Countdown to Christmas - Jule historie med One Direction og Justin Bieber

Den 19-årige Violet Bieber er en pige udover det sædvanlige, Hun er nemlig søster til den verdenskendte Justin Bieber. Imens hun er ude og skøjte, mister hun balancen og ramler lige ind i den kendte Niall Horan. Niall tilbyder hende et lift hjem, og tingene udvikler sig derfra, Justin er ikke helt tilfreds med situationen mellem Niall og Violet. Hvad kommer der til at ske? Læs med i Countdown to Christmas og find ud af, hvad der sker mellem den charmerende Niall Horan og den Klodset, Violet Bieber. Dette er en julekalender, så der vil komme et nyt afsnit hver dag indtil den 24. December. Håber, i vil nyde vores lille julefortælling.

27Likes
8Kommentarer
18472Visninger
AA

19. 16. December - Niall, Twitter og toast

 

Kapitel 15 - Niall, Twitter and toast.

 

Kender i det der med at man vågner en eller anden dag, som i dag for eksempel, og man tænker det her bliver en god dag lige indtil den her lille ting ødelægger det.

Det skete for mig idag.

Jeg havde besluttet mig for at dagen i dag skulle blive rigtig god, jeg skulle være sammen med Rosie og snakke om hende og Louis.

Jeg havde planlagt det hele, men hvad sker der så? Jeg bliver syg, sådan rigtigt mega syg.

Jeg lagde i min seng og kastede op hvert andet minut, jeg kunne ikke engang drikke et glas vand uden at det kom op igen, bare det jeg så mad i fjernsynet , eller hørte om det, kastede jeg op.

Og så går det jo nok ikke at Rosie kommer over til os, så smitter jeg hende jo bare.

Justin var også skredet over til en af gutterne da han ikke ville smittes at mig, den forbandede ko, så ligger man bare her og er ved og dø i sit eget bræk, og så skrider ens bror bare.

Ad, undskyld det var måske lidt for meget info. Jeg stopper sygdom snakken nu og snakker om noget andet, hedder det egentlig ikke tænker på noget andet? Jeg tænker det jo.

Nå det er også lige meget, min pointe er at jeg føler mig rimelig loner agtig, virkelig loner agtig. Så loner agtig alting skal uddybes agtig.

Fuck hvor hader jeg og være syg, det eneste du kan lave er at have det dårligt over dig selv eller se Netflix.

Okay Netflix er en god ting, Netflix is love, Netflix is life.

Mine helt fabelagtige tanker om Netflix blev afbrudt af en vibreren fra min mobil, jeg tog min telefon hen til mig og håbede på at det var en eller anden som godt ville underholde mig.

Og gæt engang! Det var det… ikke, det var bare en notifikation fra twitter:(

nogle havde bare taget mig, og det skete sådan hele tiden så det er ikke nyt, bortset fra at den her er fra en jeg kender for jeg får kun notifikationer fra folk jeg selv følger.

Jeg gik ind på twitter og så at det var Rosie der havde taget mig på et tweet, yay så havde jeg lidt venner alligevel!

Rosie havde skrevet: Spending my day with @Louis_Tomlinson, Not the plan but @VioletBieber decided to reject me. Just kidding get well soon<3

Jeg smilte kort over hvad hun havde skrevet og svarede hende, med: @Rosie_Jackson i hope i will, try not to kill @Louis_tomlinson while you're there <3

folk retweetede vores lille note til hinanden og gik en lille smule amok over at hun var sammen med Louis lige nu, der var faktisk nogen der spurgte om de var kærester. Altså folkens take a chill, i har lige fået af vide at de tilbringer tid sammen og i spørger med det samme om de er kærester.

Rosie havde skrevet tilbage! Der stod: @VioletBieber he died in my beauty <3

Jeg grinte og skrev: @Rosie_Jackson what beauty? <3

Jeg tjekkede hurtigt min twitter og hold da op hvor gik det egentlig hurtigt med sådan nogle beskeder og sådan noget, folk havde lavet sådan noget collager af vores lille samtale og skrevet #BFFGoals.

