It's christmas | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2015
  • Opdateret: 27 dec. 2015
  • Status: Færdig
Den 19-årig adopterede Lucy Stewart, tror det bliver den samme kedelige jul, som hvert år. Men Harry Styles derimod, får en travl jul. Julearrangementer, velgørenhed og en masse jule koncerter rundt om i landet. Hvad Lucy ikke ved er at hendes biologiske mor gerne ville have hende tilbage denne jul. Hverken Lucy eller hendes adoptivmor kan stritte imod, da hendes adoptivmor underskrev en kontrakt, fra da hun adopterede Lucy. Hendes biologiske mor viser sig at være Anne Cox Styles. Lucy skal nu tilbringe en jul sammen med Anne. Men ikke kun Anne, også Harry og resten af 1D-drengene. Ville der opstå flirt? Nye venskaber mødes, nye sider bliver fundet frem af Lucy. Én ting er sikkert, denne jul vil Lucy aldrig glemme. (Dette var en julekalender, med 25 kapitler og en slut epilog) MIN FØRST FF NOGENSINDE, SÅ BÆR OVER MED FEJL.

123Likes
78Kommentarer
53875Visninger
AA

3. 2. december

Lucys synsvinkel

❄️ 2. december ❄️

 

“Godmorgen Lucy,“ vores lærer var allerede kommet ind i klassen, jeg var den eneste der var kommet. Jeg kom nemlig ikke med bussen, fordi jeg bor 1 km fra skolen. Jeg var ikke i humør til at snakke, især ikke nu hvor det var jul, det gjorde bare trangen til at lukke mig inde endnu større. 

“Morgen,“ fik jeg mumlet med snotten ned i min telefon, jeg spolede den uendelig facebook newsfeed igennem. Jeg var så træt af jul, sådan noget opreklameret pis, bare en god undskyldning for at få gaver.

“Og glædelig 2. december,“ skulle hun absolut jogge i at det var jul? En skåd tid. De fleste familier går i opløsning af jul, det gjorder vores familie. Jul har altid i mine øjne været perfekt, indtil det skete.

“Jo tak,“ jeg smilte falsk og kiggede straks ned på min telefon igen. Jeg blev hurtig træt af Facebook for der var ikke andet end jul overalt, så jeg gik ind på Instagram. I forhåbningen om at der ikke var noget der mindet om jul der.

“Hvad skal du lave her i juleferien,“ spurgte vores lærer om, jeg skulle da holde jul? Var det ikke åbenlyst? 

“Holde ju-“ vi blev afbrudt af alle fra bussen der kom brasende ind af døren. Jeg skænkede min mobil et sidste syn og puttede den tilbage i lommen. Rip mobil.

“Lucy!“ jeg blev omfavnet af Shay bagfra, jeg krammede med på krammet. Ser I Shay er min bedste veninde i medgang og modgang. Lige siden vi gik i børnehave havde vi været bedste veninder.

“Skal du med på café idag?“ spurgte hun om, jeg rystede hurtigt på hovedet. Den første eller anden december ville hun altid have mig med på cafe, men jeg fandt altid på en dårlig undskyldning.

“Hvorfor ikke?“ hun kiggede moderligt på mig, denne gang havde jeg en rigtig undskyldning. Jeg trak hurtigt på skulderen. For det første havde jeg ingen penge til at tage på cafe, nu hvor jeg skulle købe julegaver. For det andet, lovede jeg min mor at jeg ville komme direkte hjem efter skole.

“Min mor,“ jeg smilede lidt falsk til hende, jeg smiler hele tiden falsk. Der har aldrig været et rigtigt smil på mine læber siden dengang. Shay skulle til at åbne sin mund, men klokken ringede.

❄️

Vi havde en lektion tilbage. Matematik. Jeg hader matematik, helt vildt! Det kan sammenlignes lidt med hvor meget jeg hader julen, men ikke fordi jeg får lave karakterer i matematik, det gør jeg ikke - A, B og C. Det kører vi jo med her i England, det svarer til 7, 10 og 12.

“Lucy, hvad er X?“ vores lærer, pegede på den ligning han havde lavet på tavlen. Jeg regnede den hurtigt ud inde i hovedet. Ligninger er mit svære punkt, men jeg klarer den.

“4,“ sagde jeg og kiggede ned i bordet, vi blev afbrudt af der klokken ringede. Jeg var hurtig til at få pakket sammen og tage min taske over skulderen. Jeg var på vej ud af døren, i et hurtigt tempo, men blev afbrudt.

“Lucy?“ en stemme stoppede mig. Shay. Jeg gik tilbage til hende, med et spørgende udtryk i ansigtet.

“Shay?“ spurgte jeg om i samme toneleje som hende, hvilket fik hende til at udstøde en mindre latter. Hvilket fik mig til at se forvirret på hende, jeg forstod ikke det sjove i det.

“Kommer du på caféen senere?“ jeg rystede hurtigt på hovedet, jeg skulle i hvert fald ikke på cafe, slet ikke idag, hvor jeg havde lovet min mor at være hjemme. Hun vidste godt inderst inde at jeg aldrig ville tage med på den lorte cafe. Her i julen ville jeg helst begrave mig selv inde på mit værelse, med en bog i hånden.

