It's christmas | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2015
  • Opdateret: 27 dec. 2015
  • Status: Færdig
Den 19-årig adopterede Lucy Stewart, tror det bliver den samme kedelige jul, som hvert år. Men Harry Styles derimod, får en travl jul. Julearrangementer, velgørenhed og en masse jule koncerter rundt om i landet. Hvad Lucy ikke ved er at hendes biologiske mor gerne ville have hende tilbage denne jul. Hverken Lucy eller hendes adoptivmor kan stritte imod, da hendes adoptivmor underskrev en kontrakt, fra da hun adopterede Lucy. Hendes biologiske mor viser sig at være Anne Cox Styles. Lucy skal nu tilbringe en jul sammen med Anne. Men ikke kun Anne, også Harry og resten af 1D-drengene. Ville der opstå flirt? Nye venskaber mødes, nye sider bliver fundet frem af Lucy. Én ting er sikkert, denne jul vil Lucy aldrig glemme. (Dette var en julekalender, med 25 kapitler og en slut epilog) MIN FØRST FF NOGENSINDE, SÅ BÆR OVER MED FEJL.

122Likes
78Kommentarer
53622Visninger
AA

7. 6. december

Lucys synsvinkel

❄️6. december ❄️

 

Jeg vågnede op meget hurtigt da jeg hørte en masse grin, jeg rejste mig op. Jeg tog mig hurtigt forskrækket til min fod, den var helt blå og gul. Jeg hinkede i stedet ud af min seng, eller Harrys seng, jeg havde fået tildelt gæsteværelset. Jeg humpede ud i stuen, hvor drengenes blikke mødte mig.

“Hvad så?“ spurgte Harry om, som sad i sofaen og kiggede lidt på mig, men så på tv'et igen. Jeg sendte ham et lille nik, og hinkede hen i sofaen, ved siden af ham og Niall.

“Er du okay?“ spurgte Niall og kiggede på min fod, jeg nikkede hurtigt. Selvfølgelig gjorde det ondt osv. men smerten den var da til at holde ud.

Åh gud. Der slog det mig. D. 6 december, 2 år siden. Min far. Jeg savner ham, jeg kan huske ugerne og månederne efter, hvordan jeg bare lå i min seng.

Jeg kiggede ned i min hovedpude, og lukkede mine øjenlåg sammen. Jeg var ikke træt som i søvnløs, men træt af livet. Det var nu en måned siden det skete, i dag er det den 6. januar. Jeg savner ham stadig, hvad blev de uvenner over?

“Lucy, op!“ min mor havde skruet bissen på den seneste uge, fordi jeg bare ligger her i min seng og stener, ikke andet. Jeg havde helt forsømt Shay.

“Nej!“ 

“Lucy op! Det kan ikke nytte noget du ikke har været i skole den seneste måned!“ min mor hev dynen af mig. Kuldegysningerne kom over hele min krop. Sandt nok havde jeg ikke været i skole den seneste måned, og min mor. Ja hun var træt af jeg ikke lavede noget, udover at begrave mig i mine tanker.

Jeg tog frustreret dynen tilbage og lagde den over min krop, min mor forlod døren. Jeg begyndte og græde igen.

“Lucy er det foden?“ Harry så uroligende på mig, først nu gik det op for mig jeg faktisk græd. Tårne strømmede ned af mine kinder, jeg tog hurtigt min hånd op og tørrede dem væk.

“Nej,“ hviskede jeg svagt, men tårne kom hurtigt igen. 

“Hvad så?“ jeg trak hurtigt på skulderen. Jeg havde ikke lyst til at snakke om mine følelser, det havde jeg aldrig været god til, og det ville jeg bestemt heller ikke.

“Harry?“ Louis kom hen til os, Harry kiggede op på Louis som sendte ham et smil, men hans smil ændrede sig hurtigt da han så mig, med tåre ned af kinderne.

“Hvad sker der?“ spurgte Louis om, jeg kiggede op på ham, og sendte ham blikket der sagde at vi ikke skulle snakke om det, det så ud som om han forstod det. Han kiggede i hvert fald over på Harry igen. 

“Harry, vi skal du ved?“ sagde Louis, jeg kiggede underligt på ham, han rystede bare på hovedet til mig. Jeg kunne godt forstå det var noget jeg ikke skulle vide så jeg lod det ligge.

“Jeg bliver hjemme ved Lucy,“ sagde Niall, jeg kiggede over på ham. Jeg sendte ham hurtigt et taknemligt smil, det var da pænt af ham.

“Det behøves du ikke Niall,“ sagde jeg, mens jeg igen sendte et taknemlig smil til ham, han trak lidt på skulderen mens et smil formede sig på hans læber.

“Men jeg vil gerne.“

“Boys vi skal gøre os klar,“ sang Liam da han trådte ud af køkkenet. Jeg sendte hurtigt Liam et smil, men jeg havde stadig lidt våde øjne, og det lod da også til at Liam lagde mærke til det. I den grad.

“Hvad sker der her?“ spurgte Liam, mens han gik over mod sofaen. Jeg kiggede hen på Harry som rystede på hovedet til Liam, som tegn på jeg ikke ville snakke om det og det lod også til at han forstod det.