Der er også allerede nogle der har photoshoppet Louis og Rosie sammen, og skrevet ting som, “They could be so sweet together” og  “I hope they get together” det var meget sødt specielt fordi at alle fansene havde ret.

Jeg fandt et billede af dem “sammen”, taggede og Rosie og skrev: @Rosie_Jackson OMG ARE YOU TWO LIKE, TOGETHER?

Fordi det er Rosie ved jeg at hun kan forstå min ironi, det ville andre sikkert også for det var sådan rimelig indlysende. Håber jeg da.

Rosie sendte nogle grine smileyer tilbage og det gjorde det sådan en smule mere indlysende at det var ironisk.

Jeg tjekkede det sidste af min twitter og

gik på instagram, men den er altid det samme så den gik jeg hurtigt ud fra igen. Wow det lyder som om jeg er inde og shoppe, det kunne da også være nice lige og sige “Mor jeg går lige i Instagram og køber de sko jeg så derinde i går” og så ville min mor sige “Det gør du bare skat” og så ville jeg gå ind i instagram og købe et par super fede sko.

Okay det der var bare weird, sådan virkelig meget. Måske er jeg ved og blive syg, sådan mentalt. Ej selvfølgelig er jeg ikke det.

Nå ikke mere om det, mine tanker blev afbrudt af min far som kom ind af døren og satte sig på sengekanten.

“Mor og mig tager ud og handler nu, er det noget du skal have med?” Spurgte han, med medlidenhed i stemmen.

“Nej, ellers tak” sagde jeg og prøvede at lyde frisk men den endte bare med at lyde endnu mere svag.

Jeg følte mig ellers mere frisk, men

åbenbart ikke. Jeg kastede heller ikke op mere, nu var jeg bare bange for at spise noget, tænk hvis det kom op 10 minutter senere.

Og så blev jeg ved med at dufte mad, jeg er mega sulten og det hjælper ligesom ikke på det vel.

Jeg havde været så optaget af min sult at jeg ikke engang lagde mærke til at far var gået ud af værelset igen.

Jeg kunne høre bilen udenfor starte, og kører ud af indkørslen, jeg besluttede mig for at gå ned og prøve og få noget ned.

Så jeg stod op af sengen og lige da jeg rejste mig var jeg svimmel og min krop føltes tung, men så gik det en smule over og jeg gik ned af trappen og ud i køkkenet for og finde noget jeg ville havde.

Jeg besluttede mig for at jeg ville have toast, for toast er helt fantastisk.

Så jeg fandt toastbrød, noget hamburgerryg, noget ost og den vigtigste del af det og lave en toast! En toaster.

Eller de er vel allesammen lige vigtige men for at gøre en toast fuldendt så skal man havde en toaster.

Omg jeg glæder mig til og få den toast jeg først lige skulle lave, så det gjorde jeg, jeg tog noget brød lagde det på toasteren, så tog jeg osten og hamburgerryggen og smækkede dem på.

Altså ikke sådan bogstavelig talt, nå men jeg lukkede toasteren og duftede til den skønne duft af toast.

Toast er virkelige fantastisk!

Jeg ved ikke med jer men vores toaster har en grøn lampe og en rød lampe, og når den så er klar skifter den fra rød til grøn.

Og det gjorde vores, lige nu, så jeg åbnede toasteren tog min toast og lagde den på tallerkenen.

Og det er sådan man laver toast, nu ved i det. Så når nogen spørger jer så finder i bare Violets lille håndbog: sådan laver du toast og en masse andet.

Det kan være at jeg endog kan hvide jer andre ting i bogen, såsom: ting man kan lave når man er syg. For eksempel TOAST for ja det kan man lave og det smager fantastisk.

