A heart for christmas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2015
  • Opdateret: 8 dec. 2015
  • Status: Igang
Justin Bieber & Sara Williams. Hollywoods populære kærestepar. Det er December, denne glædens tid er allerede planlagt til randen; der kan hverken presses mere ind eller for den sags skyld ud, af Justin og Sara's tætpakkede kalender. Men når Justin en december nat bliver fragtet til det nærmeste hospital med fuld udrykning, hvad sker der så? Bliver Sara's bønner, om Justin's helbred hørt? Hvad ender det med? ______________________________________ Dette er en lille julehistorie om to personers kærlighed, i en svær tid. Hvordan vil det gå dem - og ikke mindst Justin? OBS.: Da det er en julehistorie, vil den kun være i december måned og derfor vil den ikke være så lang God jul !

9Likes
2Kommentarer
840Visninger
AA

2. 1. Advent

"All i want for christmas is you.."

Mariah Carreys stemme lød smukt fra højtalerne, imens både Justins og min stemme blandede sig fint i sangen - dog ikke på den kønneste måde. Et smil bredte sig ved tanken om, hvor dumme vi måtte se ud, imens vi satte diverse nisser og julede ting op, rundt om i huset. Jeps, jeg protesterede på, at vi skulle pynte op nu når det er 1. Advent. Justin var først lidt skeptisk, men jeg fik lokket ham med på ideen som i kan høre. 

I dag ville Pattie komme over og spise med os, det var egentlig meningen at Jeremy, Jazzy og Jazon også skulle, men grundet sneen kan de desværre ikke nå frem. 

 

Et par arme omfavnede blidt mine hofter, da jeg stod oppe på spisestolen for at pynte de steder jeg ikke kunne nå fra gulvet af. Jeg smilede for mig selv og lod som om at jeg ikke havde bemærket at han var der, mest for at irritere ham - ja, altså Justin. 

"Justin!" næsten råbte jeg panisk, da hans store varme hænder, havde fundet vej op under blusen på min mave, hvilket havde resulteret i at jeg nær var faldet ned fra stolen. 

Justin stod død af grin, imens han håneligt stod og pegede mod min retning.  Jeg rullede øjne af ham, lige i samme øjeblik hvor han kastede et par nisser i ryggen på mig. Den dreng var så skide legesyg - men det var egentlig også noget af det gode ved ham. Jeg vendte mig om i af ren refleks og løb mod ham, hvilket gjorde at han begyndte at løbe væk fra mig, imens et grin lød fra begge vores læber. Justin stoppede uventet, tog fat om mine hofter og på et øjeblik fik han taget pusten fra mig, som han havde gjort så mange gange før, selvom vi nu snart har været sammen i 3 år, kunne han stadig få denne følelse frem i mig. 

Jeg pressede mine læber hårdt mod hans, hvorefter han udviklede det endnu mere. Jeg kørte mine hænder op af hans brystkasse, imens han pressede mig mere og mere op af køkkenbordet hvor vi stod, hvilket resulterede i at vi stod tættere og tættere. Der blev ikke sagt et ord, men imens at julemusikken i baggrunden spillede videre, blev dette mere og mere intenst. Hans hænder bevægede sig ned mod min røv, i samme øjeblik som han skubbede mig over mod sofaen. Jeg hev Justins t shirt af, imens han hårdt skubbede mig ned i sofaen.

"ding dong"

Vi stoppede brat op, og kiggede panisk på hinanden. Justin skyndte sig at hive hans t shirt på igen, imens jeg knappede mine bukser. Han gik mod døren, men stoppede op og gik tilbage til mig.

"Jeg elsker dig, Sara" hviskede Justin i mit øre. "Og jeg elsker dig, Justin" hviskede jeg tilbage, efterfulgt at et intenst kys. 

Justin halvløb mod døren, og kiggede så på den lille skærm ved døren, hvor han ved hjælp af kameraerne ude ved porten, kunne se hvem der stod der. Han trykkede på den røde knap ved  vores dør, som åbnede porten. Vi blev nød til at have sådan et system, ellers ville fremmede folk, papperazziaer og fans være inde på vores grund døgnet rundt. "Det er familien" smilede Justin stort, jeg smilede stort igen og gav hans hånd et klem. 'familien', var der flere end Pattie derude da? Justin fik lukket porten igen.

En kold vind susede ind af døren, da Justin havde åbnet den for at lukke dem ind - jep, de var her allesammen, Jeremy, Jazzy og Jaxon også! Et smil bredte sig på mine læber ved tanken. 

