My secret circle

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2015
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Igang
Syttenårige Jackie er født heks, men hun anede intet af det, før hun blev 17. Da først tingene begynder at udvikle sig, finder hun sammen med 5 andre piger, og de danner deres eget form for søsterskab. Under vejledning fra den lidt ældre heks, Ramona, udfører de utrolige ting, Jackie aldrig havde troet var muligt. Hun forelsker sig i den jævnaldrende Will, og alting virker godt. Men Will holder på sin egen hemmelighed, og der går ikke længe, før tingene går galt.

2Likes
2Kommentarer
156Visninger
AA

4. Huset med den knaldrøde dør

 

  ”Hvad?” Sagde jeg, og kiggede åndssvagt på hende.

”Det er rigtigt.” sagde Anna, og jeg kiggede på hende.

”Yeah, right. Rigtig god joke.” Jeg så på Melissa og følte mig på en måde forrådt. ”Og du er med på den?”

”Jackie, det er ikke en joke.” sagde hun. Hun så undskyldende på mig, og rakte en hånd ud efter mig. Jeg rejste mig bare, og tog min tynde sommerjakke mens ignorerede hendes protester.

”Tak for festen.” mumlede jeg, inden jeg stormede ned af gangen og ud af huset. Hvor dum troede de lige jeg var?

Turen hjem gik gennem skoven, da jeg ikke gad at folk så mig sådan her. Jeg var underligt rasende, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg satte mig på græsset mellem træerne et øjeblik, for at falde lidt ned, men det fungerede ikke rigtigt, så jeg stirrede ondt på træet foran mig, slog begge mine hænder hårdt ned i jorden under mig, og så væltede træet.

 

Jeg lå i min seng, hvilket jeg havde gjort de sidste par dage. Efter det med træet, var jeg næsten blevet overbevist, men nu var jeg ikke nær så sikker. Det kunne jo ikke passe, at det var mig der havde gjort det. Jeg ved ikke hvad der ellers var sket, men det havde i hvert fald ikke noget med mig og gøre, og i hvert fald ikke "hekseri". Det var simpelthen bare for latterligt.

Der blev banket på min dør, og jeg skyndte mig under dynen og påførte mig mit bedste ”stakkels mig” ansigt. Jeg skulle forestille at være syg. Døren blev åbnet på klem, og ind kom min mors ansigt. ”Du har besøg.” sagde hun smilende.

Jeg hørte tunge skridt gå tøvende ned ad gangen, og da min mor gik, dukkede Mellissa op i døråbningen. Hun smilede prøvende til mig, inden hun trådte ind og lukkede døren bag sig.

”Er du sur på mig?” spurgte hun forsigtigt.

Jeg mærkede efter et øjeblik inden jeg svarede. ”Næh. Ikke længere.”

”Har du tænkt over, hvad vi sagde til dig den anden dag?”

Lidt af min vrede blusede op igen. ”Ja, og jeg synes, det er noget underligt lort at lukke ud.”

Jeg kunne se hun blev såret af hvad jeg sagde, og et øjeblik overvejede jeg at sige undskyld. Hun satte sig ned i sengen, og tog fat i min pude. ”Lad mig vise dig noget.” sagde hun, og inden jeg kunne nå at protestere, rev hun den i stykker.

”Hva'? Hvad skulle det til for?” Udbrød jeg. Fjerene lå rundt omkring på min seng. Melissa tyssede blot på mig, og tog fat i min ene hånd.

”Stol på mig.” sagde hun. ”Og gør, som jeg gør.”
Hun løftede sin frie hånd. Jeg sad nogle lange sekunder og stirrede olmt på hende, inden jeg besluttede mig for at efterligne bevægelsen. Så lukkede hun øjnene et øjeblik, jeg gjorde det samme, og da hun efter et nogle sekunder hviskede ”Se.” til mig, åbnede jeg dem igen.

Og fjerene omkring os svævede omkring 30 centimeter over lagnet på min seng.

Jeg udstødte en overrasket lyd, og Melissa fniste ligeså stille. Da mine øjne mødte hendes, lyste hun af fryd.

”Okay,” hviskede hun, ”Kan du mærke det? Den følelse inde i brystet?” Det kunne jeg godt, og jeg nikkede. Det var varmt og rart, og kildede på en helt speciel måde.

