Unrealistic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2015
  • Opdateret: 16 jul. 2016
  • Status: Igang
Med Charles og Elizabeth ude af billedet, skulle man tro at kærligheden kom nemt. Det troede Silvia og Bastian i hvert fald. Det unge par vil snart få en brat øjenåbner.

4Likes
3Kommentarer
1716Visninger
AA

10. IX

*Recap*

"Bastian er kommet," siger Eleanor med det samme, jeg kommer hen til hende og peger mod dørene. Mit hjerte smelter, da jeg ser ham i hans sorte jakkesæt. Han er så lækker! Jeg rømmer mig og ruller med øjnene.

"Lad operation ydmygelse begynde," hvisker jeg til hende og forsvinder ind i mængden. 

**

Jeg kan høre Eleanor råbe efter mig, men jeg fortsætter hen til forfriskningerne. Jeg tager imod et glad sød vin og går hen til Melanie. 

"Melanie hej! Hvor er det dejligt, at du kunne komme!" Siger jeg og giver hende glasset. Før hun kan sige noget, er jeg væk. Jeg går hen til El og står ved siden af hende. 

"Hvad har du tænkt dig at gøre?" Spørger hun uden at kigge på mig. Hendes blik er fikseret på en høj flot mørkhåret fyr. 

"Det skal du ikke bekymre dig om. Gå over og snak med ham," siger jeg til hende med et stort smil. Eleanor kigger overrasket på mig, og jeg ruller med øjnene. 

"Kom nu El! Det er så tydeligt selv for mig!" Siger jeg og skubber hende let hen mod ham. Hun kigger nervøst tilbage på mig, og jeg nikker opmuntrende til hende. Jeg kigger på med et lille smil, mens hun griner og smiler med ham. Mit smil forsvinder da jeg kommer i tanker om, hvad Bastian har gjort mod mig. 

"Hey babe." Når man snakker om solen. Jeg vender mig rundt og kigger ind i hans brune øjne. Jeg ruller med øjnene og vender ryggen til ham. "Hvad er det galt?" 

"Ikke noget," svare jeg lidt for hurtigt. Jeg slår mig selv mentalt med min skovl. Bastian kommer om foran mig og kigger ned på mig. Han er højere end mig, selvom jeg har høje stilletter på. 

"Hvad er der galt?" Spørger han igen og tager fat i mine hænder. Jeg trækker mine hænder væk og holder dem op foran mig. 

"Ikke noget," siger jeg over musikken. Bastian kigger på mig med et løftet øjenbryn og forvirring klart i hans øjne. 

"Hvad har jeg gjort?" Hvad han har gjort? Hvad har han ikke gjort? Helt ærligt. Men det siger jeg selvfølgelig ikke til ham.

"Ikke noget!" Svare jeg bestemt og kniber øjnene sammen. Vi har en intern stirrekonkurrence. Jeg vinder. Jeg smiler, tilfreds med mig selv og går væk fra ham. Eleanor kommer hen til mig med et stort smil og et lille stykke papir i sin hånd.

"Jeg fik hans nummer!" Hviner hun og tager fat i mine arme. Jeg hopper af glæde med hende, men jeg kan ikke få mig selv til at være glad på hendes vegne. 

"Hvad er der galt?" Spørger hun. Normalt ville jeg have blevet sur, hvis det havde været en anden person end Eleanor. Jeg sukker og tager mig til hovedet. 

"Jeg snakkede bare lige med Bastian. Han tror vidst nu, at jeg er sur på ham," svare jeg. Eleanor kigger mærkeligt på mig. 

"Jamen er du ikke også det?" Jeg nikker hurtigt. 

"Jo. Men.." Jeg kan ikke afslutte min sætning. 

"Men du elsker ham," afslutter El for mig og nikker. Jeg nikker og tager en dyb indånding. 

"Nå men er du med på en omgang ydmygelse?" Spørger jeg hende med et stort smil på læben. Eleanors øjnelyser som lysene på et juletræ og hun nikker helt vildt. Jeg griner kort og hvisker planen ind i hendes øre.

**

VÆR IKKE EN STILLE LÆSER 

Kommenter, fan, like, fav, etc. 

Until next time. Byye! *Wink face*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...