It's christmas | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2015
  • Opdateret: 27 dec. 2015
  • Status: Færdig
Den 19-årig adopterede Lucy Stewart, tror det bliver den samme kedelige jul, som hvert år. Men Harry Styles derimod, får en travl jul. Julearrangementer, velgørenhed og en masse jule koncerter rundt om i landet. Hvad Lucy ikke ved er at hendes biologiske mor gerne ville have hende tilbage denne jul. Hverken Lucy eller hendes adoptivmor kan stritte imod, da hendes adoptivmor underskrev en kontrakt, fra da hun adopterede Lucy. Hendes biologiske mor viser sig at være Anne Cox Styles. Lucy skal nu tilbringe en jul sammen med Anne. Men ikke kun Anne, også Harry og resten af 1D-drengene. Ville der opstå flirt? Nye venskaber mødes, nye sider bliver fundet frem af Lucy. Én ting er sikkert, denne jul vil Lucy aldrig glemme. (Dette var en julekalender, med 25 kapitler og en slut epilog) MIN FØRST FF NOGENSINDE, SÅ BÆR OVER MED FEJL.

122Likes
78Kommentarer
53546Visninger
AA

12. 11. december

Lucys synsvinkel

❄️ 11. december ❄️

 

“Hallo Lucy?“ en hånd viftede frem og tilbage foran mit ansigt, jeg så chokeret på hånden. Jeg havde tænkt meget, nærmest drømt om det scenarie i går, hvor jeg snakkede med Harry om Niall. Hvordan kunne jeg være så dum og sige det, og så enda til Harry.

“Mm,“ sagde jeg ligegyldigt, mens jeg kiggede ned i min tallerken, hvorpå der lå pandekager. Jeg havde ikke rigtigt rørt dem, det havde jeg ikke lyst til, jeg havde ikke lyst til mad.

“Du er lidt fraværene?“ sagde Harry, nærmest som et spørgsmål. Jeg rystede lidt på hovedet og kiggede igen ned på min tallerken, den så, så godt som ny ud.

“Drengene og jeg skal til julekoncert i aften, skal du med?“ det var slet ikke til at høre fejl af hvem der snakkede. Den dejlige irske accent, med et tvist af glædelse i stemmen. Niall. Jeg kiggede op i hans øjne og følte et øjeblik at de bare hypnotiserede mig væk, de øjne kunne jeg kigge i hver dag, uden problemer. De var havblå, meget flotte, chamerende og man kunne se glæden i hans øjne.

“Øh, hvis jeg må?“ sagde jeg og skar lidt i min pandekage. Jeg ville jo egentlig gerne med, men jeg vidste jo selvfølgelig ikke om drengene ville have mig med, og ikke mindst Harry. Det kunne være Harry var skuffet over mig, jeg mener jeg er jo hans søster.

“Selvfølgelig,“ jeg kiggede ind i Harrys øjne, og sendte ham et svagt smil. Harry havde det chamerende Harry smil klistret fast på læben. Det lyder lidt ulækkert at jeg siger chamerende nu da han er min bror, men I ved nok godt hvad jeg mener. I hvert fald det der Harry smil alle skriver i en fanfiktion om One direction, igen lyder jeg klam, men jeg læste dem før jeg vidste Harry var min bror.

“Lucy kom lige,“ sagde Harry og rejste sig fra bordet. Jeg kiggede op på ham, han sendte mig et hurtigt nik. Med det rejste jeg mig op, Harry og jeg gik ud af køkkenet og ind mod hans værelse.

“Hvad sker der?“ spurgte Harry om, og puffede mig blidt på skulderen. Jeg var hurtig til at trække på skulderen, hvad skulle jeg sige til ham? Harry slog sig ned på sengen, og jeg gjorde det hurtigt efter ham.

“Niall?“ spurgte han om. Jeg spærrede hurtigt øjne op, havde han gennemskuet mig? Jeg rystede hurtigt på hovedet og prøvede på at fokusere på noget andet end Harry og ikke mindst Niall.

“Jeg gider ikke du lyver,“ sukkede Harry. Jeg kiggede over på Harry, han sendte mig et opmuntrende smil, jeg ville ikke sige at det hjalp, overhovedet. Jeg tog en dyb indånding.

“Det er bare..“ mere noget jeg ikke at få sagt, inden jeg gik fulstændig i stå. Jeg ville virkelig gerne sige til Harry alt hvad jeg følte for Niall, men hver gang jeg prøvede kunne jeg ikke klemme et eneste ord ud.

“Du er virkelig forelsket ikke?“ spurgte Harry om, jeg nikkede hurtigt, ivrigt og bekræftende. Jeg kiggede over på Harry som sendte mig endnu et smil, fra alle de fanfictions.

“Beskriv,“ sagde han og puffede lidt til min skulder. Jeg kiggede hen på ham og sendte ham et svagt smil, han gengældte det hurtigt med et overdrivende stort smil.

“Jeg er sikkert ikke hans type..“ mumlede jeg lidt for mig selv. Det lod til at Harry hørte hvilket ikke var meningen, det var da også dumt at sige det, og så ved siden af ham.

“Beskriv nu bare,“ sagde Harry og sendte mig et smil. Jeg sendte ham dog et lidt svagere smil, men det lod til at han hoppede på det var et oprindeligt smil.

“Jeg føler mig nervøs når han er i nærheden, han er dejlig alt er dejligt ved ham,“ sagde jeg og kiggede ind i Harrys grønne øjne, han nikkede bare forstående. Harry lyste hurtigt op i et smil, jeg kiggede underligt over på ham, han rystede bare på hovedet.

