It's christmas | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2015
  • Opdateret: 27 dec. 2015
  • Status: Færdig
Den 19-årig adopterede Lucy Stewart, tror det bliver den samme kedelige jul, som hvert år. Men Harry Styles derimod, får en travl jul. Julearrangementer, velgørenhed og en masse jule koncerter rundt om i landet. Hvad Lucy ikke ved er at hendes biologiske mor gerne ville have hende tilbage denne jul. Hverken Lucy eller hendes adoptivmor kan stritte imod, da hendes adoptivmor underskrev en kontrakt, fra da hun adopterede Lucy. Hendes biologiske mor viser sig at være Anne Cox Styles. Lucy skal nu tilbringe en jul sammen med Anne. Men ikke kun Anne, også Harry og resten af 1D-drengene. Ville der opstå flirt? Nye venskaber mødes, nye sider bliver fundet frem af Lucy. Én ting er sikkert, denne jul vil Lucy aldrig glemme. (Dette var en julekalender, med 25 kapitler og en slut epilog) MIN FØRST FF NOGENSINDE, SÅ BÆR OVER MED FEJL.

122Likes
78Kommentarer
53571Visninger
AA

2. 1. december

Harrys synsvinkel

❄️ 1. december ❄️

 

“Liam jeg ved det ikke,“ gentog jeg mig selv igen, jeg kiggede rundt i Liams møblerede stue, han havde møbleret den rigtigt fint. Der var enkelt men alligevel ikke.

“Jo, men hvad er det der er så slemt?“ jeg rystede blot på hovedet, og trak på skulderen. Kunne han da ikke se det? Og Liam skulle forstille den kloge af os?

“Hvis hun er fan?“ sagde jeg til Liam, som var det åbenlyst, hvilket jeg syntes det var. Liam trak på skulderen og fik smurt et alvorligt ansigtsudtryk i hovedet.

“Bare fordi man er Harry Styles, og er med i One Direction, så fortjener hun at vide det,“ Liam havde ret, det burde hun, men jeg ved ikke hvem hun er eller hvad hun hedder. Gad vide om hun overhovedet boede her i England?

“Liam jeg har brug for at tænke,“ jeg rejste mig op fra sofaen for at gå ud i gangen og få sko på. Jeg var virkelig splittet, på den ene side syntes jeg det var åbenlyst med et ja, men på den anden så var det et nej.

“Harry gør nu det rigtige, ikke?“ Liam var kommet til syne, han stod og lænede sig op af dørkammen, mens jeg snørede mine sko. Jeg nikkede, imens jeg bandt en sløjfe på mine Nike sko.

“Jeg lover det,“ jeg tog min jakke af den krog jeg nu havde hængt den op på. Liam sendte mig et skævt smil, jeg åbnede hoveddøren, og skulle til at gå ud, men blev afbrudt.

“Men det er vigtigt du bare glemmer berømtheden i et øjeblik,“ jeg kiggede hen på Liam, der havde et alvorligt udtryk i ansigtet, jeg nikkede hurtigt. Han havde ret, det burde jeg bare glemme, jeg følte mig virkelig som en egoist her på det seneste.

“Ses Liam,“ sagde jeg og trådte ud af døren, Liam fik mumlede et lavmælt farvel. Jeg begik mig ned til min bil, da jeg fik øje på min bil låste jeg den op. Jeg gik hurtigt over mod den sorte bil. Da jeg satte mig ind i den, mærkede jeg denne kolde luft, og duggen på ruden. Jeg tog sele på og satte nøglen i. Motoren startede. Jeg var lige kørte ud af Liams indkørsel.

Det ville selvfølgelig være rart at finde ud af hvem min søster egentlig var, men på samme tid kunne hun være fan. Men Liam havde jo nok ret, det er vigtigt at du bare glemmer berømtheden i et øjeblik.

