It's christmas | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2015
  • Opdateret: 27 dec. 2015
  • Status: Færdig
Den 19-årig adopterede Lucy Stewart, tror det bliver den samme kedelige jul, som hvert år. Men Harry Styles derimod, får en travl jul. Julearrangementer, velgørenhed og en masse jule koncerter rundt om i landet. Hvad Lucy ikke ved er at hendes biologiske mor gerne ville have hende tilbage denne jul. Hverken Lucy eller hendes adoptivmor kan stritte imod, da hendes adoptivmor underskrev en kontrakt, fra da hun adopterede Lucy. Hendes biologiske mor viser sig at være Anne Cox Styles. Lucy skal nu tilbringe en jul sammen med Anne. Men ikke kun Anne, også Harry og resten af 1D-drengene. Ville der opstå flirt? Nye venskaber mødes, nye sider bliver fundet frem af Lucy. Én ting er sikkert, denne jul vil Lucy aldrig glemme. (Dette var en julekalender, med 25 kapitler og en slut epilog) MIN FØRST FF NOGENSINDE, SÅ BÆR OVER MED FEJL.

123Likes
78Kommentarer
53782Visninger
AA

5. 4. december

Lucys synsvinkel

❄️ 4. december ❄️

 

Jeg stod og boksede med min lyserøde kuffert, aller mest havde jeg bare lyst til at begrave mig i min seng, og græde. Men jeg måtte være stærk og holde tårne inde. Jeg skulle hjem til min biologiske mor, hvilket jeg ikke gider. Først det med min far, og så det her. Her de sidste 2 år har jeg lært og holde mine tåre inde.

“Skat?“ min mor kom til syne i døren, jeg lynede min kuffert sammen, og stillede den op ad døren. Jeg kiggede afventende på hende. Hun tøvede lidt.

“Er du okay?“ spurgte hun om, jeg nikkede bare. Jeg skulle ikke snakke med nogen om mine følelser, og da slet ikke i juletiden. Min mor gik over mod mig, og gav mig et trygt kram. Jeg krammede en lille smule med, ikke meget, men lidt.

“Lad os få noget at spise,“ sagde min mor og forsvandt ned i køkkenet. Jeg gik med hende ned i køkkenet, hvor jeg satte mig på en stol, ved spisebordet. Jeg sukkede lidt, og kiggede over på min mor, hun stod og var igang med noget pasta. I think. 

“Mor, hvorfor skred far egentlig?“ min mor gad aldrig at sige det, men nu kunne hun jo sige det. Jeg følte det var den perfekte timing, fordi jeg kommer jo nok ikke til at se hende rigtigt mere. Jeg lagde armene over kors, og kiggede over mod hende, hun kiggede lidt på mig, men svarede efterfølgende.

“Han skred, fordi,“ min mor kiggede hurtigt på mig, men hun åbnede hurtigt sin mund igen; “vi blev uvenner, om noget gæld og sådan.“

“Gæld?“ spurgte jeg, min mor nikkede hurtigt. Gæld? Noget så plat. Nu mistede jeg da helt håbet, på at han nogensinde ville komme tilbage for at se mig. Hvis han kunne opgive min mor så let, så kunne han jo opgive meget let. Dumt!

“Ja, gæld. Vi skulle juleshoppe, men havde ikke så mange penge på kontoen, så vi måtte låne,“ der var den igen, lorte jul. Hvis det ikke var for julen havde jeg min far ved min side nu. Og nu har i det officelle tegn på, hvor meget jeg afskyer julen.

“Her,“ min mor gav mig en portion pasta med ketchup. Jeg sendte hende hurtigt et taknemligt smil, men indeni var jeg rasende. Julen, noget djævlen har skabt!

❄️

“Lucy!“ min mor råbte på mig, jeg løb hurtigt ned til hende, jeg kiggede afventende på hende. Hun sendte mig et smil, jeg kiggede forvirret over på hende. Der var noget lumsk i dette smil, noget jeg ikke rigtigt havde set før, eller i hvert fald ikke så tit.

“Her!“ sagde hun og gav mig en lille æske. Jeg tog hurtigt imod den, mens jeg kiggede underligt på hende. Jeg åbnede æsken stille og roligt op, det var en halskæde. En halskæde med et sølvhjerte, den var rigtig flot. Det var sådan en halskæde jeg havde ønsket mig, siden jeg var helt lille.

“Tak mor!“ jeg gik over og gav hende et kram, vi trak os ud af krammet. Hun tog halskæden ud af min hånd og lavede en underlig håndbevægelse.

“Vend dig rundt,“ kommanderede hun med mig, jeg gjorder hurtigt som hun sagde og vente mig rundt. Hun lukkede halskæden, den var rigtig smuk, for første gang i lang tid kom der et ægte smil frem på mine læber.

