Christmas Disaster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2015
  • Opdateret: 31 jan. 2016
  • Status: Igang
Julen nærmer sig og Louis Tomlinson’s hjerte er stadig knust, for anden gang. Hans veninde skred fra ham, til fordel for en skole og fremtid i New York. Han eks kæreste var utro med hans eks bedsteven og med nyheden om hans bedstefar skal dø, gør kun at hans hjerte mere og mere går i stykker. Men hvad sker der, når Louis hører sin bedstefars største ønske og når han drager en gammel bekendt med ind i det? (Louis er ikke kendt).

40Likes
97Kommentarer
25476Visninger
AA

12. 8 Dec.

 

 

“Louis?”
“Mmm?” Jeg drejer hovedet i mod mor, som stiller morgenmaden foran mig. Mine søskende er allerede taget i skole og de to mindste er set i børnehave. Dan er jo på arbejde, så kun mor og jeg er hjemme.

”Måske du snart skulle fri ordenligt til Naomi?” Selvfølgelig falder snakken ind på Naomi, alt handler om Naomi og det bryllup som aldrig finder afsted.

”Darling, snak med mig.” Dagen i går havde ikke været den bedste, i starten var den. Naomi blødte sig op, da j eg hentede indkøbsvognen og kørte hende rundt. Vi havde det rigtig sjovt i nogle timer, men så ringede Mark’s telefon. Keith var faldet om og blevet indlagt, igen.

Vi var lige nået at komme hjem og stod i indkørslen da opkaldet kom ind, jeg var på vej til at følge Naomi hjem, selvom hun jo bor inde ved siden af.

Lige da Mark’s ansigt ændrede sig, hvor tårer begyndte at løbe ned af kinderne. Så var jeg ikke længere i tvivl, den var galt igen. Jeg var færdig, jeg satte mig bare ind i min bil og kørte væk fra det hele. Væk fra dem alle.

”Louis, han skal nok klare den, ikke min dreng. Gå over til Naomi.”
”Kan du ikke bare lade mig være.” Hvæsser jeg spydigt af mor. Hun burde lærer at forstå en hentydning, jeg gider ikke snakke med hende, ellers hendes medlidenhedsøjne. Jeg gider dem ikke, jeg gider ikke hende, eller resten af familien. Jeg vil bare være alene.

”Louis.” Sukker hun. Mor går langsomt rundt om bordet, ligger sin hånd på min skulder og giver den et klem. Hendes læber placeres blidt i mit hår.

”Jeg går over til Lauren.” Jeg svare hende ikke, men hører bare igen hvordan hun sukker og forlader køkkenet. Der går også kun få sekunder, enden døren åbnes i gangen og lukkes igen.

Endelig alene.

 

Da jeg er færdig med maden, rejser jeg mig op og lader tallerkenen stå, inden jeg bare bevæger mig op i mod mit værelse. Måske tarveligt at lade tallerkenen stå, men lige nu er jeg ligeglad. Jeg vil blot gerne ligge mig op i min seng og gøre ingen ting.

Jeg er da heller ikke langsom om, at åbne min dør og gå ind på værelset. Mine øjne rammer mit vindue, hvor jeg kan se over til Naomi, som blot står og kigger ud af vinduet, i mod mig. Hendes øjne er bekymret. Men det rager mig.

Lige nu er jeg ligeglad med alt og alle.

Jeg ser blot på Naomi, hvordan hun skriver i blokken, hvordan hun sender kurven afsted og jeg kort efter kan få lov at høre klokken gå.

I mod min egen vilje, går jeg alligevel hen og åbner vinduet, tager kurven ind, tjekker blokken og ser hvad der står.

Skal jeg komme over? – Jingle Belle.

Jeg ser blot på Naomi, inden jeg blot trækker på skulderne. Faktisk kan jeg ikke give hende et svar, som hendes forlovede burde hun komme og som det i virkeligheden er, bør hun være fuldkommen ligeglad.

Gør hvad du vil, jeg er ligeglad.

Jeg smider blokken ned i kurven, så jeg kan få den trukket over i mod hende, så hun kan se mit ligegyldige svar. Jeg skriver endda heller ikke ”Carrot”, som jeg normalt altid ville gøre. Jeg er faktisk pænt ligeglad med alting.

 

 

Jeg ved ikke hvor langtid, at jeg har ligget her i min seng, men et godt stykke tid er det og ensomheden hjælper ikke meget. Selvom det faktisk var hvad jeg ønskede.
Et svagt bank høres på min dør, men jeg ignorerer det blot. Det hjælper ikke at ignorer banket, da endnu et bank lyder og derefter en dør der åbnes.

”Louis?” Naomi’s stemme lyder hurtigt og bekymret for mig. Men jeg ignorerer hende blot, magter ikke noget nu.

”Undskyld der gik næsten fem kvarter før jeg kom, men skulle lige i bad og kæmpe med mit tøj. Har jo aldrig brækket noget før… så det er helt nyt. Mor mente så også, at jeg lige skulle tage gulerodskage med, som hende og din mor lige har bagt til dig.” Den lange talestrøm ignorer jeg fuldkommen, dog trænger ordet ’Gulerodskagen’ i gennem til mig. Derfor sætter jeg mig hurtigt op og ser i mod Naomi, som nærmest har svært ved at holde kagen.

Jeg rejser mig derfor op fra sengen og går over til hende, hvor jeg tager kagetallerken fra hende, så hun ikke skal løfte sådan en tung en og kun med den ene hånd.

