Christmas Disaster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2015
  • Opdateret: 31 jan. 2016
  • Status: Igang
Julen nærmer sig og Louis Tomlinson’s hjerte er stadig knust, for anden gang. Hans veninde skred fra ham, til fordel for en skole og fremtid i New York. Han eks kæreste var utro med hans eks bedsteven og med nyheden om hans bedstefar skal dø, gør kun at hans hjerte mere og mere går i stykker. Men hvad sker der, når Louis hører sin bedstefars største ønske og når han drager en gammel bekendt med ind i det? (Louis er ikke kendt).

40Likes
97Kommentarer
25461Visninger
AA

10. 6 Dec - Part two.


 

Siden vi satte os ind i bilen, har Naomi ikke viget mig et eneste blik, eller har sagt noget til mig og det er på sin vis okay, for så er det da fred og ingen diskussioner. Men alligevel er det også bare lidt træls, at der skal være så stille.

Hun sidder bare med armene over kors og hver gang jeg vælger en musik kanal, så slutter hun bare radioen. Tror vi brugte de første 10-11 minutter på og lege med de knapper på radioen, før jeg faktisk gav hende hendes vilje og lod den være slukket.

Nu er det bare stilheden som tager over og giver en ret stor spænding i mellem os. Bare tanken om at hun vil lade sig falde og sørger for at få ’barnet’ væk, gør det ikke bedre. Hun ved jo at dør vores barn, så vil hun slippe ud af løgnen. Det var jo også det Lottie sagde til mig.

Jeg ved jo det vil være en perfekt ting, så vi begge kommer ud af denne løgn, som jeg har været så dum at starte. Men alligevel, så kan jeg heller ikke få mig selv til, at stoppe denne løgn igen og slet ikke når jeg ved det er Keith’s største ønske.

Jeg ved det, jeg er en spasser og en idiot. Lottie behøvede ikke engang at fortælle mig det, jeg vidste det udmærket i forvejen. Jeg leger med en andens liv og en andens glæde. Jeg leger med Naomi’s liv og med Keith’s glæde. Hvad er jeg lige for en person?

Men man kan vel sådan set sige, at Naomi selv er med i det? Hun var jo den der ikke kunne sige nej, til hendes mors glæde over, at der kunne være en baby i hendes mave og derfor er der en baby i maven, fordi Naomi ikke kunne sige nej.

Desuden er det også hende, som nu sørger for at jeg bliver smidt ud og skal flytte til London. Så hun leger selv med og hvis hun skal gøre tingene værre for mig, så gør jeg også tingene værre for hende. Sådan er det bare. Hun fortjener det.

 

”Louis, du skulle have drejet her.” For første gang på denne tur, taler Naomi endelig til mig og det er kun fordi jeg ikke køre den rigtige vej. Selvfølgelig skulle hun da brokke sig over det.

”Vi skal ligesom hente Keith, ikke.” Jeg hører svagt hendes måde at sige ’tsh’ på og sikke barnlig hun er ved det! Men igen, hun er to år yngre end mig og en irriterende mide.

”Vi kunne også lade hver, ikke? Vi behøvede slet ikke at skøjte, eller hente Keith. For hvis du bare havde holdt din kæft lukket fra start. Så ville vi intet skulle og jeg kunne have sluppet for dig!”

”Åh hold nu fucking kæft Naomi! Du sagde selv du ville gøre det her for mi…”
”For Keith…” Retter hun mig blot. Seriøst kunne hun være mere barnlig? Nu var der så fredfyldt og nu skal vi skændes om sådan noget latterligt noget. Stakkels mand som bliver gift med hende, sikkert derfor hun ingen mand har. Hvem vil kunne holde hende ud? I hvert fald ikke mig!

”Jeg vil nødig se ham få et hjertestop, fordi hans ikke biologiske barnebarn mener, at det er okay at lyve omkring ægteskab!”

”Hold så kæft Naomi!”

”Hold så kæft Louis!” Parioder hun mig, med en og samme stemme lyd, selvfølgelig kan hun ikke lave min stemme 100 % rigtigt. Men hun kan åbenbart finde ud af og parioder, så vreden er til at høres og tonen som jeg brugte, er den hun selv bruger mod mig.