 

"Hej skat, ja, vi mødte dem på vejen" startede Pattie ud og gav Justin et stort kram. "Ja, vi trodsede sneen" sluttede Jeremy af og gav mig et kram, hvorefter han tog sit halstørklæde af. Jeg smilede stort til ham. Jazzy og Jaxon kom løbende ind i favnen på mig, da de havde fået deres overtøj af. Jeg havde sat mig halvt ned, for at være på højde med dem. Efter at have snakket lidt med de to energiske unger, kom turen til Pattie. "Hej søde, hvordan går det?" spurgte hun, jeg smilede sødt til hende, gav hende et kram og svarede derefter, "det går faktisk super fint". Pattie smilede glad tilbage, hvorefter jeg spurgte ind til hende.

 

Justin og Jeremy stod og kiggede ud af de enorme vinduer inde i stuen, deres blik faldt på sneen der blev ved med at falde, imens de drak en øl. De havde vidst en af deres mandesnakke, det kunne jeg forestille mig. Justin holdte utrolig meget af Pattie og Jeremy, på hver sin måde. Selvom Pattie og Jeremy sådan set er skilt og har været det siden Justin var 10 mdr., kan de heldigvis stadig snakke sammen - de er faktisk ret gode venner. Jaxon og Jazzy - altså Justins små søskende, de var blevet helt forgabt i en film som var i fjernsynet. Jeg smilede sødt af dem, og gav dem et kram, hvorefter jeg fortsatte ud i køkkenet til Pattie. 

"Er du i gang med at lave mad, eller?" grinede jeg ironisk af Pattie, da hun smed to store bæreposer op på køkkenbordet. Pattie gengældte mit grin og trak mig ind i et hurtigt kram. "Ej, det ville jeg faktisk gerne, men du ville jo så gerne gøre det Sara" smågrinede Pattie. "Altså hvis du gør det, kunne det være  at vi kunne få noget, der faktisk kan spises" grinede jeg tilbage. Jeg er typen som elsker mad, jeg kan godt lide og lave mad - men af en eller anden grund, bliver det aldrig helt godt. Pattie skulle til at sige noget, da Justin pludselig afbryder os.

"Øh, Sara?" lød det fra ham. Mit blik bevægede mig hurtigt over mod ham, og hurtigt forstod jeg at det var en hentydning til at han havde et eller andet han skulle sige. Jeg smilede undskyldende til Pattie og fulgte med ham. 

 

"Hvad så skat?" spurgte jeg ham omsorgsfuldt, da han så lidt svag ud. Han havde trukket mig med oven på, nok for at de andre ikke skulle høre noget, kunne jeg forestille mig. "Hvor lagde du de der smertestillende henne?" spurgte han så, imens han lænede sig svagt forover. Jeg tog hans hånd og kiggede alvorligt på ham. "Har du ondt igen?" spurgte jeg og fulgte ham over til sengekanten, så han kunne sætte sig ned. "Ja.." startede han ud og fortsatte, "men det er ikke noget, bare rolig. Hvor lagde du dem?"

Jeg kiggede skeptisk på ham, men fortsatte ud på det tilhørende toilet til soveværelset, hvorefter jeg åbnede den ene skabslåge og fandt pillerne. "Lægen sagde at du skulle komme hvis det blev værre Justin, og jeg synes du har klaget over smerterne meget her på det sidste" konstaterede jeg og kiggede på ham, imens jeg strammede grebet om pakken med de smertestillende. Han nikkede svagt og kiggede ned i gulvet. Justin har haft klaget over smerter i brystet længe, lægen har sagt at det 'bare' er stresssymptomer, men at hvis det blev værre var det vigtigt at han sagde til. "Jeg mener det Justin" sagde jeg og kiggede hårdt på ham. Nogle få tåre fandt vej ned af hans brune kinder, havde jeg været for hård? 

"Det var ikke sådan ment Justin, jeg vil bare ikke have at der sker dig noget" sagde jeg, og i samme øjeblik trillede et par tåre ned af min kind. Justin trak mig ned på hans skød og gav mig et langt kram, hvorefter at han kyssede mig. "Der sker mig ikke noget, det lover jeg" 

Jeg svarede ham ikke, men gav ham pillerne. "Har du fortalt din mor om det?" spurgte jeg, han rystede på hovedet. Han havde ellers lovet at gøre det, men jeg havde ikke lyst til at køre mere i det, da det sikkert ikke ville føre til noget godt.

"Lad os gå ned smukke" sagde han og trak mig ind i et kys. Jeg gav hans hånd et klem og nikkede.

Duften af mad havde spredt sig i hele huset og vi kom ned lige i samme øjeblik, som vi skulle spise. Jeremy smilede venligt og jeg smilede tilbage, imens jeg inderligt håbede at Justin ville få det bedre. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...