Lily's jule eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Færdig
Et eventyr om nisse pigen Lily, der bliver adskilt fra sin familie, da de er på deres rejse op til Julemanden, for at hjælpe ham den 24. december. Lykkedes det for Lily at finde sin familie, inden d. 24. december og vejen op til Julemanden? Eller går hun glip af dette års juletur med Julemanden, på hans tur rundt i verden?

2Likes
4Kommentarer
782Visninger
AA

2. 2. december

ÅH NEJ!

”Oh shit, oh shit, oh shit!”, skreg Lily og løb rundt I skoven. Hun vidste ikke hvor hun skulle lede eller hvor hun var kommet fra. Lily havde løbet rundt i skoven hele natten, uden at have fundet hverken sin familie eller resten af flokken. Hun indså at hun var helt alene og måtte nu selv finde vej til færgen op til Grønland. Men hvad nu hvis hun kom for sent til færgen? Hvad skulle hun så gøre?

Lily kom i tanke om at hendes forældre havde lært hende altid at have tasken fuld af overlevelses ting, i tilfælde af at der var nogen der blev væk. Det fik Lily brug for nu og hun fik brug for at gøre brug af alt det hun havde lært. Hun fandt sit kompas frem og slog koldt vand i blodet. Hun vidste at hun skulle mod nord, for at komme til Norge.

Lily startede med at gå og fulgte kompassets retning så godt hun kunne.

”Jeg håber ikke at de er for bekymrede for mig. Jeg ved hvor jeg skal hen og far har lært mig godt, eller det tror jeg i hvert fald.”, sagde hun højt til sig selv og blev ved med at gå. På et tidspunkt blev hun sulten og satte sig ned for at få noget at spise, da hun vidste at hun havde noget mad i tasken. Men til hendes store overraskelse, var der mindre mad end hun havde regnet med.

”Hvad skal jeg nu gøre? Det her holder jo ikke til resten af turen.”, sukkede hun fortvivlet. Tårerne begyndte at trille ned af kinderne.

”Du kan få noget hos mig.”, var der pludselig en ukendt stemme der svarede. Lily spjættede og sprang op fra jorden, hvor hun sad.

”Hvem er du?”, spurgte Lily og kiggede på fyren, der var på hendes egen alder. Hun kunne genkende ham fra flokken, men havde aldrig snakke med ham.

”Mit navn er James og vi er i den samme nisse flok, der hvert år drager op mod julemanden.”, svarede han.

”Ja, jeg kan godt genkende dig, men vi har aldrig snakket sammen. Hvorfor er du ikke sammen med resten af flokken?”, ville Lily vide.

Han trak på skuldrene, inden han svarede: ”Hmm, mest af alt fordi jeg kiggede efter dig og fulgte på en måde bare efter dig.”

”Men nu er du jo også blevet væk fra resten af flokken.”, konstaterede hun.

”Ja, det kan vi vist roligt blive enige om.”, svarede han tilbage, med en lidt trist stemme og fortsatte: ”Men hvad med at vi to så følges ad og finder vejen sammen?”

Lily tænkte sig om et øjeblik, inden hun svarede: ”Okay så, lad os følges ad. Har du nogen anelse om hvor vi skal henad?”

Han nikkede og begyndte at gå. Lily pakkede sine ting og fulgte efter ham, hvor end han så var på vej hen. Lily vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv. I årevis havde de fulgtes ad i den samme gruppe, men hun havde aldrig rigtig lagt mærke til ham. Han så egentlig godt ud, indrømmede Lily for sig selv.

”Hvad er der? Hvorfor kigger du sådan på mig, som om dy er en af de piger der altid løber efter mig?”, spørger James og får Lily ud af de tanker, der løb rundt i hovedet på hende.

”Oh, undskyld, det var ikke meningen at jeg ville stirre på dig.”, forsvarede hun sig.

Det nåede ud af skoven og hen til en vej. I nærheden kunne de ane et busstoppe sted og så at bussen var på vej. De nåede hen til busstoppestedet og nåede bussen. Efter at de snakkede med chaufføren, var de dermed på vej til Randers, hvorefter de skulle videre til Ålborg og til sidst – Frederikshavn.

Frederikshavn var det faste sted hele flokken skulle mødes for at tage færgen til Norge. Men mod de nåede den samme færge, eller skulle de selv vente på en ny afgang? Det var svært at sige om de nåede det eller ej, men afsted var de kommet, uden at vække alt for meget opsigt.

Lily havde det egentlig ret godt sammen med James, som plaprede løs om forskellige ting, hun ellers ikke interesserede sig for. Men når det kom fra ham, blev det lige pludselig meget mere interessant og før hun vidste af det, var hun blevet små forelsket i ham. Han var så afslappet og cool. Hans grønne øjne var betagende, i forhold til hendes egne normale blå øjne.

Bussen nåede til Randers efter et par timer og de stod af på stationen. Det var efterhånden ved at blive aften og de besluttede sig for at få noget at spise, inden de begav sig videre. De fandt en bænk, satte sig ned og spiste noget af det mad de havde med sig.

”Hvor har du tænkt dig vi skulle overnatte?”, spurgte Lily.

”Jeg ved det virkelig ikke, men vi har ikke andre løsninger end at blive her på stationen, eller at sove på vejen til Ålborg.”, svarede James.

De spiste færdigt og fandt den nærmeste afgang og sted på bussen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...