”Tak.” Naomi smiler kærligt til mig. Hun ligger forsigtigt sine arme om mig og giver mig et besværligt kram, da jeg jo står med kagefadet i hånden.

”Jeg er ked af det Louis, han skal nok klarer det.” Mor sagde næsten det samme tidligere, men det påvirkede mig ikke, men gjorde mig derimod sur og nu siger hun næsten det samme, men det beroliger mig en smule.

”Kom hen og sæt dig. Så henter jeg nogle tallerkener og kagegafler.” Mumler jeg stille ud foran hendes øre.

”Skal jeg hjælpe?” Jeg ryster blot på hovedet til hendes hjælpsomhed.

Kagen sætter jeg forsigtigt fra mig på mit bord. Har heldigvis et lille sofa ligne bord stående og to sækkestole, som er virkelig rart at have stående. Det er jo mit lille spillehjørne det står i.

”Du kan bare tage noget i minikøleskabet.” Ja sådan en har jeg også stående, hvor der findes sodavand og øl, ikke mindst andre spiritus varer.

”Louis, jeg er virkelig ked af det.” Jeg vender mig kort om i mod hende, men svarer hende ikke. Jeg forlader i stedet bare værelset og går ned i mod køkkenet, så jeg kan hente de tallerkner og kagegafler, som jeg skal hente.

 

Med tunge skridt går jeg ned af trappen, med hovedet stopfyldt med tanker og bekymringer. Jeg må ærligt indrømme, at hører Naomi have problemer med badet og med tøjet, det rammer et eller andet sted. Hun var jo mit ansvar. Men igen, det var Harry’s skyld og han er en idiot!

Jeg har stadig tænkt mig at finde ud af, hvorfor hun bare skred og måske jeg kan få det ud af hende i dag, nu når hun ved jeg er nede. Hun burde vel fortælle mig alt, bare for at gøre mig glad i dag?

Det bare så trist, Keith havde det jo godt i weekenden og i dag har han det dårligt. Men de tvivlede også på, at han ville overleve julen ud. Men alligevel. Hvorfor skal den mand dø? Han er jo det dejligste der findes.

Men vi alle skal dø, før eller siden. Det siger alle jo, men det er stadig ikke fair. De onde og modbydelige folk, er dem som bør dø før alle andre. Deriblandt Harry Styles og Eleanor Calder. De er onde mennesker.

Jeg åbner køkkenet skabet, hvor vores dessert tallerkner står. Jeg fisker to tallerkner ud og åbner derefter skuffen med dessert relaterede bestik. To kagegafler finder vejen til min hånd og bliver lagt ovenpå tallerkenerne.

Da tingene er fundet, går jeg i mod trappen igen og op i mod Naomi, så jeg kan komme op og få den kage, som både mor og svigermor har lavet.

Mor har nok dårlig samvittighed over, at jeg er så trist som jeg er og hun intet kan gøre ved det, hun kan jo ikke bare fjerne smerten jeg bærer. Samt mine tanker.

Jeg må ærligt indrømme, at alt det her julepynt i huset, irriterer mig grænseløst. Julehumøret er ikke på sin højeste i år. Jeg ser ikke rigtig frem til den, eller til min fødselsdag. Egentlig ønsker jeg blot det nye år snart ankommer.

 

 

”Så Naomi, hvorfor skred du den anden dag?” Halvdelen af kagen er blevet spist og vi har snakket om alt andet end vores problemer. Hun har virkelig lettet mit humør en del, meget mere end hvad jeg havde forventet ville ske.

”Louis, jeg har sagt at jeg havde glemt en aftale.” Hun kigger mig ikke i øjnene, men i stedet på fjernsynet, hvor en eller anden julefilm køre. Jeg har ikke helt styr på hvad film, som jeg har fået sat på til os.

”Jeg køber den ikke… Vi er faktisk forlovet, så du skal fortælle mig det. Ærlighed er det vigtigste i et forhold.” Ordende forlader bare min mon og jeg føler mig faktisk rigtig klog, efter at have sagt dem.

”Teknisk set, så har du ikke friet til mig og det er sådan set en opbygget løgn. Jeg har desuden heller ikke nogen ring. Så jeg skal egentlig slet ikke fortælle dig noget og lade ærlighed komme først. Desværre Louis.” Hendes stemme er totalt flabet, hun drejer bare sit hoved og kigger kækt på mig, hvor hun kort efter rækker tunge.

”Du er så umoden Naomi.”
”Åh virkelig? Jeg bor ikke hjemme ved mine forældre mere, gør du?” Jeg ryster kort grinene på hovedet af hende.

”Jeg bliver sådan set smidt ud på mandag og du følger trop. Remember?” Denne gang er det min tur til at snakke flabet og hun griner bare af mig.
Jeg får hurtigt et puf i siden, inden Naomi tager popcornene og smækker i mit hoved. Ja sådan en fin maskine har jeg også stående, jeg fik den i julegave/fødselsdagsgave sidste år og jeg elsker den! Den er fantastisk!

”Hvem er det lige der kaster med mad nu?” Griner jeg kækt af hende, hvor hun bare klasker til mig og giver mig et kærligt smil.

 

*******************************************************************************************************

 

Sorry det kommer en dag for sent! Men bedre sent, end aldrig :).
Stod og bagte kager med mor i går, derfor fik jeg ikke bikset noget sammen og i dag er jeg gået i gang med en ny behandling i mod migræne.
Håber denne behandling kommer til at hjælpe!

Kapitlet for i dag, kommer i morgen og forhåbentligt sammen med kapitlet som skal komme i morgen :).

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...