It's christmas | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2015
  • Opdateret: 27 dec. 2015
  • Status: Færdig
Den 19-årig adopterede Lucy Stewart, tror det bliver den samme kedelige jul, som hvert år. Men Harry Styles derimod, får en travl jul. Julearrangementer, velgørenhed og en masse jule koncerter rundt om i landet. Hvad Lucy ikke ved er at hendes biologiske mor gerne ville have hende tilbage denne jul. Hverken Lucy eller hendes adoptivmor kan stritte imod, da hendes adoptivmor underskrev en kontrakt, fra da hun adopterede Lucy. Hendes biologiske mor viser sig at være Anne Cox Styles. Lucy skal nu tilbringe en jul sammen med Anne. Men ikke kun Anne, også Harry og resten af 1D-drengene. Ville der opstå flirt? Nye venskaber mødes, nye sider bliver fundet frem af Lucy. Én ting er sikkert, denne jul vil Lucy aldrig glemme. (Dette var en julekalender, med 25 kapitler og en slut epilog) MIN FØRST FF NOGENSINDE, SÅ BÆR OVER MED FEJL.

123Likes
78Kommentarer
53874Visninger
AA

4. 3. december

Harrys synsvinkel

❄️ 3. december ❄️

 

Jeg stod foran min mors hoveddør, jeg lod min hånd banke 3 forsigtige bank. Der gik lidt tid før døren blev åbnet, min mor kom til syne i døråbningen.

“Kom ind!“ sagde hun og gjorde plads til mig, hun lød nærmest overrasket over at se mig. Jeg trådte ind i hendes entre, jeg hang langsomt mit overtøj op på en krog. Denne krog havde altid været min, så min mor lader den være fri til mig når jeg kommer på besøg. Jeg gik sammen ind mod min mor, vi satte os i hendes 2 hvide sofaer. 

“Skal du have noget at drikke?“ jeg rystede hurtigt på hovedet, jeg var ikke tørstig. Jeg smilte svagt til min mor, som gengældte det hurtigt. Jeg satte en hånd i min side, og åbnede min mund.

“Jeg kom for at snakke om min søster,“ indrømmede jeg, min mor kiggede afventende på mig, jeg var ikke sikker på om det her var det rigtige valg. Overhovedet.

“Vi kan, godt kontakte hende,“ jeg kiggede min mor dybt i øjne, hun lyste op i et kæmpe stort smil. Jeg kiggede nervøst ned på mine føder, og derefter op på min mor igen. Min mor så så glad ud, nærmest lykkelig. Ikke et sjældent syn, men jeg nød det. Virkelig.

“Jeg fandt ud af hun hedder Lucy Stewart, hun bor her i London,“ sagde min mor, mens hun gik over mod en kommode der stod i gangen, hun hev nogen papir op, og kom tilbage med dem.

“Prøv at se, her er hendes mors navn. Rachel Stewart, og se der står hendes mail her,“ min mor pegede på papiret, mens jeg fulgte ivrigt med. Det var vidst en journal, min mor måtte havde hentet fra det børnehjem hun bortadopterede hende væk til.

“Lad os skrive en mail til hende,“ sagde jeg mens jeg kiggede min mor i øjne. Hun nikkede hurtig og bekræftende, mens hun fandt sin computer frem, og åbnede mail op, hun begyndte at taste ind på tasterne.

Kære Rachel Stewart

Jeg skriver på vegne af at du har adopteret min datter, Lucy Stewart. Jeg vil meget gerne se hende igen, da jeg adopterede hende var det, en fejl. Den største fejl jeg nogensinde har gjort, jeg ved det kan være svært for Lucy at give afkald på sin familie, men jeg har en familie i vente her. Jeg håber hun er frisk på at se sin biologiske mor, jeg håber dog I har sagt til hende at hun er adopteret. Det ville nemlig være synd at fortælle hende det i en så sen alder, jeg vil komme imorgen for at hente hende i moregen. Nu tænker du nok imorgen er alt for tidligt, men jeg vil gerne tilbringe denne jul sammen med hende. Hvis du får hende til at pakke til imorgen klokken 18, kommer jeg. Du skal ikke tænke på adressen, den står på den journal jeg har fået udgivet. God jul.

Anne Cox.

“Sådan, nu ved hun heller ikke at jeg er i familie med dig,“ sagde min mor og sendte mailen, jeg sendte hende et lille smil. Imorgen var virkelig tidlig i forhold til at Lucy ikke vidste noget om at vi ville have hende tilbage. Personligt ville jeg da selv havde informeret hende om det ca. 2 måneder før, så hun kunne nå og forberede sin afsked til familien.

“Er Gemma hjemme?“ spurgte jeg om, Gemma bor jo ikke hjemme mere, hvilket er rimelig normalt i den alder hun har, hun er jo min storsøster. Min mor nikkede, jeg rejste mig fra sofaen og gik op mod Gemmas værelse, jeg bankede blidt på døren.

“Jaer,“ sagde hun, det lød som om hun var i gang med et eller andet. Jeg åbnede døren ind til hendes værelse, hun skyndte sig at klappe hendes computer sammen, hun kiggede over på mig.

“Må jeg sidde ned?“ spurgte jeg om og hentyd till sengen, hun nikkede hurtigt. Jeg satte mig på sengekanten og studerede hendes værelse nøje.

“Hvad syntes du om, at vi har en søster?“ spurgte jeg lige ud om, jeg kunne snakke med Gemma om alt og intet. Gemma tænkte sig lidt om inden hun svarede.

“Altså i starten var jeg modstander af hele situationen. Men senere hen accepterede jeg det og fandt ud af det ville være rart at have en lillesøster at gøre diverse ting med,“ sagde hun, mens hun sendte mig et forsigtigt smil. Jeg nikkede bekræftende, det ville være rart med en lillesøster. 

