Lily's jule eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Færdig
Et eventyr om nisse pigen Lily, der bliver adskilt fra sin familie, da de er på deres rejse op til Julemanden, for at hjælpe ham den 24. december. Lykkedes det for Lily at finde sin familie, inden d. 24. december og vejen op til Julemanden? Eller går hun glip af dette års juletur med Julemanden, på hans tur rundt i verden?

2Likes
4Kommentarer
795Visninger
AA

9. 9. december

Bahhhhhhh!!!!!!!!!!!

Lily og James vågnede brat op, for så at springe ud af teltet for at se hvad der foregik. De opdagede til deres store overraskelse at der stod en elg i nærheden og brølede øredøvende højt, så de blev nødt til at holde sig for ørene.

Lidt efter kom der en sært lignende kvinde i en hvid kjole og med langt sort hår løbende, der fik elgen til at stoppe med at brøle. Lily og James kiggede undrende på hinanden, for derefter at kigge på kvinden, der gik videre med elgen ved sin side.

”Hvad dælen skete der lige der?”, spurgte James, efter flere minutters stilhed. Det var alt for mærkeligt.

”Jeg ved det virkelig ikke, men hvor var det sært.”, svarede Lily. De blev stående og kiggede ud i luften, der hvor elgen havde stået for bare et par minutter siden.

”Det er da godt nok noget af det mærkeligste jeg har set i evigheder.”, sagde James.

”Samme her.”, svarede Lily. ”Men siden vi er oppe, hvad med at vi får spist morgenmad, for derefter at pakke vores ting og komme videre?”

”Ja, det kan vi ligeså godt. Ruten bliver ikke kortere af at vi bliver her.”, sagde James. De fik spist morgenmad og pakket deres ting, inden de drog videre på deres rejse. De fandt kortet frem og markerede hvor langt de var nået og kunne derefter se hvor langt de havde igen.

De fulgte retningen, selvom de stadig havde brug for deres kompas. Den var nyttig i forhold til at finde ud af om de var på vej mod nord, syd, øst eller vest. Undervejs kunne de se at de nærmede sig grænsen, men var i tvivl om hvor langt der nu var igen. Det var svært at se ud fra et kort, hvor mange kilometer der var fra det ene sted til det andet. Den del havde deres forældre ikke lært dem endnu, hvis de havde tænkt sig at lære dem det. De håbede det i hvert fald. Ved frokost tid satte de sig ned og fik spist, inden de drog videre.

”Hvor langt tror du der er endnu?”, spurgte Lily.

”Jeg ved det virkelig ikke, men vi er da kommet rimelig langt, syns du ikke?”, spurgte James tilbage.

”Jo, det syns jeg at vi er. Vi er kommet godt på vej.”, svarede Lily.

”Lad os håbe at grænsen er tæt på.”, sagde James, mens de spiste færdigt. De kom på benene igen og drog videre. Undervejs så de forskellige dyr passere dem på vejen og stierne. Dyrene kiggede bare på dem og gik videre, uden at ænse dem det mindste.

”Nøj, hvor er de da fredelige, hva’?”, sagde Lily.

”Ja, det må man da nok sige. De går bare videre, som om de ejer skoven.”, lo James. De grinte begge to.

”Måske er der ikke så mange der jæger dyrene i det her område, så dyrene kan få lov til at gå i fred.”, sagde Lily.

”Ja, det kan sagtens være, hvilket er godt. Mindre risiko for at dyrene blive udryddet på sigt.”, svarede James. Lily nikkede. Efter et par timer, da det var hen på eftermiddagen, kom de til et hegn, der var flere meter højt.

”Hvad er nu det for noget?”, spurgte Lily.

”Jeg ved det virkelig ikke, men der hænger et skilt på hegnet lidt længere henne.”, svarede James. De gik hen til skiltet og James læste skiltet højt: ”Du er nu ved grænsen mellem Sverige og Norge.”

”Ej, virkelig? Er vi kommet til grænsen?”, jublede Lily.

”Ja, det er vi vist.”, sagde James. ”Men hvordan dælen skal vi dog komme over på den anden side og komme videre?”

”Jeg ved det virkelig ikke. Det bliver sværere end vi troede.”, svarede Lily, der var på grådens rand. James vendte sig mod hende og trøstede hende så godt han kunne. De begyndte at gå mod syd langs hegnet, for at se om det kunne finde et sted, hvor de kunne komme over på den anden side. Det føltes endnu en gang som om de gik en evighed, uden nogen resultat. Det blev aften og det havde stadig ikke held med at finde nogen lem, eller hul man kunne komme igennem.

De besluttede sig for at give et nyt forsøg dagen efter, så i stedet slog de lejr. De fik noget at spise, inden de gik ind i teltet og lagde sig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...