Jeg gik travende ud mod døren, og ud af skolen. Jeg tog min telefon og høretelefoner op af lommen. Jeg stoppede mine høretelefoner ind i ørene og gik ind på spotify, hvor jeg gik ind og trykkede play. Den gode musik fyldte mine ører.

Jeg gik og sparkede lidt til den halvoptøede sne, jeg vil nu kalde det for sjappet. Jeg nynnede stille med på melodien af Justin Bieber What Do You Mean? Han havde lige udgivet et nyt album, det samme havde One Direction, enda samme dag. Jeg forstod ærligtalt ikke alle de der konkurrencer der var med One Direction og Justin Bieber, jeg mener de er lige gode på hver deres måder - Ellers ville de ikke havde opnået så meget succes og fame.

Da jeg havde gået et godt stykke, stod jeg foran den velkendte hoveddør, jeg trak stille ned i håndtaget, mens jeg udstødte et lavmælt støn. Jeg skruede ned for musikken i ørene, tog mine sko, og derefter min jakke af. Jeg tog høretelefonerne ud af ørene og lagde dem ned i min jakkelomme, og gik ind på mit værelse, men igen blev afbrudt.

“Lucy, kom lige,“ jeg gik ind til min mor som sad i stuen, jeg satte mig ved siden af hende, mens jeg skænkede hende et falsk smil.

“Skal vi ikke juleshoppe?“ spurgte min mor om, jeg rystede ivrigt på hovedet. Jeg skulle ikke shoppe og især ikke juleshoppe. Min mor sukkede irriterende. Jeg havde aldrig været mig selv efter det der skete sidste, sidste jul.

Jeg rejste mig fra sofaen og gik ind på mit værelse. Jeg fandt en bog frem og begyndte at læse. En Flænge I Himlen. Jeg havde læst den før, men nu startede jeg bare for ny.

Late in the winter of my seventeen year, my mother decided I was depressed, presumably because I rarely left the house, spent quite a lot of time in bed, read the same book over and over again, are infrequently, and devoted quite a bit of my abundant free time of thinking about death.

Da jeg havde læst de første fem linjer, besluttede jeg mig for at klappe bogen sammen. Jeg gad ikke at læse den, ikke nu. Jeg kom alligevel til at græde bagefter, og det kunne jeg bare ikke klare. Ikke nu.

❄️

“JAMES!“ min mor råbte af min far, de var bragende uvenner. Over hvad ved jeg ikke. Min mor var sur på min far, min far var sur på min mor. Det var den 6. december. God jul.

“RACHEL, JEG ER TRÆT AF AT DU ALTID SKAL BESTEMME OVER MIG!“ råbte min far over hele huset, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.

“SÅ SKRID!“ råbte min mor, min far løb op af trappen og smækkede døren op til mit værelse. Han var rød i hovedet af raseri. Jeg kiggede stille over på ham, han løb over mod mig og omfavnede mig.

“Undskyld Lucy, men jeg bliver nødt til det,“ hviskede han ind i mit ører, jeg vidste ikke hvad der foregik. Han trak os fra krammet, han fælled en tåre.

“Jeg elsker dig Lucy,“ sagde han, og sendte mig et falsk smil. Han forlod mit værelse og lukkede døren efter ham. Jeg kiggede på døren i 2 minutter efter han var gået. Hvad var der sket?

“SKRID, SAGDE JEG!“ gentog min mor sig selv. Jeg kunne høre noget smadre, jeg var bange. Jeg havde aldrig hørt dem sådan, hvad var det der var så slemt?

“JEG SKULLE LIGE SIGE FARVEL TIL LUCY!“ råbte min far tilbage til min mor, nu forstod jeg. Han... Han ville forlade os. Men hvorfor? Jeg hulkede engang. Jeg kunne høre en dør smække hårdt i, efterfølgende af nogen fodtrin op til mit værelse.

“Er du okay Lucy?“ min mor satte sig på sengekanten, mens jeg havde mit hoved begravet i en pude. Jeg rystede på hovedet. Jeg var ikke okay.

Jeg vågnede op med et sæt, jeg havde drømt om det igen. Jeg var faldet i søvn. Altid drømmer jeg om det. Den 6. december var det 2 år siden han forlod os. Jeg har aldrig hørt fra ham, og jeg er ret sikker på jeg heller aldrig kommer til det.

Jeg gik ned i køkkenet til min mor. Hun stod og lavede mad, jeg gik hen og hentede 2 tallerkner, jeg kunne ligeså godt dække bord. Jeg kiggede hurtigt over på min mor, som smilede let til mig, jeg gengav hurtigt hendes smil, mit smil var stadig alt andet end ægte. Falsk.

“Så er der mad!“ sang min mor, mens hun satte en pande med nudler og grøntsager over på bordet. Vi satte os sammen ned til bordet og begyndte at spise.

I år ville blive den samme kedelige jul.

-----X-----

Glædelig 2. december! Så fik vi også lidt fra Lucys synsvinkel, jeg syntes også lige I skulle have hendes baggrundshistorie, med, det med hendes far. Dette var endnu er kedeligt kapitel, men det er ret vigtigt I får af vide, hvordan Lucys baggrund er. Det er ligesom fundamentet, men nu er historien for alvor igang, håber I syntes den er spændene, den bliver mere spændene d. 4  og 5 december kan jeg afsløre!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...