My secret circle

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2015
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Igang
Syttenårige Jackie er født heks, men hun anede intet af det, før hun blev 17. Da først tingene begynder at udvikle sig, finder hun sammen med 5 andre piger, og de danner deres eget form for søsterskab. Under vejledning fra den lidt ældre heks, Ramona, udfører de utrolige ting, Jackie aldrig havde troet var muligt. Hun forelsker sig i den jævnaldrende Will, og alting virker godt. Men Will holder på sin egen hemmelighed, og der går ikke længe, før tingene går galt.

2Likes
2Kommentarer
157Visninger
AA

3. Fest

Dagene sneglede sig ligeså stille forbi, og i løbet af ugen op til Fredag, havde jeg modtaget endnu 3 venneanmodninger, fra piger ligesom Anna, jeg havde set, men aldrig snakket med.

Det var fredag, og Mellissa skulle med til festen i aften. Jeg havde aldrig rigtig været inviteret til sådan noget før, men det havde Mellissa, så jeg tog hjem til hende for at gøre mig klar. Jeg følte for at stadse mig ud, men der var ikke særlig meget af mit tøj der passede til formålet. Til sidst fik jeg gravet en sød lille sommerkjole frem fra bunden af skabet, og jeg prøvede den på. Den var hvid med spaghetti-stropper, og udskæringen viste lidt for meget af den kavaler gang jeg ikke havde. Jeg vendte og drejede mig foran spejlet. Der var noget fint og feminint over kjolen, og jeg endte med at være nogenlunde tilfreds.

Da Mellissa åbnede døren til den lille lejlighed hun boede i sammen med sin mor og lillebror, komplimenterede hun også kjolen. ”Og i øvrigt, så passer den også til vejret.” tilføjede hun.

Selv havde hun en nederdel i cowboystof på, og en hvid top. Hendes hår var som sædvanligt sat i rodede krøller, og da sommerferien var lige om hjørnet, havde hun fået opbygget sig en fin kulør, der stod godt til de farverige lokker. Selv havde jeg langt, brunt og slidt hår, og hun hjalp mig med at krølle det ligesom hende. Mellissas makeup var fremtrædende og farverig, ligesom alt andet ved hende, mens min var lidt mere afdæmpet, selvom jeg holdt meget af min eyeliner.

”Du kan altså godt tage mere på, det ville være pænt.” Sagde Mellissa til mig, og rakte ud efter makeup-blyanten. ”Her, lad mig.”
Stregerne omkring mine øjne blev tykkere.

”Sådan!” Hun så tilfreds ud.

Anna boede i et stort, hvidt hus i udkanten af skoven. Allerede da vi nærmede os hoveddøren kunne vi høre musik, og der sad en pige på græsset udenfor og brækkede sig i en busk. ”Hyggedruk” min bare ende. Tænkte jeg.

Huset var fyldt med mennesker, og den i forvejen varme luft blev endnu tykkere.

Anna kom os smilende i møde og gav først Mellissa et kram, og så mig. ”Heeeej, godt du kunne komme.” sagde hun, og tog en slurk af hvad der end var i hendes kop. ”Der er drikke og sådan i køkkenet, så bare tag for jer. Jeg skal lige ordne nogle ting, og så finder jeg jer igen.” og så forsvandt hun i menneskemængden igen.

Jeg fik øje på en fyr i den anden ende af gangen, og da jeg så at jeg kiggede, mødte han mine øjne og sendte mig et skævt smil, inden Mellissa trak mig med ind i stuen.

Jeg fik øje på en pige, der sad blandt en flok i sofaen. Hendes hud var mørk, og hendes hår stort og krøllet. Hun så bekendt ud, og det gik op for mig, at hun var en af de piger der havde ansøgt mig ud af det blå. Hun fik øje på mig, så overrasket ud et øjeblik, men blinkede så til mig, inden hun vendte tilbage til samtalen hun havde kørende med de andre.