Drengene gik op og gjorde sig klar til det de nu skulle, jeg havde stadig ikke fået af vide hvad de skulle, men lad det nu ligge. Jeg kunne ikke komme her sådan efter 1 dag og forlange at de skulle fortælle mig alt hvad der var sket. 

“Er du sulten?“ spurgte Niall om, mens han tog sig frustrede til maven, jeg nikkede hurtigt. Min far skulle IKKE ødelægge mit gode humør jeg havde fået formodet at opbygge her. 

Vi gik sammen ud i køkkenet, med lidt hjælp fra Nialls støtte, stadig med foden. Jeg kunne stadig ikke lade hver med at være nede i kuldknæleren nu, hvor han trods alt var min far og jeg elskede ham overalt på jorden. Elskede som i gør ikke mere.

“Sådan,“ sagde Niall, mens han satte mig på en stol, jeg smilede lidt til ham. Der var altså noget specialt ved Niall. Noget godt. Han var anderlede, både rolig og ikke mindst åndsvag, eller det var han på den ene dag jeg havde lært ham at kende. Men hvad det var jeg så godt kunne lide ved ham ved jeg dog ikke, jeg mener jeg har da lige mødt ham.

❄️

Drengene var lige taget afsted til det de nu skulle, som jeg stadig ikke ved hvad er, men det har jeg det fint med. Niall og jeg havde egentlig bare siddet og snakket.

“Vi skal jo til lægen om 20 minutter,“ farede Niall op fra sofaen. Havde jeg glemt at fortælle de havde bestilt tid til lægen med min fod, sikkert ikke.

“Kom, vi går ned til min bil,“ sagde Niall. Jeg rejste mig langsomt op, Niall stilede sig op ved mig og gjorde tegn til jeg kunne støtte mig op af ham.

Jeg tog min arm rundt om hans hofte, han tog også sin arm rundt om mig. Vi humpede sammen ud af Harrys lejlighed, og ned til Nialls bil.

“Hvad skete der, da du græd?“ spurgte Niall om da vi havde kørt i godt og vel 10 minutter. En tåre trillede ned af min kind, Niall lagde hans frie hånd som han ikke brugte på at styre rattet med, ned på mit lår. Jeg kiggede hurtigt ned på den han fjernede hurtigt hånden igen.

“Please?“ spurgte han om da jeg ikke havde svaret ham. Jeg tog en dyb indånding og kiggede over på ham.

“D. 6 december 2013 forlod min far os,“ sagde jeg mens en tåre kom snigende frem, jeg åbnede min mund igen; “jeg fandt ud af at mine forældre blev uvenner over noget gæld,“ sagde jeg og sukkede lidt. “Jeg har aldrig hørt fra ham siden.“

“Jeg ved ikke hvad jeg skal sige,“ sagde Niall og kiggede hen på mig. Jeg nikkede bare lidt, jeg ville hellere ikke selv vide hvad jeg skulle sige. 

❄️

“Lucy Stewart,“ kaldt en læge mig ind, jeg kiggede hen på Niall som hurtigt rejste sig op, igen støttede jeg mig op af ham.

“Hvad er problemet?“ spurgte lægen om, jeg havde placeret mig på en briks, mens Niall sad på en stol og ventede. Jeg kiggede hurtigt over på Niall, som den voksende begyndte han at tale.

“Hun har haft brække foden, og fik gipsen af for 2 uger siden. Igår spillede hun fodbold, og lavede en underlig bevægelse, og så har det gjort ondt lige siden, ikke Lucy?“ spurgte Niall om, jeg nikkede hurtigt bekræftende.

“Det var jo heller ikke smart og spille fodbold så tidligt, vel?“ sagde lægen, som i øvrigt var en dame. Jeg nikkede mig bare enig i hende, jeg havde fået af vide at jeg ikke måtte være aktiv med min fod i 1 måned efter jeg havde fået gipsen af.

“Der er ikke andet jeg kan gøre end at sige at du må tage den lidt med ro,“ sagde hun, jeg nikkede bare. Niall kom hen og igen støttede jeg mig op af ham, vi gik sammen ud af værelset og ud til hans bil.

❄️

“Lad os se en film,“ sagde Niall da vi kom ind i Harrys lejlighed, de var stadig ikke kommet hjem og klokken var ved at blive seks. Niall og jeg havde efter lægebesøget taget på Nandos, Niall havde forberedt mig på at vi sagnets kunne møde fans, paparazzier osv. men jeg var helt cool med det.

“Lad os se den her,“ sagde Niall og viftede med en film, jeg kiggede nærmere på filmen. Det var en gyser. Saw. Jeg rystede hurtigt og ivrigt på hovedet.

“Så lad os se denne her,“ sagde Niall mega tøset og viftede med mean girls, jeg sprang nærmest op af sofaen for at nikke ivrigt. Men dog sprang jeg ikke så meget at det gjorde ondt i min fod. 

Niall satte filmen på og hentede nogen popkorn og sodavand. Det var egentlig ret fedt Niall kunne tage fra Harrys skabe som var det hans egne.

