It's christmas | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2015
  • Opdateret: 27 dec. 2015
  • Status: Færdig
Den 19-årig adopterede Lucy Stewart, tror det bliver den samme kedelige jul, som hvert år. Men Harry Styles derimod, får en travl jul. Julearrangementer, velgørenhed og en masse jule koncerter rundt om i landet. Hvad Lucy ikke ved er at hendes biologiske mor gerne ville have hende tilbage denne jul. Hverken Lucy eller hendes adoptivmor kan stritte imod, da hendes adoptivmor underskrev en kontrakt, fra da hun adopterede Lucy. Hendes biologiske mor viser sig at være Anne Cox Styles. Lucy skal nu tilbringe en jul sammen med Anne. Men ikke kun Anne, også Harry og resten af 1D-drengene. Ville der opstå flirt? Nye venskaber mødes, nye sider bliver fundet frem af Lucy. Én ting er sikkert, denne jul vil Lucy aldrig glemme. (Dette var en julekalender, med 25 kapitler og en slut epilog) MIN FØRST FF NOGENSINDE, SÅ BÆR OVER MED FEJL.

123Likes
78Kommentarer
53872Visninger
AA

11. 10. december

Harrys synsvinkel

❄️ 10. december ❄️

 

“Lucluc?“ spurgte jeg Lucy om, som havde placeret sig i sofaen mellem Liam og Niall. Det var som om Lucy og Niall var klistret helt op af hinanden, hvilket jeg ikke havde det helt store imod, men alligevel lidt.

“Jaer?“ spurgte hun om, og vendte sin opmærksomhed mod Louis og mig. Jeg smilte lidt til hende, hvilket hun hurtigt gav igen, ved at sende mig et kæmpe smil.

“Hvad skal du d. 13?“ spurgte jeg om efter lidt langvarig øjenkontakt, hun brød ikke øjenkontakten, men rømmede sig i stedet. Jeg kiggede ind i hendes flotte brune øjne, og det var først nu, jeg lagde mærke til det. Hun havde en masse ansigtstræk som min mor, Gemma og jeg også har.

“Til koncert,“ fastlog hun. Koncert? Så hun kan ikke komme med til vores velgørenhedsshow? Jeg kiggede hen på Louis som bare trak på skulderen, hvad skulle jeg sige nu?

“Med hvem?“ spurgte Liam om, som lige havde redet mit liv. Lucy kiggede hen på Liam, hun tøvede lidt inden hun svarede, denne gang havde jeg øjenkontakt med Liam under hele dette scenarie.

“One direction,“ skyndte hun sig hurtigt at sige. One direction, af hvad? Skulle hun til koncert med os, er hun fan? What, hun har da taget det roligt og slet ikke skreget, men derimod alt andet end det.

“Er du fan?“ spurgte Louis om. Lucy begyndte og grine lidt, mens hun rystede lidt på hovedet. Hvorfor havde hun så billetter? Det var da mega dumt, hvis hun ikke var fan, var det ikke?

“Min veninde tog med mig til Justin Bieber koncert, så jeg tager med hende til One direction koncert,“ fastslog hun, mens hun stille begyndte at grine. Så det vil sige at hun er belieber og ikke directioner. Niall er sgu da også belieber, de passer på en eller underlig måde godt sammen, og ja det kom fra mig. Som hendes storbror må jeg sikre mig hun finder en ordentlig fyr, og Niall gør ikke en flue fortræd, men lad os først lige se hvordan tiden udvikler sig.

“Niall du er da belieber, I kan tage til hans koncert til hans world tour sammen, kan I ikke?“ spurgte jeg om, mens jeg fjernede en tot hår fra mit ansigt. Nu lyder jeg som en pige, men jeg har altså lidt langt hår, så det kan altså godt drille lidt.

“Jo!“ hvinede Niall op i hele lejligheden. Vi andre begyndte at grine, mens Lucy og Niall allerede var igang med at planlægge deres koncert. Liam rømmede sig hurtigt, for at afbryde Lucy og Niall, det virkedede for han fik i hvert fald deres opmærksomhed.

