Lily's jule eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Færdig
Et eventyr om nisse pigen Lily, der bliver adskilt fra sin familie, da de er på deres rejse op til Julemanden, for at hjælpe ham den 24. december. Lykkedes det for Lily at finde sin familie, inden d. 24. december og vejen op til Julemanden? Eller går hun glip af dette års juletur med Julemanden, på hans tur rundt i verden?

2Likes
4Kommentarer
794Visninger
AA

20. 20. december

ENDELIG!
Endelig blev det søndag. Dagen hvor de skulle med helikopteren til Grønland. Lily sprang ud af sengen og kunne nærmeste have været spurtet afsted, hvis det ikke havde været for James. Han var stået op i forvejen og havde sikret sig at Lily ikke sov over sig eller tog afsted, før de havde fået morgenmad. De ville nødig få noget på vejen derop i helikopteren.
”Kom nu, lad os dog komme afsted. Det kan virkelig ikke gå hurtigt nok.”, skyndte Lily på James. Lily havde proppet morgenmaden i sig og ville hurtigt afsted.
”Slap nu af, Lily. Vi skal nu nok nå det. Vi har tid nok.”, neddyssede James.
”Jamen James, vil du ikke også gerne nå helikopteren? Den går jo til Grønland, hvilket vil sige at vi indenfor et par få dage ser vores familier.”, sagde Lily i et muntert tonefald. Hun smilte over hele hovedet og var ved at sprænge af glæde. Hun var dog alligevel lidt nervøs for hvordan familien ville reagere når de så hende. Det var usikkert hvor bekymrede de havde været, men Lily var sikker på at de var ved at gå i spåner af bekymring.
De fik gjort sig færdige begge to og drog afsted mod flyvepladsen, med alle deres ting på ryggen. De havde alligevel haft tid til at sige farvel til de søde campister, som havde tilbragt tid med dem de dage de havde været der.
Efter en halv times tid nåede de til flyvepladsen. De kiggede rundt, for at finde helikopteren og forhåbentlig en pilot, som skulle flyve dem hele vejen til Grønland. De fandt heldigvis helikopteren i tide og kom ind på plads. Til trods for nervøsiteten over at skulle på sådan en lang flyvetur helt alene uden deres forældre, var spændingen over at skulle mødes med dem endnu større. Det var selvom at resten af flokken ikke havde nogen anelse om hvor de var.
”Er i klar til jeres livs rejse?”, spurgte piloten.
”Ja, det er vi da. Hvorfor skulle vi ikke være det?”, svarede James. Piloten kiggede lidt på dem.
”Fordi der er varslet en mindre storm forude, men den skulle vi da snildt kunne komme igennem uden det helt store ståhej.”, sagde piloten nonchalant. Lily og James kiggede nervøst på hinanden.
”Er du sikker på at det er sikkert at flyve, når der er en storm?”, spurgte Lily.
”Ja, jeg er sikker. Helikopteren kan klare hvad som helst.”, svarede piloten. Da klokken blev præcis 10.25, startede piloten helikopteren. Mest af alt havde han sørget for at alt sikkerhed var i orden, før de fløj. Piloten var virkelig ikke meget for at snakke under turen, som tog 9 timers tid. Lily og James diskuterede sig frem til at det nok var bedst at lade piloten gøre sit arbejde og ikke forstyrre ham. 
”Hva’ skal vi dog gøre når vi når frem? Det er sikkert sent, når vi kommer dertil, tror du ikke?”, spurgte Lily.
”Efter hva’ jeg ved om tidszoner, så er det ikke så sent når vi kommer til Grønland. Så vidt jeg ved, er de 4 timer bagefter Danmark. Så når vi kommer frem, burde klokken være ca. 19.25 eller 19.30. Men hvis man tænker 4 timer tilbage, er klokken kun 15.30.”, svarede James.
”Så der er forskel i tidszonerne? Wow, det må man da nok sige.”, sagde Lily. Det funderede hun over i lidt tid, da hun sikkert havde lært lidt om det i skolen, men havde skudt det helt ud af hovedet. Timerne føltes virkelig lange, mens de sad i helikopteren. Det eneste de kunne se var vand, når de kiggede ud af vinduerne.
Piloten var dybt koncentreret under turen, hvilket Lily var glad for. Specielt da de fløj igennem en ekstrem vindstyrke, som fik helikopteren til at virke virkelig ustabil undervejs. Det var nok det piloten havde beskrevet som stormen, de skulle igennem på turen. 
Lily og James var taknemlige, da turen endelig var slut og de dermed landede i Grønland. Piloten annoncerede endda at de var landet i Nuuk, som det bedste sted at lande i Grønland. Lily og James takkede ham og fik udleveret deres bagage.
Deres første bekymring var, hvilken vej flokken var gået og hvordan de mon skulle kunne overleve turen ud til Julemandens hus. Heldigvis vidste de nogenlunde hvilken vej de skulle. De fandt en lille hytte, som sandsynligvis uddelte overlevelses udstyr. Det eneste de manglede var et telt og en form for et transportmiddel ud til deres destination. De forhørte damen inde i hytten om hvilke muligheder de havde.
”Jamen dog, i må være de to unge mennesker, som jeg skulle give en besked.”, sagde hun straks efter at de havde introduceret sig.
”Hva’ snakker du om?”, spurgte Lily forundret.
”Ja, ser du. Der kom en flok her forleden da og fortalte at to af deres medlemmer var blevet væk fra dem i starten af deres rejse og at hvis jeg mødte dem, skulle jeg give dem den her besked.”, svarede hun og gave dem en seddel. 
På sedlen stod der: ”Hej Lily og James. Hvis i læser den her seddel, kan vi regne ud at i er nået frem til Nuuk. Vi har været syge af bekymring og håber at i er okay. Vi er taget afsted ud til Julemandens hytte og venter på jer. Vi vil fortælle Julemanden hvad der er sket og håber på at i når frem i tide. Mest af alt håber vi at i når frem i god behold. Alt i skal gøre er at snakke med den søde dame, der gav jer denne seddel. Hun vil sørge for et lift til jer og en der vil tage med jer på rejsen. Knus og kram fra jeres forældre. Vi savner jer.”
Lily blev helt rørt. Hun håbede på at det betød ingen skæld ud, når de nåede frem, selvom det nok betød stuearrest til evig tid. Damen hjalp dem med at arrangere transporten og fandt en, der kunne tage med dem. Knap nok to timer senere var de på vej. De blev dog nødt til at stoppe undervejs, da det var blevet sent og tid til at spise aftensmad og komme i seng. Lily og James gjorde ingen indvendinger, så længe de vidste at de var godt på vej. De faldt begge hurtigt i søvn den aften.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...