Jeg løber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2015
  • Opdateret: 28 nov. 2015
  • Status: Færdig
I dette digt er det at fortælleren løber, ment som en metafor, hvor læseren selv skal afklare for hvad. Til konkurrencen MyTransgeneration, skal metaforen (løbe) selvfølgelig forstås, som hovedpersonens kamp med sin egen identitet og "mordet" skal forstås som hovedpersonens opgør med samfundets meninger og syn. Jeg har valgt mulighed 1.

0Likes
0Kommentarer
92Visninger

1. Jeg løber

Har du prøvet det?

Det er som at blive mast indefra.

Man kan intet gøre.

Jeg løber

Løber indtil at det gør så ondt, at jeg kun knapt kan trække vejret.

Dybt ned i lungerne.

Anstrengt.

 

Jeg har dopet mig med painkillers.

Inden jeg løb.

For at komme ynken i forkøbet.

Så jeg fortsætter.

Helt til smerten overtager, og jeg løber som i blinde.

Automatisk.

 

I en tåge skabt af min egen dumstædighed.

Jeg skulle absolut løbe.

Kvæle mig selv.

Lyt nu for én gangs skyld til dem some er klogere end dig.

Lød det.

 

Men hvis jeg endelig skal begå mord.

Selvmord endda.

Skal det være på mine præmisser.

og midt i Julen.

Hvor alle alligevel stædigt ikke ser andet end ders egen glæde.

Stress.

I mens de prædiker om hvor rart det er at give

Og at man skal huske de fattige afrikanere.

 

Så kan jeg give dem ders største julechok.

Som de let og bekvemt der igennem og forbid.

Ikke vores skyld.

Det havde stået på længe.

Ingen havde set det komme.

Hvor kunne han gøre det imod dem som elsker ham.

Lyder det

Selvretfærdigt.

 

Jeg løber videre.

I min hvide tåge.

Oplyst.

På et tidspunkt må jeg vel nå til mite get hjem.

Så dejser jeg om på min lille brune sofa.

Træt.

Fuldstændig smadret og udmattet.

Jeg skulle absolut løbe

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...