“Jeg kan ikke lide hende,“ udbrød Niall midt i filmen, jeg grinte lavt. Vi sad ved siden af hinanden i sofaen, men uden jeg lagde mærke til det gled jeg længere og længere op af Niall. Til sidst lå jeg helt op af ham. Jeg rejste mig brat op fra ham, det var dumt, jeg kender ham jo ikke engang. Han ville jo bare tro jeg var sådan en klæbrig pige, der skiftede dreng hver anden dag.

“Bare bliv liggende,“ sagde Niall. Jeg lagde mig tilbage over Niall og lagde mine øjenlåg i, jeg var træt selvom klokken kun var halv syv.

❄️

“Åben nu Luc!“ udbrød min far og rakte mig en pakke. Jeg tog imod pakken og smilte til ham, det var onsdag morgen. D. 25 december, kunne det blive bedere? Nej vel.

Jeg åbnede langsomt gaven op, i lå der en One Direction og en Justin Bieber t-shirt. Jeg for hurtigt op og gav ham et kæmpe langt og ikke mindst varmt kram.

“Er du glad for den?“ grinte han da vi havde trukket os fra hinanden, jeg nikkede ivrigt på hovedet. Jeg var mere end glad, glad var kun et lille ord for det.

Jeg vågnede brat op, jeg lå op af Niall. Lige da jeg vågnede mødte mine øjne nogle blå øjne der kiggede på mine. Men lige da jeg kiggede på hans øjne kiggede de væk igen.

“Hvor længe har jeg sovet?“ spurgte jeg om, stadig liggende ovenpå Nialls skulder, han tænkte sig lidt om inden han lod sig svare.

“Ca. 1 time,“ sagde han og gabte. Jeg kiggede igen hen på tv'et, Niall så stadig mean girls, vi var i hvert fald ved slutningen. Jeg havde set den film så mange gange, så jeg vidste hvornår slutningen var.

“Er drengene hjemme?“ spurgte jeg om, og lige i det blev døren åbnet og en masse tramp lød. De var helt stille, men det tænkte jeg ikke over nu hvor jeg ikke havde kendt dem i så langt tid.

“Kan du huske hvad der skete for 2 år siden?“ spurgte Harry om da han kom ind i døren. Jeg nikkede, mens scenen med min far kørte i kreds i mit hoved. En tåre forlod mit øje, men jeg tørrede den hurtigt væk, jeg måtte og skulle være stærk.

“James!“ kaldte Liam, og ind af døren kom min far gående. Jeg begyndte at ryste, hvordan kunne dette være muligt, var det sådan en ond drøm? Jeg kiggede hen på min far som sendte mig et smil, mens der sneg sig endnu en tåre i øjenkrogen på mig, det samme med ham.

“Lucy mus!“ udbrød han, jeg rejste mig hurtigt fra sofaen, men skar en grimasse på grund af min fod, men den kunne rende mig nu. Jeg nærmest løb over til ham og gav ham et kæmpe knus.

“Far!“ mumlede jeg ind i mit fars øre. Jeg kunne ikke fatte det, jeg var sur på ham, men samtidig ikke. Jeg havde savnet ham, hans duft havde ikke ændret sig overhovedet.

“Jeg tror I har brug for at snakke,“ sagde Louis. Jeg tog min far i hånden og gik ind på mit tildelte værelse, vi satte os i min seng.

“Hvorfor tog du afsted?“ spurgte jeg om, han kiggede mig nervøst ind i øjne. Jeg sendte ham et lille smil som havde været det mest ægte nogensinde, siden han forlod os. 

“Mor så en anden, og bebrejdede mig for skylden, jeg kunne ikke klare hun blev ved med at være sur på mig så jeg forlod hende,“ sagde han. Min verden faldt fuldstændig fra hinanden, havde min egen mor løjet over for mig over det!? En samling af vrede og irritation samlede sig i hele min krop.

❄️

Efter min far og jeg havde snakket sammen i en time inde på værelset havde Niall kaldt at der var mad. Min far havde fortalt mig at han havde aftalt med drengene at blive til imorgen.

“Tak,“ sagde jeg taknemligt da vi sad samlet om bordet og spiste. Harry sendte mig et lille nik.

“Må jeg høre hvem af dem er din bror?“ spurgte min far mig om, jeg pegede over på Harry som sendte ham et smil.

“Ham.“

“Hvorfor lå du på Nialls skulder?“ spurgte Harry moderligt om. Jeg kunne mærke varmen stige i mine kinder. Jeg kunne godt lide Niall, som Ven. 

“Jeg var træt,“ svarede jeg ærligt, jeg kiggede over på Niall og hans kinder var mindst lige så røde som mine, hvis ikke mere.

-----X-----

Glædelig 6. december og 2. søndag i advendt! Jeg håber I har haft en god jul indtil videre, det har jeg haft. Nå gad vide hvad Harry syntes om Lucy lå op af Niall! Jeg håber ikke det er gået alt for stærkt. Hold da op, jeg ville lige glæde med jer at den nu har ramt 37 favoritter, I er for syge! Elsker jer!!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...