“Så har du et minde om mig,“ sagde min mor og fældede en lille tåre. Jeg omfavnede hende hurtigt igen, jeg ville ikke kunne klare og se hende græde. Jeg ville da heller ikke kunne klare at miste hende, men jeg måtte jo se det her fra en positiv synsvinkel, og det var det jeg valgte at gøre.

Det bankede på døren, nu var det nu, jeg gav slip på krammet. Jeg kiggede tilbage på min mor, som bare sendte mig et opmuntrende smil, som tydeligvist var falsk. Jeg gik stille og roligt over mod døren. Jeg tog en dyb indånding og trak stille ned i håndtaget, en smuk kvinde kom til syne.

“Du må være Lucy,“ sagde hun, jeg nikkede bekræftende. Jeg kiggede bagud og så min mor komme frem i døren sammen med mig. Jeg sendte min mor et halv ægte smil, der havde vi den igen, falsk. Jeg følte mig egentlig bare falsk. Jeg følte mig som definitionen af falsk.

“Er du klar?“ spurgte hun om, jeg nikkede.

❄️

Vi havde kørt i ca. 5 minutter, afskeden med min mor, havde jeg troet var slemmere, men det var den ikke. Heldigvis. Lige nu sad Anne og fokuserede på vejen, mens mit blik flakkede rundt inde i den store bil. 

“Nå Lucy, lad mig høre lidt om dig,“ Anne kiggede hurtigt over på mig og så tilbage på vejen igen. Jeg rømmede mig lidt, hvad skulle jeg sige?

“Jeg hedder jo så Lucy, jeg er 19 år gammel. I min fritid går jeg til fodbold, og så læser jeg ellers bare,“ sagde jeg, mens jeg fokuserede på de nydannede snefnugende der lagde sig stille på ruden. Det sneede, hvilket egentlig kunne rende mig noget så grusomt. Jeg var ligeglad med sne, eller ligeglad nej. Jeg ville have det skulle stoppe med at sne og regne, så ville de da skåne os mennesker for det. Og med dem mener jeg Gud.

“Er der nogen du er fan af?“ spurgte hun om, jeg kiggede hurtigt hen på hende og tilbage på de få snefnug igen. Jeg fokuserede på vejen, den havde sjove snoninger og det gik også op og ned af bakke nogle gange. 

“Ja, Justin Bieber,“ afsluttede jeg. Jeg var belieber, men ikke den der irriterende belieber der hater på directioners, jeg kender ikke nogen fra One Direction personligt, så hvorfor hate? Jeg havde hørt noget om at der var nogen der ville have Harry og Louis sammen, det dannede vidst Larry? Det siger Shay i hvert fald.

“Hvad med One Direction?“ spurgte Anne om, jeg havde på et tidspunkt været directioner, men så ved jeg ikke hvad der skete. Jeg tror bare jeg hellere ville fokusere på Justin Bieber mere end One Direction.

“Nja, det har jeg været, men ikke mere,“ svarede jeg, Anne kiggede over på mig. Hun kiggede hurtigt tilbage på vejen igen. Hun koncentrerede sig om at køre, hvilket jeg godt kunne forstå. Jeg havde personligt ikke selv kørekort, i min familie havde vi ikke råd til noget så luksus, og da slet ikke efter min far skred.

“Lad mig høre?“ sagde hun, mens hun stadig fokuserede på vejen. Jeg kiggede hurtigt over på hende, men fokuserede ned på mine føder igen. Jeg var lidt generet, men jeg tænkte jeg bare måtte snakke, hun ville jo blive min mor, eller er.

“Jo altså, Justin Bieber tog på denne her pause. Da han gjorde det, fokuserede jeg 100% på ham, jeg tror det var hvad der skete,“ jeg sendte hende et hurtigt smil. Hun nikkede bekræftende.

“Jeg skal faktisk til koncert med One Direction, her d. 13 er det vidst,“ jeg sendte hende et hurtigt smil, men mine smil var stadig falske, rimelig meget. Men lad os håbe på at Anne kunne rette op på det, det kunne være fedt. 

“Hvordan kan det være?“ spurgte hun om, og sendte mig et undrende blik. Jeg trak hurtigt på skulderen, og fokuserede igen på snefnugende. Snefnugende var blevet større efter jo længere tid vi havde kørt. Selvom jeg ikke er meget for det indrømmer jeg gerne det er smukt.

