It's christmas | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2015
  • Opdateret: 27 dec. 2015
  • Status: Færdig
Den 19-årig adopterede Lucy Stewart, tror det bliver den samme kedelige jul, som hvert år. Men Harry Styles derimod, får en travl jul. Julearrangementer, velgørenhed og en masse jule koncerter rundt om i landet. Hvad Lucy ikke ved er at hendes biologiske mor gerne ville have hende tilbage denne jul. Hverken Lucy eller hendes adoptivmor kan stritte imod, da hendes adoptivmor underskrev en kontrakt, fra da hun adopterede Lucy. Hendes biologiske mor viser sig at være Anne Cox Styles. Lucy skal nu tilbringe en jul sammen med Anne. Men ikke kun Anne, også Harry og resten af 1D-drengene. Ville der opstå flirt? Nye venskaber mødes, nye sider bliver fundet frem af Lucy. Én ting er sikkert, denne jul vil Lucy aldrig glemme. (Dette var en julekalender, med 25 kapitler og en slut epilog) MIN FØRST FF NOGENSINDE, SÅ BÆR OVER MED FEJL.

123Likes
78Kommentarer
53891Visninger
AA

21. 20. december

Harrys synsvinkel

❄️ 20. december ❄️

 

“Hvad ønsker hun sig?“ spurgte jeg Lucy om, som var i  fuld gang med at finde en gave til Shay. Lucy havde snakket om at Shay skulle have en helt fantastisk gave bedere end hvad hun plejede at give hende.

“Jeres numre,“ grinte hun lidt, hvilket også fik mig til at grine, nu hvor Shay var en direction. Hun havde egentlig taget det meget pænt til velgørenhedsarrangementet, pænere end både Lucy og jeg havde troet.

“Hvad med den her?“ spurgte jeg om, og hev en trøje frem med mit ansigt på. Jeg grinte lidt af min platte form for humor, for jeg havde ikke rigtig nogen humor. Lucy stod og tænkte lidt, men så hev hun trøjen af bøjlen.

“Lad os købe den,“ sagde Lucy og gik op mod kassen, jeg fulgte efter hende. Der var ikke nogen kø, så vi blev betjent lige med det samme. Damen der skulle betjene os, havde lyst hår med mørke striber i.

“12 pund,“ bad damen om, Lucy var hurtig til at give damen 12 pund, som hun straks tog i mod. Nærmest som om, hun ikke kunne overleve uden dem, hun var ivrig. Det var det der var ordet.

“Du må være Harry Styles,“ sagde damen og pegede på trøjen, jeg nikkede hurtigt. Damen lød egentlig rimelig lige glad om det var mig eller en eller anden hjemløs der købte den.

“Er det ikke lidt arrogant?“ spurgte hun om og hævede det ene øjenbryn, jeg kunne godt se hvad hun mente, med at det ville være mærkeligt at købe en trøje med sit eget ansigt på til sig selv.

“Det er nu heller ikke til mig,“ sagde jeg og kiggede over på Lucy som nikkede bekræftende til kassedamen, som bare sukkede meget tungt til os.

“Min veninde er directioner,“ sagde Lucy, hvilket fik damen til at ryste på hovedet som om hun ikke troede på hende. Lucy og jeg forlod hurtigt butikken da vi kunne mærke at damen var rimelig sur.

“Du skulle se hendes ansigt,“ grinte Lucy da vi var kommet ud af butikken. Vi begyndte sammen og grine, for hendes ansigtudtryk var seriøst sjovt.

“Jaer, og det blev endnu sjovere, da du sagde...“ mere kunne jeg ikke sige før vi begge seriøst var døde af grin. Det var som om Lucy og jeg havde kendt hinanden i evigheder, vi havde det bare så godt sammen.

“Jeg skal også finde en gave til min mor,“ sagde Lucy, hun kaldte stadig Rachel for mor, det ville jeg jo nok også gøre hvis det var mig. Men jeg syntes stadig at Lucy havde taget det pænt med hendes mor.