“Hvilken billetter har I?“ spurgte Liam om og kiggede over på Lucy som tænkte sig godt og grundigt om.. Hun tøvede lidt, hun var vidst ikke helt sikker på hvilken plads de havde.

“Kan jeg lige ringe til Shay og spørge?“ spurgte hun om, vi nikkede. Men jeg stoppede hende hurtigt, da jeg fik en fantastisk ide, bare for at få det lidt sjovt.

“Kan vi ikke sætte den på medhør, og så høre hvad hun har og sige?“ spurgte jeg om. Lucys ansigtsudtryk ændrede sig hurtigt til et lumsk smil, hun nikkede ivrigt.

Lucy gik hurtigt ind for at hente hendes telefon, som var en iPhone 4. Den var lidt smadret og sådan, og den så heller ikke ud til at virke optimalt. Lucy fandt hurtigt Shays nummer frem og ringede den op, et par få bip lød.

“Hey Shay!“ startede Lucy ud, mens hun måtte prøve så godt hun kunne og skjule sit grin. Vi andre kiggede alle andre steder end på mobilen og i hinandens ansigter.

“Heey!“ brød Shay glad ud i den anden ende. Lucy var igen ved at grine, inden hun begyndte at snakke igen.

“Hvilken plads har vi fået d. 13?“ spurgte Lucy, Shay om. Et øjeblik var der stille, men man kunne hurtigt høre Shay hvine rimelig højt. Jeg kom til at udstøde et lavt fnis, men det lod ikke til at Shay bemærkede det.

“Dem tættest på scenen og meet&greet! Lucy er du klar over hvor svært det er at få fat på dem? Vi skal fucking møde dem, det kan godt være du kender dem, men stadig, argh!“ hvinede Shay ind i telefonen, hun var virkelig sød. Lucy prøvede ihærdigt at holde hendes grin inde, og det prøvede jeg virkelig også.

“Nå, men er du begyndt på en ny fanfiktion?“ spurgte Lucy om, jeg kunne tydeligt høre det grin som Lucy prøvede at skjule så godt som hun nu kunne.

“Lucy hvor mange gange skal jeg sige det, det hedder Movellas! Og ja selvfølgelig!“ udbrød hun igen, jeg kiggede rundt. Det var egentlig meget godt at det var lykkedes Niall at holde hans grin inde, indtil videre.

“Lad mig høre,“ sagde Lucy ligegyldigt. Jeg kiggede hurtigt hen på Liam og Louis, som prøvede at se alvorlige ud, men det gik virkelig ikke særlig godt, det gik mildt sagt forfærdeligt.

“Den handler om Louis - min yndlings! Han falder for en pige, som ikke ved han eksistere, og Lucy jeg har grædt så meget over den. Det er forfærdeligt, det er fordi Louis er så ked af det,“ fastslog Shay, jeg kiggede over på Louis, som umuligt kunne lade hver med at smile lidt for sig selv.

“Hvorfor ikke sige det til ham selv?“ spurgte Lucy om, og kiggede rundt på os alle som nikkede bekræftende, i at hun havde sagt det rigtige, hvilket hun jo også havde.

“Hvad?“

“Jeg sidder her med Liam, Louis, Niall og Harry.. Sig alt hvad du vil sige, som du har sagt til mig de sidste 4 år,“ sagde Lucy ind i telefonen, der blev stille et øjeblik.

“2 ting Lucy. De har ikke hørt det hele, vel? Og for det andet ikke 4, men 5 år,“ sagde hun. Nu kunne jeg ikke holde det grin inde jeg havde haft lyst til at grine hele tiden. Det betød så bare at Niall, Louis, Liam, Lucy og jeg brød ud i et stort grin. Shay var godt nok sød.

Da vi havde grint lidt var Shay også begyndt at grine lidt med. Vi havde endelig grinet færdig, så jeg rømmede mig lidt og tog telefonen op til min mund, mens den stadig var på højtaler.