Jeg blev afbrudt af min telefon der ringede, jeg tog min hånd i lommen, mens jeg stadig havde øjne på vejen. Jeg fik den fiskede op af lommen, jeg kiggede ikke hvem det var, jeg tog den bare op til øret.

“Harry?“ jeg kunne høre min mors urolige stemme, sidst jeg snakkede med hende var vi ikke de bedste venner.

“Harry, du må ikke blive sur,“ min mor så strengt på mig, hvad var det hun var så bange for at sige? Jeg kiggede bekymrende over på hende, mens hun havde et alvorligt ansigtsudtryk.

“Rolig mor,“ forsikrede jeg hende, mens jeg tog en vindrue fra frugtskålen på bordet ind i min mund, min mor smilede svagt til mig. Hun kiggede derefter nervøst ned i hendes sammenfoldede hænder.

“Harry, du har en....“ hun stoppede hendes sætning, jeg kiggede afvendtene over på hende, jeg kunne se hun slugte en klump synk. “En søster,“ jeg måbede lidt efter hun havde sagt det. Det kunne da ikke passe? Var det sådan en dårlig julejoke? Det var i hvert fald ikke sjov.

“Hvor længe har du vidst det?!“ kom jeg nærmest til at halvråbe, hvilket ikke var meningen. Overhovedet. Jeg var sur og skuffet, hvordan kunne hun holde noget så stort hemmelig for mig? Jeg mener, min egen søster?

“Hele tiden, men-“ jeg afbrød min mor, det kunne bare ikke passe det her, det måtte og skulle ikke passe. Hun kunne ikke tillade sig først og fortælle mig det nu? Det her ville komme til at klare en rigtig god forklaring. 

“-Ikke noget men! Tænkt du kunne holde det skjul for mig?“ jeg var ærligtalt sur på hende. Hun kiggede igen ned på hendes sammenfoldede hænder, mens jeg kiggede ud af det nærmeste vindue. Sneen dalede ned.

“Harry, jeg prøvede at komme videre,“ jeg rejste mig fra sofaen og gik ud til gangen, hvor jeg stod og fumlede med mine sko. Hvad var hendes formål ved at fortælle mig det nu? Hun kunne jo lige så godt fortælle mig det om 2 år, eller hun kunne have fortalt mig det for 2 år siden?

“Men, Harry jeg overvejer at kontakte hende,“  Jeg kiggede hurtigt op på hende, mens jeg snørede mine sko, hvilket ikke gik så godt. Mit liv gik ikke så godt lige nu, jeg havde lige fået noget af vide min mor har skjult hele mit liv, plus Zayns exit.

“Men jeg ville først høre din mening,“ jeg kiggede over på min mor, mens hun sukkede lidt. Jeg kiggede hurtigt væk fra hende igen, jeg kiggede ned på mine nu bunde sko.

“Ved Gemma det godt?“ spurgte jeg om, min mor nikkede. Jeg kiggede over på hende, min mor så ikke glad ud. 

“Jeg giver dig melding tidligst imorgen,“ sagde jeg, jeg trak ned i dør håndtaget og gik ud. Jeg vidste godt hvor jeg skulle hen nu. Liam.

“Hallo, Harry?“ jeg kom til mig selv igen, mens jeg rystede blidt på hovedet. Jeg havde ikke lyst til at snakke med hende, jeg var stadig sur. Det er sjældent jeg er sur, men når jeg er sur, så er jeg virkelig sur.

“Jaer?“ jeg virkede nærmest kold, men det var stadig ikke meningen, at være så afvisende. Jeg var bare sur. Sur over at hun kunne holde det hemmeligt. Jeg mener ville I ikke også være det? Det er jo en ret stor hemmelighed, hun har holdt skjult for mig.

“Jeg ville have sagt det noget før, men jeg prøvede at glemme det, og det ville være svært at glemme det hvis du fik det af vide,“ hun sukkede i røret, hvis hun prøvede at glemme det, kunne hun i det mindste sige det først. Så kunne vi jo aftale at glemme, og aldrig snakke om det.

