Unrealistic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2015
  • Opdateret: 16 jul. 2016
  • Status: Igang
Med Charles og Elizabeth ude af billedet, skulle man tro at kærligheden kom nemt. Det troede Silvia og Bastian i hvert fald. Det unge par vil snart få en brat øjenåbner.

4Likes
3Kommentarer
1714Visninger
AA

13. XII

"Miss Mary De bliver nødt til snart at få Dem en partner. Det vil kun gavne vore land," kommentere en af mine rådgivere. Jeg sukker og ryster på hovedet.

"Hvorfor?" Spørger jeg i en monotom stemme. Jeg kender allerede svaret. Elizabeth svarede det sammen, hver gang jeg spurgte hende, da hun stadig var i live, og da jeg har 'sammen' med Charles. Kim eller hvad hun nu hedder trække vejret dybt, som om hun skal til at forklare mig noget dårligt. Hvilket hun skal. 

"Miss Mary. Jeg ved, at De ved, hvordan systemet foregår. De skal have en husbond for at modtage kronen." Nej hvor jeg dog hader det ord; husbond. Klamt.

"Men hvad hvis jeg ikke vil have en mand lige foreløbigt?" Spørger jeg. Kim kigger undskyldende på mig, før hun åbner munden.

"Så går kronen videre til den første gifte tvilling."

**

Selvfølgelig vidste jeg det. Det er jo klart. Så enden Sara eller Mia får altså kronen. Fint med mig. Mindre pres på min skuldre.

Men så alligevel ikke. Bedste har altid gerne ville have, at det er den første født som blev kronet dronning. Uanset hvor meget jeg end ønsker det, kan jeg ikke få mig selv til ikke at opfylde hendes ønske for mig.

Hvor pokker skal jeg nu gøre? Bastian hader mig sikkert, og jeg ved, at jeg aldrig finder en anden end ham. Jeg vil ikke giftes med andre end ham, og hvis han ikke vil have mig, så... Jeg sukker opgivende og sætter mig tilbage i stolen. 

"Søde du tænker for meget," kommentere Eleanor fra sin plads foran mig. Jeg kigger på hende med et blankt ansigtsudtryk. 

"Det er svært at lade være," svare jeg blot og fumler med mine nyligt ordnede negle. Eleanor kigger ned på sin mobil og smiler stort. Jeg rejser et øjenbryn af hende. Hun rejser sig fra stolen og forlader lokalet. Kort efter høres lyden af en dør der lukkes. Jeg sukker og begraver mit hoved i mine arme på skrivebordet. Hvorfor er kærlighed så kompliceret? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...