“Du sød Lucluc,“ sagde Harry og rejste sig op, hvilket efterlod mig helt alene inde på Harrys kæmpe store værelse, jeg kiggede lidt rundt omkring.

Jeg rejste mig fra Harrys seng og gik ud af gangen, og gik op på mit værelse. Jeg magtede ikke morgenmad nu, jeg satte mig ind på mit værelse på sengen og tog min iPad op.

Jeg gik ind på facebook og begyndte at køre den uendelige facebook newsfeed igennem. Et opslag fangede mig, jeg læste det stille op for mig selv.

“Jeg håber Niall for hende der Lucy som kæreste, hun er bare så flot,“ jeg kiggede ned i telefonen og så at det var inde på den directioner gruppe, der var en der havde slået det op.

Jeg spolede lidt videre ned af min facebook newsfeed, da min telefon begyndte at ringe. Mor. Den gamle mor, mor Rachel.

“Det Lucy,“ sagde jeg lige da jeg tog den. Jeg sagde det fuldstændigt ligegyldigt, tænk at min mor havde løjet for mig om min far. Jeg ville og havde ikke lyst til at snakke med hende.

“Lucy er du okay?“ spurgte hun bekymrende. Jeg mumlede et hurtigt ja, jeg havde besluttede mig for at jeg ikke gad og være sur på hende, fordi jeg vidste jo aldrig om jeg ville se hende igen. Jeg ville hellere drøfte denne her samtale som min krop og blod holde inde i sig når jeg så hende igen.

“Mor jeg må smutte, ha det godt?“ sagde jeg ind i telefonen. Jeg kalde hende altså stadig for mor, ligemeget hvad var hun og er hun min mor, som besluttede sig for at tage mig til hende da min oprindelige mor ikke kunne.

❄️

“Lucy?“ Niall stak hovedet ind af døren, jeg nikkede hurtigt og bekræftende. Han sendte mig et lille smil og gik ind på mit værelse, som oprindeligt var Harrys gæsteværelse.

“Hvor har du været hele dagen?“ spurgte han om, mens han smilte svagt til mig. Jeg fokuserede på hans blå øjne, som jeg bare kunne drømme mig væk i. Når jeg kiggede ind i de øjne så kunne jeg bare glemme alle mine problemer og kun fokusere på det positive.

“Det ved jeg ikke,“ mumlede jeg, mens jeg holdte øjenkontakten. Jeg gik hen og satte mig ved siden af Niall, stadig med øjenkontakten.

“Du virker ikke glad, hvad har du på hjertet?“ spurgte han om, da jeg havde sat mig ned på sengen. Igen rystede jeg blot på hovedet, han skulle ikke vide det var ham jeg tænkte på.

Han var jo verdenskendt, og jeg er bare Lucy fra England, ingen kendte og ingen ville dø for at kende. Niall derimod ville mange ønske at man kendte ham, de ville nærmest dø over at han vidste at de eksisteret. Nok ikke dø, for så kan man jo ikke rigtigt mærke det, kan man?

“Lucy,“ Niall tog fat om min hånd, jeg kiggede ned på den. Han løsnede hurtigt grebet om den og tog sin hånd til sig igen, jeg rystede lidt på hovedet af ham.

“Så starter jeg,“ sagde han, et sus gik igennem min mave. Havde han også noget og ville sig? Hvad nu hvis det var dårligt? Han var flov over mig?

“Jeg kan lide dig,“ sagde han hurtigt, mens han kløede sig akavet i nakken, et smil skød henover mine læber. Men han mener nok på vennemåden.

“Jeg kan også lide dig,“ sagde jeg og kiggede ind i hans øjne, han rystede hurtigt på hovedet. Ville han nu sige det var en joke, at han faktisk hadet mig? For hvis han gjorde, ville jeg flytte tilbage til Rachel.

“Nej, mere end venner,“ sagde han og igen kiggede vi hinanden dybt i øjne. Jeg smilte stort, det samme gjorde han. Pludselig sad vores læber som syet sammen i et vidunderligt kys.

“Også mig,“ mumlede jeg.

“Det er godt, men vi skal afsted...“ Niall og jeg kiggede straks over mod døren, hvor Harry, Liam og Louis stod. Harrys sendte mig et vidunderligt dejligt smil, men Nialls er bedre.

❄️

Lige nu sang drengene på fuld gas inde på scenen, mens jeg stod backstage og fokuserede kun på Niall. Lige nu havde Niall sin solo i perfect, perfect er en af mine yndlingssange fra Made in the A.M, men A.M frem for alt.

“Jeg er Lou,“ en stemme bagved mig trak mig ud af min lille trance. Jeg kiggede over på en dame, der stod med hendes hånd parat til at jeg skulle tage den, så det gjorde jeg.

“Jeg er Lucy,“ sagde jeg mens jeg gav Lous hånd et forsigtigt klem.

“Jeg er deres stylist, så vi ses nok igen. Men hvem er du egentlig?“ spurgte Lou, med et løftet øjenbryn og et lille smil på læben. Hun kiggede lidt skeptisk på mig eftersom jeg ikke svarede hende lige med det samme.

“Jeg er Lucy, Harrys søster,“ sagde jeg. 

Jeg er helt igennem forelsket i Niall, men bliver vi til kærester ved jeg ikke? Er vi overhovedet kærester, nej vel?

-----X-----

Glædelig 11. december! Såååååå, nu har Niall og Lucy kysset. Igen! Håber I får en helt igennem fantastisk jul. Tusind tak for 60 favoritter det er helt urealistisk, elsker jer!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...