Lily's jule eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Færdig
Et eventyr om nisse pigen Lily, der bliver adskilt fra sin familie, da de er på deres rejse op til Julemanden, for at hjælpe ham den 24. december. Lykkedes det for Lily at finde sin familie, inden d. 24. december og vejen op til Julemanden? Eller går hun glip af dette års juletur med Julemanden, på hans tur rundt i verden?

2Likes
4Kommentarer
774Visninger
AA

22. 22. december

SPECIEL OPGAVE!
”Godmorgen Lily, Julemanden venter på dig.”, sagde mor Mulle, da hun vækkede Lily. Det var lidt svært for Lily at komme ud af sengen, men op kom hun da. Hun fik gjort sig klar og taget et bad, inden de spiste morgenmad.
Lily mødte ind på Julemandens kontor, bankede på og ventede så på at han lukkede hende ind. Da hun så kommer derind, var James der allerede.
”Hej Lily, jeg så slet ikke ret meget til dig efter vi ankom i går.”, sagde James.
”Nej, jeg havde lidt travlt med noget andet.”, sagde Lily og kiggede på Julemanden. Hun kunne mærke at hun rødmede og kiggede ned i jorden. Hun håbede på at de ikke så det. 
”Nå, i to. I dag har i fået tildelt den opgave at sørge for at rensdyrene bliver rene og pæne til den 24. december. Det kan tage noget tid, men så er det godt i er to om opgave. Tror i godt at i kan klare den opgave?”, spurgte Julemanden, da han kiggede på dem begge to.
”Ja, det kan vi da sagtens klare, ikke Lily?”, svarede James. Lily nikkede. Julemanden lod sin øverst kommanderende nisse vise dem derefter ned til rensdyrenes stald. De blev henvist til staldmesteren, som i dag fik lovet en fridag, hvor Lily og James skulle passe og pleje rensdyrene. Da staldmesteren havde vist dem redskaberne, lod ham dem være alene i stalden. Det var ikke alle og enhver der fik den ære at passe rensdyrene, så det var virkelig stort at de fik den specielle opgave.
De gik straks i gang med at muge ud i stalden, da det stod på den seddel som staldmesteren havde givet dem. De tænkte begge to at de ligeså godt kunne starte med det før eller senere, end at skulle slutte af med det. De snakkede ikke samme, mens de mugede ud. Det var alt for svært, da der var alt for meget af det, til at de kunne snakke imens. Derefter gik de straks i gang med at pleje rensdyrene, der til deres store forundring nød den kærlige omsorg som de gave dem.
”Man skulle tro at de ellers fik nok af den slags resten af året, når staldmesteren plejer dem.”, sagde James.
”Ja, men nu er det jo to nye der gør det, så måske er det anerledes for dem.”, sagde Lily. James nikkede og de snakkede lidt videre om løst og fast. Som om at det sidste stykke tid slet ikke havde fundet sted og de først nu var begyndt at snakke, fordi de havde fået den her fælles opgave. Til sidst fik Lily nok og kunne ikke holde det inde mere.
”Hvad skete der lige i går?”, fløj det ud af hende.
”Hvad mener du? Du ved da udmærket hvad der skete i går.”, svarede James, og lød rimelig forlegen.
”Jeg mener mellem os to. Siden vi begyndte vores rejse sammen i starten af december, syntes jeg at vi fik et tættere forhold end vi nogensinde har haft. Selvom vi egentlig har rejst sammen i samme flok, siden vi gik med ble. Men efter at vi ankom i går, har du kun hængt ud med den noget så overskønne Frida.”, sagde Lily. Hun smed børsten og satte sig ned ved en af båsene. James fik store øjne, da det gik op for ham hvad der skete lige for øjnene af ham. Han satte sig op hug foran Lily.
”Frida betyder ikke noget for mig. Ikke på samme måde som du gør. Hun har en tendens til at flirte med en ny en hvert eneste år. Men jeg er ikke engang interesseret i hende.”, sagde James.
”Hvem er du så interesseret i?”, spurgte Lily, selvom hun var bange for svaret. Hun hadede sig selv i det øjeblik, da hun mest af alt havde lysten til at flygte. Flygte langt væk fra at skulle høre svaret, hvis det ikke var det hun ønskede at høre. Mere end noget andet ønskede Lily at hun kunne have James for sig selv. Da James endelig svarede, blev hun overrasket, selvom de seneste par dage burde have givet hende svaret i sig selv.
”Det er selvfølgelig dig, jeg er interesseret i, din tosse.”, svarede James. Lily kiggede op på ham med et overrasket blik.
”Seriøst?”, spurgte Lily.
”Ja, det er helt og aldeles seriøst. Måske det er gengældt.”, svarede James og kiggede hende dybt i øjnene. Lily kunne ikke gøre andet end at nikke, uden at tage øjnene fra hans. De smilede begge til hinanden og skulle lige til at kysse, da staldmesteren kommer ind.
”Er i ikke kommet længere?”, spurgte staldmesteren. Lily og James kom straks tilbage til arbejdet og plejede rensdyrene, indtil de alle var færdige. De havde arbejdet i stalden hele dagen. Da de rapporterede tilbage til Julemanden, var han tilfreds med deres arbejde. 
Aftenen bød på ren afslapning. Lily og James kunne ikke tage øjnene fra hinanden, efter deres lille intime snak tidligere. Lily var efterhånden kommet til ro og fløj endda på en lyserød sky. Mor Mulle bemærkede det straks.
”Der må være sket noget specielt nede i stalden, siden du knap nok kan koncentrere dig om at spise.”, sagde mor Mulle. Lily nikkede bare, uden så meget som at tage øjnene fra James. Hendes smil rakte fra øre til øre, som for mor Mulle kun kunne betyde en ting. At alt var god imellem Lily og James. Mor Mulle ville nødig afbryde deres lille romance, selvom det fik Lily til at være i en anden verden.
Lily havde aldrig haft en kæreste før, hvilket gjorde denne oplevelse endnu mere speciel for hende. Søvnen blev en fredfyldt en, den aften.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...