horan” nøj så formel hun kunne være var?

Jeg kiggede over på Niall og sagde “Det er helt fint, kan vi få rykket sengene sammen, jeg ligger ikke uroligt,” sagde jeg og lignede en der svor min æd på at jeg ikke ville gøre hendes familie ondt hvis hun bare fortalte mig hvor skatten lå.

Jep så træt er jeg, jeg er mega træt.

“Jo det kan i selvfølgelig godt, så skal jeg bare lige bede dig om at flytte dig og hvis du kunne tage stolen med dig ville det være dejligt” Sagde hun og tog fat i den ekstra seng som der var herinde, så rykkede hun den hen ved siden af Nialls seng og redde den så jeg kunne ligge i den.

Da hun var færdig gik hun ud af rummet og lukkede døren efter sig, jeg lagde mig i sengen ved siden af Nialls og kravlede hen til ham så jeg lå på hans bryst, han nussede mig i håret og sagde “Få noget søvn, det har du brug for” jeg kiggede oop på ham og sagde så “Sig mig kaldte du mig lige grim?” spurgte jeg tøsefornærmet og daskede let til ham, han ømmede sig så jeg kiggede bekymret på ham.

“Rolig babe det var bare for sjov, men man slår altså ikke på en såret” sagde han og smilede, så jeg daskede til ham igen.

“Jeg slår ikke jeg dasker, der er forskel” sagde jeg og daskede lidt mere til ham, han kiggede ondt på mig (For sjov) og sagde “Så dasker man ikke på en såret, og slet ikke en lækker en af slagsen” sagde han og sendte et rigtig drengerøvs smil.

“Så jeg må godt daske lidt til dig” sagde jeg forhåbningsfuldt, og med en drillende tone, da jeg jo hentyder til at han ikke var lækker.

Jeg siger ikke at han er lækker, men det er han og så har jeg heller ikke sagt for meget.

“Du må overhovedet på ingen måder dasker mig for jeg er mega lækker og mega sexet” sagde han og smilede frækt til mig, jeg smilede sexet til tilbage og sagde “Du glemte lige at nævne at du også er fræk” sagde jeg og kyssede ham, han fulgte hurtigt med og udviklede det.

Jeg trak mig fra ham, kiggede ham i øjnene og sagde “vi skal jo passe på at lille Niall ikke bliver liderlig, for så kan han jo ikke gøre så meget ved det” sagde jeg og kørte min hånd ned af Nialls mave.

“Du prøver seriøst og dræbe mig lige nu! Jeg er sikker” sagde han og fjernede min hånd, jeg lagde den tilbage og kørte den op og ned af hans mave, og kyssede ham så på halsen og videre ned.

Han fjernede min hånd og kiggede seriøst på mig, “For det første ligger vi på et hospital, for det andet  jeg ligger i gips og for det tredje damn hvor er du fræk, men please stop for jeg kan ikke gøre noget ved det” sagde han og tryglede mig om at stoppe.

Jeg grinte og rystede på hovedet, “Glem det, det her er sjovt. Og desuden hvem siger at jeg ikke bare kan gøre noget?” sagde jeg og kørte min hånd ned mod han lile Niall som ikker sådan super lille.

Han kiggede strengt på mig, “Lad nu vær please, vi er på et hospital og jeg vil gerne kunne gøre noget til gengæld” Jeg ville virkelig gerne se hans reaktion, hvis jeg gjorde det. Det var ikke fordi jeg havde tænkt mig det, det var bare sjovt at se Niall tigge mig sådan.

“Okay men så skylder du mig også virkelig en god omgang når du kommer hjem igen” sagde jeg og blev helt trist ved tanken om at jeg skulle hjem senere idag eller imorgen tidlig, som det nok endte med at blive.

“Okay men så skal du også love mig at få noget søvn nu” sagde Niall og tog fat i min hånd og flettede dem sammen, jeg lagde mig ordentligt under dynen og så lagde jeg mit hovede på hans bryst.

Der gik ikke længe før jeg sov, som en sten.

 

„If I could give you one thing in life, I would give you the ability to see yourself through my eyes, only then you would realize how special you are to me.“

- Violet

________________________________________________________________

GLÆDELIG 23. DECEMBER SÅ ER DET IMORGEN AT VI SKAL HAVE GAVER OG SPISE GOD MAD!!!!!!!!!!!!!!!!

okay så det her er tidligt om morgenen, kapitlet ville blive forlangt hvis i skulle høre om hele dagen også, jeg havde overvejet en part 2 men har droppet ideen igen da den bare ville blive kedelig og langtrukken.

tro jeg, og så kom kapitlet ud tidligere end den plejer i dag,fordi at det er den 23. december og så synes jeg lige i skulle havde den tidligere.

Og Tusinde mange tak for de 18 likes 31 favoritter og de 9711 visninger!!

Vi er mega utrolig taknemlig, det havde vi ikke regnet med.

Mys mys og fortsat god dag!!!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...