It's christmas | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2015
  • Opdateret: 27 dec. 2015
  • Status: Færdig
Den 19-årig adopterede Lucy Stewart, tror det bliver den samme kedelige jul, som hvert år. Men Harry Styles derimod, får en travl jul. Julearrangementer, velgørenhed og en masse jule koncerter rundt om i landet. Hvad Lucy ikke ved er at hendes biologiske mor gerne ville have hende tilbage denne jul. Hverken Lucy eller hendes adoptivmor kan stritte imod, da hendes adoptivmor underskrev en kontrakt, fra da hun adopterede Lucy. Hendes biologiske mor viser sig at være Anne Cox Styles. Lucy skal nu tilbringe en jul sammen med Anne. Men ikke kun Anne, også Harry og resten af 1D-drengene. Ville der opstå flirt? Nye venskaber mødes, nye sider bliver fundet frem af Lucy. Én ting er sikkert, denne jul vil Lucy aldrig glemme. (Dette var en julekalender, med 25 kapitler og en slut epilog) MIN FØRST FF NOGENSINDE, SÅ BÆR OVER MED FEJL.

123Likes
78Kommentarer
53842Visninger
AA

20. 19. december

Lucys synsvinkel

❄️ 19. december ❄️

 

Jeg sad inde på hospitalet, ved min mors side, hun var så svag. Jeg troede ellers på at det var ved at gå bedere, at hun ville blive rask, så hun kunne leve et normalt liv, men nej. Jeg forstår ikke hvad hun har gjort for at få denne her behandling.

“Skat?“ min mor kiggede mig dybt i øjne, jeg nikkede hurtigt og tog fat om hendes hånd.

“Hvem var ham fyren med det blonde hår du havde med?“ spurgte hun om, jeg klemte hurtigt hendes hånd. Hendes stemme var svag og hæs, jeg kunne mærke der ikke var mange kræfter tilbage i hende.

“Han er min kæreste nu,“ sagde jeg, mens jeg stadig fokuserede på min mor, som stadig så svag ud. Det så ud som om hun blev mere og mere svag for hvert sekund. Det var forfærdeligt at se på, jeg kunne ikke klare at se hende sådan.

“Lov mig han behandler dig ordentligt, og bliv lykkelig med ham,“ jeg nikkede svagt til min mor, mens en tåre trillede langsomt og lydløst ned af min ene kind. Tåren nåede mine læber, og smagen af salt bredte sig i hele min mund.

“Ikke græde,“ sagde min mor og tog forsigtigt hendes kolde hånd op til min kind for at tørre tåren væk. Jeg smilte lidt falsk til hende, da jeg var rigtig ked af det, jeg ville ikke kunne klare at miste hende nu.

“Jeg skal nok klare den, det lover jeg,“ sagde min mor og gav slip på min hånd. Jeg havde siddet inde ved hende i mange timer nu, og det var stadig som om hun blev svagere og svagere for hvert sekund.

“Hvordan går det hos din nye familie?“ spurgte min mor om, sikkert for at snakke om noget andet end, hvor svag hun egentlig var, for det var altså slet ikke til at holde ud at se på.

“Det går godt, min bror er verdenskendt,“ sagde jeg til hende, min mor kiggede hurtigt hen på mig, hun hentyd til at jeg skulle fortælle mere om ham, og min nye familie. Det kunne jeg mærke, fordi jeg jo har kendt hende så længe.

“Han er med i One direction, Shay og jeg skulle jo til koncert med dem,“ sagde jeg, mens jeg kiggede ned på min mor, som stadig lå helt svag i sin seng, og lignet en der kunne dø i hvert øjeblik, og det gjorde mig ondt.

“Det er godt,“ sagde hun meget hæst, og svagt. Jeg smilede svagt til hende, jeg kunne ikke få mig selv til at smil oprindeligt, da jeg ikke var glad. Det gjorde heller ikke noget at min mor vidste at jeg ikke var glad, for jeg elskede hende jo.

“Jeg må desværre forstyrre,“ en læge stak hovedet ind af døren, jeg nikkede bare og gav slip på min mors kolde hånd. Jeg kiggede hen på lægen som var en kvindelig sygeplejerske.

