Unrealistic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2015
  • Opdateret: 16 jul. 2016
  • Status: Igang
Med Charles og Elizabeth ude af billedet, skulle man tro at kærligheden kom nemt. Det troede Silvia og Bastian i hvert fald. Det unge par vil snart få en brat øjenåbner.

4Likes
3Kommentarer
1719Visninger
AA

4. III

*Recap*  

"Vi har en aftale." Jeg smiler stort og trykker hans udstrakte hånd.   

**

Der er gået to dage, og jeg har ikke hørt fra Louis. Jeg går rastløs frem og tilbage i mit studie og skæver regelmæssigt til mobilen på skrivebordet. 

"Pas på. Du laver snart mærke på gulvtæppet, " lyder en bekendt stemme fra døråbningen. Jeg stopper og mit hoved flyver mod stemme så hurtigt, at jeg bliver overrasket over, at jeg ikke fpr piskesmæld. 

"El!" Udbryder jeg og ånder lettet op. Jeg løber hen til hende og krammer hende tæt ind til mig. "Hvor er jeg dog glad for at se dig." Jeg trækker væk fra krammet. "Hvordan kom du forbi porten?" Eleanor smiler. 

"Jeg har mine måder," siger hun med et arrogant smil og sætter mig bag mit skrivebord i min store stol. Hun smækker fødderne op på det mørkebrune træ møbel og placere hænderne bag hovedet. Jeg ligger mærke til den store taske ved siden af skrivebordet. 

"Ikke fordi jeg ikke er glad for at se dig, men hvad laver du her?" Spørger jeg stadig overrasket over hendes pludselige besøg. 

"Ja omkring det," siger hun og sætter sig ordentligt i stolen med hænderne foldet på bordet foran hende. Jeg sidder mig i stolen foran hende og sender hende et blik, der siger, at hun skal fortsætte. Hun mumler noget, men det er for lavt til, at jeg kan høre det. 

"Undskyld?" Siger jeg med rynket bryn. Eleanor sukker og gnider sig i nakken med den ene hånd. Et tegn på nervøsitet. 

"Jo ser du. Du kender godt min lejlighed, ikke?" Jeg nikker. Hun tager en dyb indånding og udånder langsomt. "Jeg er blevet smidt ud." Jeg gisper med store øjne. 

"Hvad? Hvorfor?" Spørger jeg. Min stemme stiger en oktav i overraskelse. El trækker på skulderne og kigger skamfuldt ned på sine hænder. "Eleanor!" Udbryder jeg, da hun ikke svare mig. 

"Okay! Jeg har ikke kunne betale min leje okay! Er du tilfreds nu?" Hun kigger på mig med glaseret øjne. Mit hjerte knuses for hende. 

"Det er jeg virkelig ked af at høre El! Hvad siger du til a-" Jeg bliver afbrudt af min mobil der ringer. Jeg holder en finger op til hende og svare på mit opkald. 

"Silvia Mary her," siger jeg, da jeg svare opkaldet.

"Det er Louis. Jeg har, hvad du ønsker." Jeg kan mærke et stort smil der breder sig på mine læber. 

"Det er fantastisk Lou! Send dem til mig på e-mail så kigger jeg igennem dem senere," siger jeg. Jeg afslutter opkaldet og vender mig mod Eleanor. En tårer triller ned ad hendes kind, og jeg rejser mig fra min stol. Jeg går om til hende bag skrivebordet og trækker hende ind i et langt kram. Hun græder på mig skulder, og jeg kæmper selv hårdt med ikke at græde. Jeg trækker væk fra krammet og holder hende i en arms længde med hænderne på hendes skuldre. 

"Hey hvad siger du til at flytte ind her med mig?" Hun kigger på mig med store øjne.

"Er du seriøs?" Spørger hun, som om hun ikke kan fatte, hvad der kom ud af min mund. Jeg smiler til hende. 

"Ja jeg kunne bruge noget underholding på slottet, der er så stille og kedeligt nå hvor bedste ikke er her." Jeg bliver lidt trist ved mindet om bedste, men jeg stryger det hurtigt fra mine tanker.

"Vil du virkelig gøre det for mig?" Spørger Eleanor med store øjne. 

"Selvfølgelig vil jeg det El! Du hjalp mig, da jeg havde brug for hjælp, så nu hjælpe jeg dig," siger jeg med et smil. Hun hviner og giver mig et stort kram. Jeg griner kort og ligger mine arme rundt om hendes talje. 

**

VÆR IKKE EN STILLE LÆSER

Kommenter, fan, stem, etc.

Until next time. Byye! *Wink face*

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...