Unrealistic 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2015
  • Opdateret: 18 aug. 2017
  • Status: Igang
Med Charles og Elizabeth ude af billedet, skulle man tro at kærligheden kom nemt. Det troede Silvia og Bastian i hvert fald. Det unge par vil snart få en brat øjenåbner.

5Likes
3Kommentarer
3268Visninger
AA

16. XV

Det er et par uger siden det lille sammenstød jeg havde med Melanie. Jeg har det ikke dårligt over det. For en gang skyld var jeg mig selv, og jeg var ligeglad med, hvad alle andre rænker om mig. Hvad angår Melanie, så har jeg ikke hørt fra hende siden. Det er ikke fordi, at jeg ikke har haft tid til at opsøge hende, men jeg har svært ved at kommer over det faktum, at hun tror, at vi kan kaste alt bag os og så bare opføre os som om, at vi er bedste veninder. Hun er min søster, ja men det ændre ikke på noget. Det ændre ikke på, at hun aldrig har kunnet lide mig før, at hun fandt ud af, hvem jeg virkelig er. Hvad angår Bastian, så har han prøvet at komme i kontakt med mig over de seneste uger, men jeg har valgt at ignorere ham. Eleanor bor her stadig, og hun synes stadig, at det jeg gør er forkert. 

"Silvia, du er nødt til at snakke med én af dem! Du kan tilsyneladende ikke komme videre, før du sætter en stopper for Bastians opkald og sms'er! Du -" 

"Stop El! Bare stop! Okay?" Råber jeg af min bedste veninde. Hun holder op med at råber af mig og kigger nu bare på mig med et 'hvad-så' blik. Jeg ruller med øjnene. "Jeg skal nok snakke med ham på et tidspunkt," tilføjer jeg. Eleanor sukker dybt og ruller med øjnene. 

"Nej, nu," svarer hun. Jeg ryster på hovedet men en sarkastisk latter. 

"Nej, det kommer ikke til at ske," svarer jeg med en alvorlig mine. Hun tror ikke seriøst på, at det kommer til at ske foreløbigt vel? Hun må have slugt søm. 

"Jo, det gør det, for jeg har nemlig allerede ringet til ham." Mine øjne bliver store, og jeg kan ikke holde et gisp tilbage. 

"Hvad har du?" Hviner jeg hysterisk. Jeg fatter ikke mine egne ører. Hun smiler tilfreds og kigger på sit håndled som var der et armbåndsur. 

"Ja, jeg har ringet til ham og han burde være her omkring- " Det ringer over højttalersystemer. Jeg kigger tilbage på Eleanor. "Nu." Jeg sender hende onde øjne der bander hende langt væk.

"Jeg hader dig," siger jeg med fuld alvor. Jeg trækker på skulderne.

"Det kan jeg leve med." Jeg sukker tungt, da døren til mit soveværelse bliver åbnet. Min kammerpige Louise Mariann komme til syne med et blik af fortrydelse. 

"En Hr. Olson hævder at skulle mødes med Frøkenen," siger hun uden at give mig øjenkontakt. 

"Luk ham ind jeg kommer ned om et øjeblik," svarer jeg. Hun nikker og lukker døren efter sig. Jeg sender Eleanor onde øjne. "Jeg håber, du er tilfreds med dig selv. Hvis det her ender ud i råben fra min side, kan du så godt som kalde dig selv hjemløs," siger jeg og går ud af mit soveværelse. Det var måske en hård ting at sige, men hun skal respektere mine beslutninger.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...