“Kunne du og Lucy tænke sig at se velgørenhedsshowet sammen med os hele dagen?“ spurgte jeg om, der blev ikke svaret. Jeg kiggede hurtigt over på Lucy som så ligeså forvirret ud som Shay sikkert også gjorde.

“Mener du det?“ spurgte Shay om efter lidt tid, hvor hun sikkert skulle komme sig over, hvad der lige var sket, selvom der ikke var sket noget specialt, men well.

“Ja selvfølgelig, vi kommer og henter dig d. 13 klokken 17:00,“ sagde jeg til hende, vi fik hurtigt sagt et farvel og så blev der ellers lagt på.

“Mener i det her seriøst?“ spurgte Lucy om, mens hun kiggede rundt. Jeg nikkede bare og sendte hende et smil, hun smilte taknemligt igen.

❄️

Jeg bankede forsigtigt på Lucys dør, hun fik mumlet et lavt ja. Jeg åbnede døren og gik ind og satte mig på sengen, hun sendte mig et smil.

“Kan du godt lide Niall?“ spurgte jeg direkte om, jeg spørg tit folk om noget direkte, for jeg hader når folk trækker tiden ud. Hun spærrede øjne op og kiggede underligt på mig.

“Hvorfor tror du det?“ spurgte hun mig om, hun låste hurtigt hendes telefon on lagde den på bordet ved siden af hende. Jeg kiggede over på hende for at få hendes øjenkontakt - og det lykkedes mig.

“Er du?“ spurgte jeg om, mens jeg kiggede ind i hendes flotte brune øjne, som jeg var sikker på at Niall kunne drømme sig væk i, men nu skulle jeg først vide om de følte noget for hinanden.

“Nej.“

“Lucy, hver nu ærlig, jeg slader ikke?“ denne gang kiggede hun hurtigt væk og fokuserede på noget andet. Det andet blev på hendes telefon, hun tog den og låste den op. Jeg var hurtig og tog den ud af hendes hånd, hun gav et irriteret støn fra sig.

“Måske,“ sagde hun og begravede hendes ansigt i hendes hænder, mens hun ikke sagde noget, men bare så ned i dem, som om hun havde glemt at jeg faktisk sad lige her.

“Fortæl,“ befalede jeg hende, og fjernede hendes hænder fra hendes ansigt. Hun var helt rød i hovedet, men jeg holdte stadig fast i hendes hænder så hun ikke kunne skjule rødmen.

“Han er sød, sjov, pæn, men ligefrem forelsket ved jeg ikke,“ svarede hun. Jeg nikkede hurtigt og gav slip på hendes hænder. Vores øjne blev fanget i et kort øjeblik, inden Lucys øjne flakkede forvirret rundt.

“Hvorfor?“ spurgte hun om og kiggede over på døren, tydeligvis fordi der ingenting skete der, eller også fordi hun ville have mig til at gå, men jeg ville ikke gå. Endnu.

“Det er bare Niall han deler mad med dig?“ spurgte jeg om, nærmere et spørgsmål end en konstatering. Lucy kiggede væk fra døren og hen på mig hendes blik så mere forvirret ud end før.

“Han deler aldrig mad med nogle, kun dem han har kær,“ sagde jeg og rejste mig fra sengen, hvilket sikkert bare efterlod en forvirret Lucy inde på værelset. Jeg trak ned i håndtaget.

“Godnat Lucy Styles,“ sagde jeg da hun jo nu hed Styles, og ikke Stewards. Hun har fået hendes “gamle“ efternavn tilbage, det har min mor haft gjort i al den tid Lucy har været her.

“Godnat Harry Styles,“

-----X-----

Glædelig 10. december! Jeg undskylder igen for det korte dårlige kapitel igår, men her er et lidt længere. Jeg håber i syntes om det, og nu ved Harry da også Lucys følelser for Niall, mon Niall føler det samme?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...