“Altså de tager jo en pause, så jeg lovede min veninde at tage med til koncert,“ jeg kiggede over på Anne som sendte mig et stort smil. Det var Shay jeg skulle til koncert med, hun tog med mig til Bieber koncert, så ville jeg være en god veninde at tage med hende til One Direction koncert. Plus det havde hun faktisk formodet at få meet&greet, hvilket var ret fedt må jeg indrømme.

“Vi er her,“ sagde hun og tog nøglen ud af bilen.

❄️

Jeg havde lige fået en rundvisning i helet huset, og havde også lige mødt Gemma, hun er jo så min storsøster. Men nu sidder jeg i hvert fald på det værelse der er mit, som jeg fik tildelt da jeg kom.

“Lucy, skal vi ikke bage pebernøder?“ jeg nikkede hurtigt, Gemma stod over i døren. Men indvendig sukkede jeg, jeg ville prøve at se optimistisk på denne jul.

Jeg gik tøvende ned i køkkenet, hvor Gemma allerede havde fundet diverse ingredienser frem. Jeg stillede mig over ved siden af Gemma, hun kiggede op på mig og sendte mig et hurtigt smil og fokuserede derefter på ingredienserne igen.

“Lucy kan du ikke ælde det her sammen?“ spurgte Gemma om og rakte mig en skål, med mel, æg og smør ville jeg gætte på. Det var i hvert fald det jeg lige kunne se ud fra øjenkrogen.

“Min bror og hans 3 venner kommer imorgen,“ sagde Gemma, mens hun ledte rundt i de forskellige skabe efter nogen ingredienser. Jeg havde mine hænder nede i den masse, der snart skulle blive til pebernøder.

“Fedt, glæder mig til at møde dem,“ jeg smilte lidt til Gemma som var igang med at tømme skabene for diverse ingredienser, jeg havde på fornemmelsen at vi skulle bage mere end bare pebernøder.

Jeg stod godt i gang med at ælde ingredienserne sammen til en ensartet masse. Jeg stod egentlig bare og ældede den rene dej sammen. Da jeg havde gjort det gav jeg skålen til Gemma som tog taknemligt imod den.

“Lucy, fortæl om dig selv,“ befalede Gemma. Jeg tænkte lidt over hvad jeg kunne sige, men kom i tanke om at jeg bare kunne sige det nogenlunde samme som jeg sagde til Anne.

“Jeg er 19 år og går til fodbold,“ sagde jeg mens jeg kiggede ned på dejen Gemma var i gang med at ælde videre på, jeg havde åbenbart ikke gjort det ordentligt. Eller også var hun igang med at ælde nye ingredienser ind i den.

“En af mine brors venner kan også godt lide at spille fodbold, ham kan du jo spille med,“ sagde Gemma, mens hun kiggede på mig og blinkede med det ene øje. Jeg trak lidt på skulderen og sendte hende et halvt så chamerende smil.

“Han er også single,“ tilføjede Gemma til hendes forrige kommentar. Jeg grinte lidt af hende, hun sendte mig et undrende blik.

“Jeg har det skam fint med at være single, men fortæl lidt om dig,“ sagde jeg mens jeg puffede lidt til hendes ene side. Hun tog et viskestykke over pebernøddejen og satte den ind i køleskabet, før hun gav sig tid til at svare på mit spørgsmål.

“Jamen jeg hedder Gemma og er 25 år, 6 år mellem os,“ sagde hun mens hun hævede det ene øjenbryn, det var godt nok lang tid. Alligevel. “Dejen er færdig den skal bare lige have en time i køleskabet,“ mumlede hun stille for sig selv.

Vi gik sammen ind mod stuen og satte os i Annes hvide sofaer. Anne sad selv i den ene af dem, Gemma og jeg fyldte den anden sofa.

“Godt at se i er blevet gode venner,“ smilte Anne til os, jeg nikkede hurtigt. Gemma var virkelig sød, det samme med Anne de var bare så rare. Jeg mener man føler sig velkommen her, jeg føler mig ikke som en byrde, ellers ville de da ikke have kontaktet mig, vel?

Men alt i alt, ville jeg prøve at se anderlede på denne jul.

-----X-----

Glædelig 4. december! Undskyld hvis der kommer ultra korte kapitaler på nogle tidspunkter. Men altså det er lidt svært at skrive 24 kapitler, nu hvor man ikke må afsløre det hele i et kapitel. Jeg er ked af at jeg må trække tiden ud, men alt i alt, kan jeg røbe der kommer 25 kapitler + en epilog. Det er 25, fordi over i England åbner de deres gaver om morgen d. 25.  Og tusinde tak for 24 favoritter I er for skønne! Da jeg startede med at skrive havde jeg ingen forventninger om nogen gad og læse det jeg ville prestere med. Men tak, tak, tak og atter tak! Elsker jeg!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...