“Hvad nu hvis hun er hater på mig?“ spurgte jeg om, Gemma lod sig igen tænke. Hun brugte lidt tid på at tænke, inden hun svarede.

“Helt ærligt Harry, så tror jeg ikke man tørrer at hate på dig når man står overfor dig. Og slet ikke hvis du bliver til en bror,“ hun smilte lidt til mig, Gemma havde med at få formulerede tingene perfekt, så det gjorde det let for mig. Hun havde en hel special evne, ingen andre havde eller ville få. 

“Du har ret,“ tilføjede jeg og gik ud af døren, jeg gik ned til mor. 

“Jeg skal hjem til Niall, resten af drengene kommer også,“ sagde jeg til min mor, hun sendte mig et hurtigt smil. Jeg var hurtig ude og få sko og jakke på.

❄️

“Hej!“ råbte jeg da jeg trådte ind af døren til Nialls lejlighed, jeg kunne høre de andre drenge var der. Der var i hvert fald en masse grin.

“Hej Harry!“ Niall kom mig grindende imøde, jeg tog min sko og jakke af, og gik ind i stuen hvor Louis og Liam sad. De sendte mig et hurtigt smil, hvilket jeg også sendte til dem. 

Jeg satte mig ned i sofaen ved siden af Liam, det var kun Liam der vidste til at jeg havde en søster. Det gjorde Louis og Niall ikke.

“Harry?“ jeg kiggede på Liam, der sad med det der udtryk i øjne om at jeg skulle sige det. Jeg trak hurtigt på skulderen. Kunne han ikke bare lade den ligge? Jeg mener, jeg ville da selv være parat på det først, ikke?

“Hvad er der galt?“ Louis så forvirrede på os, Liam sendte mig blikket der fortalte 'sig det nu, eller jeg gør det'. Jeg lagde armene over kors, og lod min mund åbne sig.

Niall så som alles forventning helt forvirret ud, hvilket fik mig til at udstøde en latter. Jeg fik hurtigt Liam og Louis' blikke, mens de kiggede underligt på mig.

“Seriøs!“ sagde Liam, fordi jeg skulle være seriøs. Jeg sukkede højlydt og åbnede min mund.

“Drenge, for ca. 19 år fødte min mor en pige,“ sagde jeg og kiggede ned på mine sammenfoldene hænder, jeg fik hurtigt øjenkontakt med Liam, som sendte mig en tommel op. Han lignede mest af alt en jubelidiot, men det klædte ham da.

“Jo altså, min mor adopterede hende væk,“ fortsatte jeg, det var rimelig svært at få sagt det, men det skulle nok gå, det håbede jeg da i hvert fald. Jeg kiggede hurtigt rundt på drengene, Niall havde et forvirret udtryk i hovedet. Som altid. 

“Men, i dag skrev vi en mail til hendes mor, om at vi gerne... vi vil gerne...... have hende tilbage,“ afsluttede jeg, Niall lignede som altid et kæmpe spørgsmålstegn, mens Louis begyndte at smile. Jeg kiggede over på Liam der sendte mig et hurtigt smil, jeg sendte ham bare et trak på skulderen.

“Er du klar over hun kan være directioner?“ Louis kiggede over på Liam der sad og smilte til ham. Louis, begyndte at smile, det kunne være han ville se om hun var så ihh og ohh lækker

​“Louis, drop famousen et øjeblik,“ Liam smilte til ham, hvilket fik ham til at trække på skulderen. Igen smilede Liam til mig, som tegn på at jeg havde sagt det rigtige.

“Men hun kan jo også være hater,“ sagde jeg, mens jeg smilte. På en måde håbede jeg det var en hater så jeg kunne se, hvorfor hun hadede os. Og måske lave det om, det kunne jo være ret fedt, ikke?

“Er der en der vil forklare?“ Niall kiggede med store øjne på mig, hvilket fik os alle til at bryde ud i en høj latter. Bortset fra Niall.

“Niall, han har en søster, som de skal se,“ sagde Louis helt roligt.

“Nårh,“ tilføjede Niall. Niall gik ud mod hans køleskab og fandt noget mad frem. Han kom tilbage, med chips, kyllingevinger, sodavand og burgere, hvis nogen han havde fra dagen i forvejen. Hvilket undrede mig, for han skulle nok havde fået det spist.

Niall satte tingene på bordet, mens han tog chipsposen op og begyndte at gumle løs på dem. Louis prøvede ihærdigt og nuppe nogen, men Niall blev ved med at rygge chipsene længere og længere væk fra Louis.

“Louis, du ved hvad der sker!“ advarede Niall, Louis om, hvilket fik ham til at stoppe sin langen ud efter chipsposen. Sidste gang Louis prøvede at nuppe nogen chips fra Niall, bed Niall, Louis i hånden.

“Niall, deler du ud?“ spurgte Liam, henvendt til al det mad Niall havde hentet før. Niall rystede hurtigt og ivrigt på hovedet, hvilket fik Liam til at sukke.

“Så må jeg hellere gå jeg hjem og spise,“ sagde Liam og var på vej ud for at gå hjem. Sandt nok delte Niall aldrig ud af sin mad, hvilket man ikke rigtigt forstod. 

“Hej hej Liam!“ råbte Niall fra sofaen af og en dør blev hurtigt smækkede i.

-----X-----

Glædelig 3 december! Så fik drengene det af vide med Lucy, plus Anne og Harry skrev et brev til Rachel (Lucys mor) om at de ville have hende tilbage. Imorgen kommer Lucy og Rachels reaktioner på det!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...