“Hvornår tager du hen til hende igen?“ spurgte jeg om, det var jo rimelig rart og vide hvornår hun tog derhen igen. Jeg glemmer ikke sådan lige hvordan jeg fik det af vide.

“Harry!“ råbte Liam, for at overdøve den høje musik. Justin Bieber spillede stadig, og jeg nød musikken, men selvfølgelig skulle Liam også lige ødelægge det. Typisk.

“Hvor er Lucy?“ spurgte han uroligt om. Jeg sukkede bare endnu mere, seriøst var det kun det han ville, kunne han ikke vente til at Justin Bieber havde spillet færdigt?

“Tog en telefon,“ sagde jeg og pegede ud mod den retning Lucy var gået. Liam rejste sig hurtigt fra sin plads, mens jeg lod som ingenting, jeg lod bare musikken overdøve mine øre.

“Maybe you should go and love yourself,“ sang jeg med, da jeg havde hørt den før. Den lå jeg inde under top 10 i hele verden lige nu, så det var nærmest umuligt og undgå at høre den.

“Kom, Harry!“ sagde Liam. Jeg sukkede irriteret og rejste mig langsomt op fra stolen. Jeg fulgte med Liam ud af den store velgørenheds hal og ud til fortovet, hvor Lucy og Niall stod og krammet.

“Kom Liam,“ sagde jeg og vendte om, da jeg tydeligvis ikke ville forstyrre i dette øjeblik. Nok var det min søster og min bedste ven, men jeg syntes altså de var ret søde sammen. Det var også de færreste der ville syntes godt om det, som bror.

“Nej Harry!“ råbte Liam, jeg vendte mig hurtigt om og kiggede på Liam. Lucy og Niall lagde deres opmærksomhed på os, og først der gik det op for mig Lucy havde tåre løbende ned af kinderne.

“Hvad sker der?“ var jeg hurtig til at få sagt og løbet over til Lucy og nærmest skubbet Niall væk. Det var ikke meningen at skubbe Niall væk, men Lucy er jo min søster så jeg ville have første ret til hende.

“Min mor har kræft,“ hviskede Lucy, jeg trak hende hurtigt ind i et varmt dejligt kram, så hun kunne føle sig tryk.

“Harry hallo?“ jeg kiggede forskrækket over på Lucy som små grinte lidt af mig, jeg havde helt glemt jeg havde stillet hende et spørgsmål om hvornår hun regner med at besøge Rachel igen.

“Jeg gør det d. 23, så kan hun få hendes gave der,“ sagde Lucy, jeg nikkede hurtigt. Jeg syntes det var en ret god ide, jeg syntes det var ærgerligt at hendes mor havde fået det dårligere, for det virkede ellers til at hun havde det godt. Det virkede også til at der var store chancer for at overleve. Men jeg ved ikke om Lucy har mistet håbet, om hun overhovedet overlever.

“Jeg tager med,“ sagde jeg. Jeg kiggede over på Lucy som bare nikkede til mig, mens hun sikkert tænkte på hvad hun skulle give sin mor i julegave.

“Hvad med en ring?“ sagde jeg og pegede hen mod en smykkeforhandler. Jeg kiggede over på Lucy, som så forskrækket på mig som om det var årets største joke.

“Harry det har jeg jo ikke råd til,“ sagde hun, jeg rystede hurtigt på hovedet. Jeg havde nemlig også planer om at give hendes mor en gave.

“Du betaler noget, jeg betaler noget,“ sagde jeg, “jeg skal nemlig også give hende en gaven,“ tilføjede jeg, så hun ikke kun troede at jeg ville betale for hende. Hvilket jeg jo egentlig godt ville, men jeg ved at Lucy aldrig ville tage i mod det.

“Okay,“ sagde hun, og sammen gik vi ind til smykkeforhandleren.

-----X-----

Glædelig 20. december! I må undskylde dette korte kapitel, men hvis det blev længere, ville det være alt for kedeligt. 4 dage til juleaften!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...