Lily's jule eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Færdig
Et eventyr om nisse pigen Lily, der bliver adskilt fra sin familie, da de er på deres rejse op til Julemanden, for at hjælpe ham den 24. december. Lykkedes det for Lily at finde sin familie, inden d. 24. december og vejen op til Julemanden? Eller går hun glip af dette års juletur med Julemanden, på hans tur rundt i verden?

2Likes
4Kommentarer
795Visninger
AA

6. 6. december

Næste dag blev Lily og James vækket af Lila. De fandt ud af at det var et godt stykke hen af formiddagen og Lila havde lade dem sove længe.

”Hvorfor vækkede du os ikke noget før?”, spurgte James.

”Da i kom i går aftes, lignede i nogen der kunne sove i evigheder, så jeg lod jer sove længe.”, svarede Lila og viste dem hen til bordet, for at de kunne få noget at spise.

”Tak, Lila, det var pænt af dig.”, sagde Lily og gik i gang med at spise.

”Jeg har endda pakket en ordentlig pose til jer hver, som i kan tage med på jeres rejse. Det er så i ikke sulter, når i er på farten. Der er trods alt en meget lang tur til Grønland.”, sagde Lila, da hun satte sig ned ved bordet. De spiste i stilhed. Lily nød at få noget at spise, da hun ikke følte at hun havde fået noget ordentlig at spise de sidste par dage.

Det var svært at sige om Lila troede på det de havde fortalt hende om turen til Grønland og det med Julemanden, eller om hun syntes de bare vare nogle teenagere med en lidt for vild og stor forestillings evne. Men det var alligevel rart at hun ikke afviste dem, da de stod uden for døren og bad om husly for natten.

De fik spist færdigt og tog afsked med Lila, efter at de havde fået pakket deres ting. Lila viste dem en sti, som de kunne følge og den ville lede dem en hel del af vejen mod Norge. De takkede Lila og drog afsted.

”Hun var da meget flink, selvom det nok lød ret skørt, da vi fortalte hende omkring Julemanden.”, sagde James.

”Ja, det har du ret i. Vi skal vist være glade for at hun ikke afviste os ved døren. Hvis hun havde gjort det, ville jeg ikke have vidst hvad vi skulle gøre og hvor vi skulle overnatte.”, sagde Lily.

”Ja, det ville have været svært. Det er jo møg koldt.”, sagde James. Derefter fortsatte de i stilhed, mens de i det der føltes som en evighed, fulgte stiens snoninger og smalle passager. Det var svært at sige hvor den endte henne, men forhåbentlig ville de finde et sted at overnatte inden det blev mørkt. Det var godt at de havde en god oppakning med, som de altid havde, når de rejste med flokken. Men denne gang, skulle de rejse selv. Lily spekulerede endnu en gang på hvordan det gik med hendes familie. Hun havde et konstant savn til dem og håbede at de alle var okay.

Undervejs fik de spist frokost og set diverse dyr, der boede i den omkring liggende skov. De stoppede indimellem op for at kigge på dyrene. De syntes begge at det var sjovt at se dyrene i deres normale omgivelser. Her i skoven virkede de alle fredelige. Selv elgen, som de ikke havde set i årevis. De elskede at kigge på dyrene, men blev dog nødt til at gå videre, da de stadig havde lang vej at gå. De håbede begge at Lila havde vist dem den rigtige vej og ikke havde ledt dem på afveje, for morskabens skyld.

Hen mod aftenen kom de til en lysning, hvor der var endnu en lytte, men den lignede noget der var faldefærdig. De gik derhen og åbnede døren. Indvendig var der intet lys, men de gik dog ind alligevel. James fik tændt sin lommelygte, så de kunne kigge sig omkring. Der var ikke ret mange møbler, men de fik dog tændt nogle af de stearinlys der var på et bord.

”Her er da meget hyggeligt. Hvad med at vi overnatter her og håber på at der ikke er andre der kommer, mens vi sover.”, foreslog James.

”Lyder som en plan. Jeg er alligevel fuldstændig udmattet.”, svarede Lily. De fik sig indrettet og spiste noget mere mad, inden de til sidst gik i seng. De slukkede alle stearinlysene inden de lukkede øjnene. De kunne nødig have at huset blev brændt ned, mens de sov.

Inden hun faldt i søvn, lå Lily og tænkte på årets største begivenhed. Nemlig at hun i år skulle med Julemanden ud på selve rejsen rundt i verden, og give alle børnene deres gaver. Det havde hun i årevis håbet på ville ske og nu skete det endelig. Søvnen overmandede hende til sidst, trods glæden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...