Lily's jule eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Færdig
Et eventyr om nisse pigen Lily, der bliver adskilt fra sin familie, da de er på deres rejse op til Julemanden, for at hjælpe ham den 24. december. Lykkedes det for Lily at finde sin familie, inden d. 24. december og vejen op til Julemanden? Eller går hun glip af dette års juletur med Julemanden, på hans tur rundt i verden?

2Likes
4Kommentarer
781Visninger
AA

16. 16. december

RØG!!!
Lily og James fik en brat opvågning, da James vågnede op ved lugten af kraftig røg. Da han åbner øjnene er de omringet af røg og flammer. Han vækkede straks Lily.
”Lily, vågn op, teltet er ved at gå op i flammer. Vi må ud herfra og væk.”, sagde James desperat. De måtte simpelthen væk derfra.
”Hva’ snakker du om?”, fik Lily sagt i et gab, inden hun fik øje på alle flammerne og røgen. De skyndte sig ud og fik i farten de mest nødvendige ting med sig. Til deres store ærgrelse, havde de ikke fået slukket bålet helt da de gik i seng. Det blæste omkring dem og det var stadig ret mørkt. De følte sig begge stadig ret trætte, så de må kun have nået at så i et par enkelte timer. Skoven bag teltet stod også i flammer og de smuttede væk fra skoven, inden de blev fanget i flammerne.
”Der røg det telt. Hva’ gør vi dog nu?”, spurgte Lily opgivende.
”Jeg ved det virkelig ikke. Måske skulle vi prøve at finde et sted at sove i et par ekstra timer?”, svarede James. De stod bare uden for skoven og observerede flammerne æde af skovens tørre underbund. De samlede deres ting op fra jorden hvor de stod, og smuttede videre hen af den nærliggende vej. De gik i et par timer og det blev efterhånden lysere og lysere. De fandt en bænk og fik noget at spise. De opdagede endda at de var ved at løbe tør for mad.
”Jeg magter altså ikke at gå meget længere. Måske skulle vi prøve at få et lift?”, spurgte Lily beklagende.
”Nej, ikke tale om. Kan du ikke huske sidst vi fik et lift af en fremmed? Det var lige ved at gå galt, hvis vi ikke havde nået at flygte.”, svarede James.
”Jo, jeg kan godt huske det, men jeg er virkelig træt og det hele er noget møg. Jeg savner min familie mere end noget andet, vores telt er futte af og vi har snart ikke mere mad.”, sagde Lily og tårerne trillede ned af hendes kind. Hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle gøre.
”Jeg ved det, men vi kan ikke give op nu. Vi er ved Byrkjedal om et par enkelte dage. Det er enten lørdag eller søndag. Please, lad nu vær med at give op.”, sagde James. Han prøvede virkelig på at opmuntre Lily.
”Hvordan har du tænkt dig at finde ly om natten og hva’ med mad?”, spurgte Lily. ”Teltet er brændt, så vi har INTET sted at sove om natten og vi er ved at løbe tør for mad.”
”Pyt med teltet. Vi skal nok finde ud af den del og måske er der nogle venlige sjæle, der kan hjælpe os med lidt mad.”, svarede James. Han prøvede virkelig på ikke at gå i spåner, ligesom Lily.
”Hvad med at vi kommer videre og prøver at se hvad der sker?”, opmuntrede James. Lily nikkede og de begav sig videre på deres vej. Lily kunne alligevel ikke lade vær med at tænke på hvor meget hun gerne ville se sin familie igen. Det gav hende motivationen til at gå videre, for det var den eneste måde at de kunne komme til at se sin familie.
Efter et par timers ekstra gåtur kom de til en vej, hvor der lidt længere henne holdt en bus. De så på kortet og kunne se at de skulle forbi bussen og videre den vej. James funderede over om bussen mon skulle deres vej. Eller i det mindste kunne føre dem tættere på deres destination.
”Hey, kan jeg spørge om noget?”, spurgte James en af dem der stod ved bussen.
”Ja, sagtens.”, svarede damen og smilede. James trak vejret dyb og prøvede at finde de helt rigtige ord til spørgsmålet.
”Jeg vil lige høre om i tilfældigvis kører i nærheden af Byrkjedal?”, spurgte James.
”Ja, vi skal faktisk på tur til Byrkjedal camping. Vi er så heldige at vi har fået bevilliget en uges ferie lige netop der. Mangler dig og din søde kæreste et lift?”, svarede damen. Lily og James kiggede på hinanden og smilede derefter til damen.
”Vi er ikke kærester.”, svarede James, men han kunne nu godt lide Lily på den måde.
”Vi vil mægtig gerne have et lift, hvis det ikke er til for meget besvær.”, sagde Lily. Damen lod dem komme med ind i bussen, da chaufføren meddelte at nu var det på tide at de kom afsted. Lily var glad for at de kunne komme med, men håbede alligevel ikke at der ville ske noget. Lily og James havde placeret sig bagerst i bussen. De overvejede at finde sig et lille gemmested på campingpladsen, hvor de kunne overnatte. Alle de andre passagerer snakkede gevaldigt, så ingen af dem lå mærke til de to ekstra gæster, de havde fået med på turen. 
Sent på eftermiddagen kom de til campingpladsen og alle steg af bussen. Lily og James blev stående uden for campingpladsen, for lige at finde en smutvej ind. Damen de havde snakket med tidligere kom hen til dem.
”Mangler i et sted at overnatte?”, spurgte hun. De nikkede begge to. Hun lod dem komme med ind og fandt dem et sikkert sted at være for natten. Heldigvis var der lidt overskydende mad, som de var heldige at få. Resten af aftenen fik de begge slappet af. Lily var stadig trist over det der var sket tidligere på dagen og det de havde mistet. Hun krøllede sig sammen på den seng de måtte sove i, i den hytte som heldigvis var ledig i et par dage. Damen havde bildt manageren ind at de var hendes børn, som var med dem. De faldt hurtigt i søvn den aften.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...