“Hej, mit navn er Luciana, du må være Lucy,“ sagde sygeplejersken som hed Luciana. Hun rakte hånden mod mig, jeg tog hurtigt i mod den og rystede den lidt, mens jeg nikkede.

“Jeg må desværre be dig om at gå, da vi skal til noget tjek nu,“ jeg sendte hurtigt Luciana et smil og fokuserede tilbage på min mor som havde fået tåre i øjne, det samme havde jeg fået. Jeg skulle nu tage afsked med hende, måske var det sidste gang jeg så hende.

“Hej,“ sagde jeg og gav min mor et let kram. Jeg trak mig hurtigt fra krammet da jeg kunne mærke hun ikke havde kræfter til at holde krammet længere. Jeg gik ud mor døren og kiggede mig en sidste gang tilbage, jeg lukkede døren langsomt i.

Jeg gik ned af den lange hospitalsgang, hvor der var mange forskellige folk der kom gående forbi. Én pige fangede min opmærksomhed, hun så trist ud, mens tårne strømmede ned af hendes kinder. Jeg kunne ikke lade hver med at blive helt humørforladt da jeg så hende.

“Naja,“ en sygeplejerske løb efter pigen, jeg fulgte deres scenarie med øjne. Pigen som hed Naja, begyndte bare og løbe hurtigere og hurtigere, mens tårne ned af hendes kinder blev til flere og flere. Nogen små hulk lød fra hende, men hun løb stadig, hun virkede ligeglad med alt og alle omkring hende. Det var som om hun ville væk, væk fra alt.

Da jeg var kommet for enden af gangen, var pigen ude af syne. Jeg gik stille og roligt forbi receptionen, og ud af hospitalet automat døre. Jeg kiggede mig en sidste gang tilbage, men gik så ud af døren, mens jeg sukkede tungt.

Jeg gik over mod et busstopsted, da jeg jo stadig ikke havde kørekort, og havde heller ikke råd til det. Jeg stod og ventede lidt på bussen, imens hev jeg min telefon op og gik ind på facebook. Jeg kørte min newsfeed igennem, som kun var proppet med ligegyldige ting.

❄️

Jeg sad nu inde på mit værelse Harry og jeg havde næsten ikke snakket sammen i dag, da han godt kunne mærke at jeg havde brug for at være alene. Jeg havde brug for at drøfte alle handlingerne med mig selv, alene.

Hvis min mor nogensinde bliver rask, skal jeg så drøfte det med min far, eller skal jeg bare være taknemlig for at hun lever? Jeg var så splittet, jeg ville så gerne vide hvad grunden skulle være til at hun skulle lyve mig op i ansigtet.

Men én ting er sikkert og det er at jeg ikke skal slå op med Niall, bare fordi jeg har svære perioder. Det er der mange der gør, og jeg føler det er forkert. Bare fordi du har problemer skal det ikke gå udover den anden, vel?

“Lucy der er mad,“ Harry stak hovedet ind af døren. Jeg sendte ham et hurtigt nik og fulgte efter ham ud i køkkenet, hvor der lå 2 burger som han havde tilberedt til os.

“Er du okay?“ spurgte han om, da vi havde sat os og var begyndt at spise. Jeg trak lidt på skulderen, jeg havde ikke rigtig lyst til at snakke om mine følelser, det har jeg aldrig været specialt god til.

“Imorgen tænkte jeg på om vi skal juleshoppe?“ spurgte Harry om, jeg nikkede hurtigt. Jeg fortrød lige pludselig hvordan jeg bare havde fejet min mor af før i tiden da hun havde spurgt om vi skulle juleshoppe, jeg var jo et forfærdeligt menneske.

“Lucy, hvis du har brug for nogen at snakke med så kommer du bare, ikke?“ sagde Harry, jeg nikkede hurtigt. Det var altid rart at vide at man bare kunne komme, selvom jeg ikke ville gøre det.

“Har butikerne åben en søndag?“ spurgte jeg om, da jeg undrede mig lidt over det, det havde de jo også sidste søndag. Jeg syntes selv det var lidt underligt at de havde åben på søndag, der har butikker da altid lukket.

“Det er jul Lucy,“ sagde Harry, mens han tog en bid af sin burger.

-----X-----

Glædelig 19. december! Kun 5 dage til juleaften og 5 dage til Louis' fødselsdag...Tusind tak for 100 favoritter!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...