Lily's jule eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Færdig
Et eventyr om nisse pigen Lily, der bliver adskilt fra sin familie, da de er på deres rejse op til Julemanden, for at hjælpe ham den 24. december. Lykkedes det for Lily at finde sin familie, inden d. 24. december og vejen op til Julemanden? Eller går hun glip af dette års juletur med Julemanden, på hans tur rundt i verden?

2Likes
4Kommentarer
771Visninger
AA

15. 15. december

Tidligt den morgen vågnede Lily ved at James endnu en gang holdt om hende. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, men blev liggende lidt endnu. Der var nu et eller andet dejligt over det, men alligevel vidste hun ikke helt hvor der ville føre hen. Forhåbentlig noget godt. Men Lily ville hellere tage det med ro, for at være sikker.
Et par minutter efter vågnede James op. Han virkede lidt forvirret, da han opdagede at han havde holdt om Lily, men han smilede alligevel. Det virkede ikke til at det havde en negativ virkning på ham. De stod begge op og fik morgenmad.
”Hvordan har du sovet, Lily?”, spurgte James.
”Jeg har sovet godt, hva’ med dig, James?”, svarede Lily, som ikke kunne lade vær med at smile.
”Ja, jeg har sovet ganske fint.”, sagde James. De fik spist færdigt og pakket sammen, inden de drog videre på rejsen. I starten gik de i stilhed, men tæt på hinanden. Lily vidste ikke om de efterhånden gjordet de bevidst eller ubevidst, siden at de efterhånden havde gået op og ned af hinanden i 14 dage. Blev de mon trætte af hinanden i sidste ende? Det håbede Lily ikke skete, for hun var efterhånden blevet glad for ham og kunne ikke klare tanken om at skulle undvære ham. James havde været godt selskab på hele rejsen og havde holdt modet oppe hos Lily. Det var lige det at turde indrømme over for James at hun faktisk kunne lide ham, på lidt mere end det venskabelige.
James blev endda ved med at smile til Lily og for ham var der ingen tvivl. Han var blevet rigtig glad for Lily, men turde heller ikke rigtig indrømme det. Han havde virkelig lyst til at sige noget, men kunne ikke få sig selv til det. Mest af alt fordi han ikke vidste hvordan Lily ville reagere. Grunden til stilheden mellem dem, var at de ikke vidste hvordan den anden ville reagere på hvis den ene fortalte hvad de følte for den anden.
Lily var den første der brød tavsheden, efter at de havde gået i et par timer. Hendes tanker var efterhånden begyndt at fylde lidt for meget.
”Hvad glæder du dig mest til, når vi kommer op til Grønland?”; spurgte Lily. Hun standsede sig selv i at ville holde James i hånden. Hvad ville han dog sige, hvis hun gjorde det? Hun ville nødig gøre noget alt for pinligt.
”Jeg glæder mig nok mest til at se min familie og det at vi skal med Julemanden ud på hans rejse rundt i verden. Hva’ med dig?”, svarede James efter en betænkningspause.
”Det er mest af alt det samme. Men jeg er alligevel lidt bange for hvad min familie vil sige, når jeg ser dem igen. Tror du de er bekymrede?”, sagde Lily.
”Ja, det ville undre mig hvis de ikke gjorde. Vi skal dog alligevel nok forvente lidt skældud, men det er svært at sige hvor meget.”, sagde James. Lily nikkede enstemmigt.
I løbet af resten af dagen og deres videre færd, snakkede de om de ting de ellers havde lavet i løbet af året. De legede endda ”20 spørgsmål til professoren”, som de begge havde lært i skolen. Deres snak blev mere frit, selvom det mest åbenlyse emne endnu ikke fik frit løb. Det emne var stadig svært for dem at snakke om. Lily håbede dog at det alligevel ville komme op senere hen og at det ville føre til noget. Men hun ville ikke håbe for meget, da det kunne risikere at såre hende i sidste ende. James gik med de samme tanker, men ville heller ikke risikere at blive såret.
Da det var blevet tilstrækkeligt mørkt, fandt de et godt sted og slog lejr. De fik tændt et bål, som de kunne lave mad over og fik noget at spise. De snakkede lidt endnu, inden de besluttede sig for at smutte i seng og sove.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...