Den toast jeg lige har lavet er mega fantastisk, OMG hvor smager den bare fantastisk, næsten bedre end da Niall og jeg… Nej vent det var Liiidt for meget info.

Nå men mine forældre kom hjem to minutter senere, imens jeg sad inde i køkkenet og nød min toast.

“Hvad så skat, har du det bedre?” Spurgte min mor med massere af medlidenhed i stemme. Og rigtig meget mor stemme.

“Ja jeg har fået det bedre jeg sidder bare og nyder min toast” sagde jeg med en frisk stemme for jeg havde fået det meget bedre.

“Det er godt skat, men gå nu op og få det sidste sygdom ud af systemet” sagde min mor og fulgte mig ovenpå hvor min telefon lå og brummede.

Jeg småløb hen til telefonen og tog den uden og se hvem der ringede.

“Det er Violet, hvem snakker jeg med?” sagde jeg undrende for jeg ville gerne vide hvem der ringede.

Der lød et grin i den anden ende og personen i den anden ende sagde.

“Okay for det første Hej, for det andet jeg ved godt det er dig eller ville jeg nok ikke ringe til dig og for det tredje, du glemte og tjekke hvem der ringede, gjorde ikke?” Sagde personen som var Niall i den anden ende.

“Måske gjorde jeg, måske gjorde jeg ikke” sagde med en mystisk stemme.

“Så det gjorde du altså” sagde han konstaterede.

“Nej jeg gjorde ej” Lige efter jeg havde sagt det kom han med det samme “Jo du gjorde så, og så vil jeg ikke høre mere på det” lød det bestemt i den anden ende af røret.

“Ja jeg gjorde så” sagde jeg så til sidst opgivende

“Det var det jeg vidste,” sagde han og prøves og lyde snarere end mig det gik bare ikke for han er ikke snarere end mig og det ved han.

“Jaja du ringede af en anden grund, hvad var det?” Spurgte jeg da jeg oprigtigt gerne ville vide det.

 “Jeg ville bare høre om du havde fået det bedre, vi kan jo ikke havde at little miss sunshine går rundt og er syg” sagde han og lavede en vævede stemme til sidst, det der hvor man stikker overlæben ud så man taler lidt sjovt.

“Jeg har det bedre, det kan du sikkert også godt høre” sagde jeg og smilede ikke fordi at han kunne se det men jeg smilede vel stadig.

“Det var godt, der var faktisk også en anden ting jeg ville høre dig om” sagde han, glad.

“Hvad er det?” spurgte jeg, og han svarede.

“Jeg ville spørge om du havde tid til og komme over til mig imorgen, sammen med Rosie,” han løs faktisk en smule nervøs hvilket jeg fandt ret sjovt.

“Jo det tror jeg da godt, hvad skal vi da?” spurgte jeg.

“Det er fordi vi holder filmaften engang imellem, bare os drenge og så tænkte vi på at i kunne komme med,” jeg grinte kort over hvad han havde sagt.

“Men Niall?” sagde jeg, “Ja?” kom det stille tilbage.

“Vi er jo ikke drenge” sagde jeg og fik det til og lyde som et problem.

“Okay så siger jeg det på en anden måde, vi mangler noget selskab.” sagde han og lød indlysende, jeg vidste godt hvad han mente jeg syntes bare det var sjovere at drille ham.

“Men i har da massere a… “ jeg blev afbrudt af Niall “Jeres selskab” jeg smilte over måden han sagde det på. Den måde han sagde det på lød mere sød og stille.

“Okay nu forstår jeg,” sagde jeg, som om jeg aldrig havde vidst hvad han mente.

“Du vidste det også før, du syntes bare det var sjovere at drille mig” sagde han og lød faktisk en smule, opgivende.

“Wow det kan godt være vi kun har kendt hinanden i 16 dage, men hold da mund vi har lært hinanden godt og kende” sagde jeg og var faktisk lidt overrasket over at han vidste.

“Ja vi har, og så det faktum at jeg kan læse dig som en åben bog” sagde han stolt, og det burde han også være for det er faktisk de færreste der kan det.