Jeg havde ikke drukket mere end en halv øl, da jeg begyndte at kunne mærke det en smule. Jeg havde mistet Mellissa i mængden, så jeg sad bare ude i køkkenet på en stol, og pillede ved min telefon, da nogen trak en stol hen foran mig, og satte sig. Jeg kiggede op og mine øjne mødte igen ham fyren fra gangen.

”Hey.” sagde jeg. Lettere overrasket.

Hey.” sagde han og smilte. Hans tænder var pæne og hvide, og hans hud pletfri. Hans hår var halvlangt og mørkt, og var strøet om bag ørerne. "Mit navn er Will." Han rakte hånden frem, og jeg tog den og sagde mit navn.

Jackie.”

"Nå, hvad laver du så her, Jackie? Du virker ikke som en fest-pige."

Jeg tyggede over ordene et øjeblik. "Det er jeg egentlig heller ikke. Men jeg blev inviteret, og så tænkte jeg hvorfor ikke?"

Vi sad og snakkede i et langt stykke tid. Will var 18 år, og boede i den anden ende af byen med sin far. Hans mor var død i en husbrand da han var helt lille, og hans far var nået at blive både gift og skilt igen efter det. Vi kom faktisk rigtig godt ud af det med hinanden, og der var noget tiltrækkende over det mørke hår. Han virkede også meget glad for mig, og jeg fik små sommerfugle i maven af det.

 

Jeg vågnede ligeså stille, og det første jeg bemærkede, var en grim smag i munden. Jeg var ikke vant til at drikke, så aftenen før var der ikke gået længe, inden jeg havde nået min grænse. Anna havde hjulpet mig ind på hendes forældres værelse, og hjulpet mig med at få mine sko af så jeg kunne sove.

Jeg satte mig op i sengen og så mig omkring. Der var nogen der talte sagte udenfor døren, og jeg kunne svagt genkende Annas stemme. Hvis jeg hørte rigtigt, snakkede hun med den mørkeglødede pige med det store hår. Hende, der havde blinket til mig, og ansøgt mig på facebook tidligere på ugen. Alex. Jeg rettede på mit tøj, og mens jeg håbede på ikke at forstyrre deres samtale, åbnede jeg døren. De blev begge stille med det samme, men kiggede så på mig og smilte.

"Heeeey, du er vågen." Sagde Anna på en lidt for frisk måde, og greb min hånd. "Kom med, der er et par stykker tilbage, de sidder inde i stuen."

Jeg fulgte lydigt med, og pigen, Alex, fulgte trop. Inde i stuen sad Melissa, sammen med to andre piger. Den ene havde en pæn kulør og store krøller, mens den anden havde glat, leverpostejs-farvet hår, og hun sendte mig et forsigtigt smil, der afslørede hendes tandbøjle. De så bekendte ud, og det gik op for mig, at det var de andre der havde ansøgt mig. Det var kun dem, Anna, Melissa, Alex og jeg, der var tilbage. Det var alle dem der ud af det blå havde fundet mig på de sociale medier. Det hele virkede meget underligt.

”Sit.” sagde Anna, og klappede på en plads i sofaen. ”Der er noget vi skal snakke om.”

Jeg dumpede skeptisk ned i de bløde puder. ”hvadså?”

”Hør... har du oplevet noget... udsædvanligt? Føler du dig anderledes?” startede Anna. ”Er der nogensinde sket ting, du ikke kunne forklare?”

Jeg sad fuldstændig uforstående og prøvede på at fatte, hvor hun ville hen med de ting hun sagde. Da jeg ikke svarede, talte hun videre.

”Ser du, nogen gange, er folk simpelthen bare... anderledes. Det ligger i blodet.” Hun tog en pause og kiggede ventende på mig, som om det skulle forklare det hele, men jeg forstod intet. ”De har specielle... evner... og vi har de evner... og du ved det måske ikke endnu, men du er en af os.”

Jeg åbnede munden for at sige noget, men lukkede den igen da jeg ikke vidste hvad. Der var stille et øjeblik, men så stønnede Alex opgivende og rejste sig.

”For guds skyld, vi er hekse, og det er du også.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...