“Hvad sagde Gemma til det her?“ spurgte jeg om, min mor tøvede lidt. Jeg ventede på hendes svar, jeg var tit enig i Gemmas holdning til tingene, så hvorfor skulle jeg ikke også være det nu?

“Hun reagerede ligesom dig, men hun er blevet enig om med sig selv, at vi skal kontakte hende,“ Jeg anede ærligtalt ikke om jeg ville give Gemma ret i denne her situation. Måske var jeg også alt for streng over for min mor?

“Farvel mor, jeg er i min indkørsel nu,“ sagde jeg, jeg tog min telefon ned fra øret og lagde på. Jeg trak nøglerne ud af bilen og steg ud af den. 

Jeg gik med faste skridt op mod min hoveddør, jeg låste døren op. Da jeg kom ind ligende alt sig selv, den samme gamle kaffekop på sofabordet og tallerknen i håndvasken var der stadig.

Jeg gik over mod mit køleskab og fandt en pakke pølser frem. Jeg gik over og fandt noget pasta frem, jeg fandt også en gryde frem. Jeg puttede lidt vand i gryden og puttede lidt salt i. Jeg satte vandet over på komfuret for at lade det koge.

❄️

Da jeg havde spist besluttede jeg mig for at gå en tur ned i parken, for at tænke hele situationen igennem. Jeg gik lige nu rundt nede i parken. Sneen faldt ned fra himlen, det var rigtig flot.

En søster, en søster. En søster. Jeg ville jo gerne have en søster, slet ikke det. Men hvad nu hvis hun er en syg hater på One Direction, det kunne godt være Liam, mente jeg skulle droppe famen, bare lidt, men hvordan ville han ikke reagere, hvis det var ham? Det ville jo være farligt at tage sådan nogen chancer en gang imellem.

Jeg stødte ind i noget meget hårdt, og faldt ned på jorden. Jeg rejste mig stille op og børstede det sne af der var kommet på min krop, efter faldet.

“Det må du undskylde,“ en nervøs pigestemme rev mig ud af mine tanker, hun så egentlig ret sød ud. Hun rødmede lidt, hvilket jeg fandt meget nuttet.

“Det er okay, jeg kan bare lære at se mig for,“ sagde jeg og efterfulgt smilede jeg til hende. Det så ud som om hun tænkte sig lidt om, og det så vidst også ud som om hun var fan eller directioner.

“Harry? Må jeg få et billede med dig?“ spurgte hun om, hun bed sig nervøst i underlæben. Hun var nu egentlig meget smuk, flot blond hår og hvide lige tænder. Plus de flotteste blå øjne, de lignede lidt Nialls, men der var noget mere specialt over de her.

“Selvfølgelig,“ smilte jeg. Hun hev hendes telefon op af lommen, vi fik taget et billede sammen. Et selfie. Da hun havde taget billedet lagde hun telefonen i lommen.

“Tak,“ sagde hun, jeg sendte hende et hurtigt smil.

“Selvfølgelig,“ og med det var hun væk. Sådan en fan var altid rar at møde, hun var ikke sådan en der råbte og skreg en op i hovedet. Hun var anderledes. Rolig.

Jeg besluttede mig hurtigt for at gå hjem, da jeg følte mig ret træt. Da jeg kom ind af hoveddøren, blev jeg omfavnede af den varme luft, inde fra mit hus. Jeg gik op mod mit badeværelse for at gå i seng.

Jeg har jo slet ikke tid til et nyt familiemedlem, ikke i år. Jeg har en hel del arrangementer, koncerter og interviews. Dette skal nok blive en travl jul.

-----X-----

Glædelig 1. december! Så fik vi endelig rundet d. 1 december. Hvad skal I lave her i julen? Jeg håber at I vil læse med i min julekalender, kapitlerne bliver ikke så lange. Sorry for det kedelige kapitel, men jeg må desværre skuffe jer og sige at det er vigtigt I får et indblik i deres liv først. God Jul! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...