Indtil videre er det kun ham og Rosie så ja to personer, og Rosie har jeg kendt hele livet så hun har en fordel, Niall ham har jeg jun kendt i 16 dage.

“Så åben er jeg altså heller ikke, det er mere fordi at jeg fortæller dig flere ting end jeg ville havde fortalt andre” sagde jeg og smilede.

“Det er rigtigt, men mellem os to. Så jo du er så åben”  sagde han og lagde ekstra tryk på åben da.

“Øhm nej det er kun overfor dig så du kan føle dig sejere” sagde jeg og må indrømme at det lød ret dumt.

 

Niall P.O.W.

 

“Øhm nej det er kun overfor dig så du kan føle dig sejere” sagde hun og lød ret dum, eller ikke dum bare… mindre begavet.

Men jeg må indrømme af en syg, kvinde/dame/pige at være så kæmpede hun for sin sag, uden overhovedet og tænke over hendes sygdom.

Okay det der var mærkeligt, jeg for det hele til og lyde som om at hun har en døende sygdom, og at hun kæmper for vore land eller sådan noget.

Det dropper vi lige igen.

“Niall?” lød det fra Violet med hendes søde lille stemme, jeg så undrende ud, havde hun spurgt mig om noget? sikkert.

“Babe?” sagde jeg for og finde et svar.

“Jeg keder mig, kan du ikke skype eller sådan noget?” spurgte hun om.

“Du kunne også bare komme over til mig” sagde jeg, da jeg ikke ville over til hende når Justin var der. Ja hendes feber var jeg ligeglad med.

“Argh det tror jeg så ikke lige, jeg er syg. Remember?” sagde hun spørgende.

“Jeg er da ligeglad, jeg har fri i sådan virkelig lang tid. Jeg har tid til og være syg” sagde jeg og lød faktisk en smule trist, for jo selvfølgelig var det da dejligt og havde fri og at kunne slappe af i noget tid. Uden hele tiden og skulle tænke på musik og alt det der, men jeg ville også komme til og savne det.

Det gjorde jeg faktisk allerede.

“Jeg ville ønske at jeg kunne, men mine forældre ville aldrig lade mig gå.” sagde hun trist.

“Er Justin hjemme?” spurgte jeg for jeg havde lige fået den bedste ide til årtier.

“Nej, hvorfor?” spurgte hun undrende, der skulle være en overraskelse så hun måtte ikke finde ud af det.

“Nå ikke for noget, jeg undrede mig bare. Jeg tænkte han holder jo så meget af dig så hvorfor skulle han ikke være hjemme og passe dig” jeg sagde det med en smule irritation og hentydet til skænderiet om Violet og jeg.

Der kom et kort suk fra hende og så sagde hun “Han er ikke hjemme, vi taler ikke så meget sammen og han skred lige så snart han hørte at jeg var syg” jeg fnyste kort over det, lidt åndssvag er han da.

Ikke for at være ond eller noget.

Nå men jeg fik sagt farvel og lagt på og så blev min plan ellers skudt i gang.

Klokken var efterhånden ved og være meget, men det var jeg lidt ligeglad med.

Jeg pakkede lidt ting ned i en sportstaske og så var jeg ellers den var smuttet.

Imens jeg sad i bilen skrev jeg kort til Violet.

 

Violet<3: I hope you like surprises babe<3

__________________________________________________________________

GLÆDELIG 16. DECEMBER!!!!!!!!!!!!!!!!

Håber i har haft en god dag min har været mindre god men sådan er det jo, der er 16 udråbstegn BTW

Jeg undskylder for at kapitlet ikke var så langt men jeg har som sagt været syg og er det egentlig stadig en smule så jeg har ikke haft rig mulighed for at skrive.

og tusinde tak for det 19 likes 31 favoritter og 4844 visninger.

Jeg takker alle og enhver.

Mys mys

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...