”Godt, koncentrer dig om den. Prøv på at få den til at vokse.” Sagde hun. Jeg lukkede øjnene og prøvede, men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle gøre. Jeg havde lyst til at give op, men gav den et ekstra spark, og så mærkede jeg let, at luften omkring mig bevægede sig.

”Nu giver jeg slip på din hånd, og du skal holde fast i følelsen.” Hviskede Melissa. Min hånd føltes kold og svedig, da hun slap sit tag, men jeg ignorerede det. Den anden hånd hang stadig i luften ligesom Mellissas havde gjort, og det begyndte at snurre i den. ”Åben dine øjne.”

Jeg slog dem langsomt op, og det føltes som om jeg havde sovet.

Fjerene omkring mig snurrede og dansede i luften, og jeg gjorde store øjne. Jeg så på Melissa, der sad med hænderne i skødet.

”Det er dit værk.” Sagde hun.

En af fjerene svævede hen mod min næse. Jeg kom med et forskrækket nys, og med et, faldt alle fjerene til jorden igen. Et langt øjeblik sad jeg bare og stirrede ned på lagnet, men så begyndte jeg at komme med en hysterisk fnisen.

”Det kan da ikke være rigtigt.” Det var jo ikke muligt. Eller var det?

”Det er rigtigt, Jackie.” Mellissas øjne havde aldrig virket mere farvestrålende.

Det var ikke normalt for mig at sidde og grine ustyrligt og føle mig hysterisk, men det her var bare så langt ude. Jeg kunne ikke tro det. Ting som magi og hekseri var noget der fandtes i bøger. Men her var det, lige foran øjnene på mig.

”Mellissa, jeg sværger, hvis det her er en eller anden åndssvag joke, så er det nu du skal sige det.” Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg sværgede på ville ske, jeg bare havde brug for at spørge en ekstra gang... selvom hun havde allerede overbevist mig.

Hun grinte bare af mig, og tog min hånd.

”Kom.” Sagde hun, ”Du skal møde Ramona.”

 

Foran mig stod et lille, gult hus, der hældte bare en lille bitte smule til den ene side. Det var ikke meget, men det var lige præcis nok til at man lagde mærke til det. Hoveddøren var knaldrød og af træ, og der var en mini trappe med to trin, hvor en fin lille Buddha statuette stod ved siden af. Huset lå lige udenfor bygrænsen, og jeg havde siddet bag på Melissas cykel for at komme derud. Men nu stod vi her.

”Jeg har skrevet til Alex om hun ikke kommer ud og henter os. Jeg plejer bare at gå ind, men jeg tænkte det ville være rart for dig.” Sagde hun, med sin mobiltelefon i hånden.

”Så Alex er her?” Sidste gang jeg så hende, havde jeg ikke været yderligere begejstret, så det gjorde mig lidt nervøs.

Den røde dør gik op, og Alex med hendes stramme, mørke krøller, tumlede ud. Jeg hørte latter inde fra huset, og genkendte straks Annas. Hun gryntede nemlig.

”Hey.” Alex pustede ud et par gange for at stoppe latteren.

”Hey.” Mumlede jeg, inden jeg tog mig sammen og så op på hende. Jeg prøvede igen, lidt højere. ”Halløj.”

”Hør, jeg er ked af hvad jeg sagde sidste gang. Eller... ikke hvad jeg sagde, men hvordan jeg sagde det. Det er en snak man skal tage stille og roligt, og jeg skulle ikke have kastet det i hovedet på dig på den måde.” Hun strakte armene ud, som for at få et kram.

Jeg trådte frem og gav hende et. ”Det er okay.”

Da vi slap hinanden igen, kiggede hun på Mellissa, og så tilbage til mig. ”Skal vi gå ind?”

Alex og Mellissa førte an. Da jeg trådte indenfor og lukkede døren bag mig, blev jeg mødt af en rar lugt af kanel. Væggene var malet en blid orange, og lyskæder hang ned fra loftet.

Jeg var helt betaget af alle de mange nipsting, da en fremmed stemme bag mig tog mit fokus. ”Jackie! Hvor er det skønt endelig at se dig i mit hus.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...