”Stakkels mand som bliver gift med dig.”
”Jeg forstår godt hvorfor Eleanor var dig utro. Du er så skide barnlig, hun ville nok hellere have en mand, som Harry tydeligt må være. ” Med et kører jeg indtil siden, hvor jeg bremser hårdt op og ser vredt på hende. Naomi virker tydeligt ikke berørt af min hurtige handling, eller mine vrede øjne. I stedet kigger hun bare tomt ud af forruden.

”Jeg forstår skam også Harry nu. Du er jo en stor idiot. Han mente helt sikkert Eleanor fortjente bedre. Nøj de må have hygget sig, i mens du passede dine søskende. Kan bare se det for mig, hvordan Eleanor har skreget hans navn og de havde helt sikkert også knaldet i din seng. Kan endda forstille mig, hvordan de sidder og griner hjemme ved dem, fordi du er sådan en stor kujon.” Jeg mærker en meget stor vrede, over hendes så fine lille tale og selvom jeg for længst bare kunne have afbrudt hende, så ville jeg stadig hører hvad hun havde at sige.

”Nuurh er lille Louis William Tomlinson blevet mundlam? Er det hårdt at hører sandheden, at ingen elsker dig og du bare er en stor idiot?” For første gang vender hun sine øjne i mod mig og selvom mine øjne er temmelig vrede, hvor de tydeligt udstråler en koldhed, så påvirker det ikke Naomi en skid.

”Nuurh, skal lille Louis nu græde? Vræl, vræl, vræl, vræl! Måske du skulle løbe hjem til din mor igen og græde ved hende. For du kan tydeligt ikke tåle sandheden.” Jeg knytter vredt mine hænder sammen og jeg føler virkelig den største træng til at slå hende, kvæle hende og smide hende ud af bilen, så hun kan ligge der og dø.

”Nuurh, du ser så dum ud lige nu. HaHaHa!”

”Hold så din fucking kæft!” Råber jeg med fulde lungers kræft, selv det får hende ikke til at se bange ud for mig, langtfra.

”Du kan godt slappe af i kroppen, jeg ved godt du ikke vil slå mig. Du ville aldrig kunne slå en pige. Så kan vi droppe din barnlighed og køre hen for at hente Keith, så denne dag kan slutte og jeg kan slippe for at se dit grimme fjæs?”

”Jeg hader dig Naomi!”

”Åh jeg elsker skam også dig Louis. Or not.” Med vrede og irriteret bevægelser, køre jeg ud på vejen igen og med kursen i mod Keith. Men trangen til at slå hende, kvæle hende og kaste hende på vejen, den forsvinder slet ikke.

 

 

Last Christmas, I gave you my heart. But the very next day, you gave it away…” Wham’s store julehit fra 1983, flyver ud i gennem højtalerne i skøjtehallen, hvor mange andre står og skøjter rundt.
Midt inde på skøjtebanen, står en velkendt lille bod som sælger kakao og andre søde sager, som man kan købe, hvis man har behov for en lille pause. Der er skam borde og stole lige rundt om boden. Netop så folk kan sidde og slappe af.

Resten af turen her hen, snakkede hverken Naomi eller jeg til hinanden og da Keith spurgte indtil det, sagde Naomi blot at jeg var en idiot, som ikke gider flytte hjemmefra. Hun fortalte i det mindste noget, som bare var lidt sandt og jeg er glad for hun ikke fortalte resten.

Lige nu sidder både Keith og Naomi ved et af bordene, i mens jeg henter os kakao og kager. Det gode ved boden i midten er, netop at man ikke falder og skvatter sig, da de har puttet et gulv underlag på. Man kan sidde uden sine skøjter på og de kan ligge i siden.

Det er vildt praktisk, i mens står vores egne sko inde ved bænkene. Normalt skøjter man ikke i Ishockey salen, men de har heldigvis to af dem og i juletiden er den ene reserveret til skøjtning. Det ikke fordi den er så meget større, end den normale skøjtesal. Men den er stadig noget større.

Der er endda pyntet op med julepynt rundt omkring i salen og skøjtebanens kanter er endda pyntet op med bånd. Det er vældig hyggeligt.

 

”Værsgo Hr.” Jeg vågner lidt op fra mit betragtende syn af salen, da pigen i boden snakker til mig og nærmest siger min bestilling er færdig.

”Tak og her.” Jeg rækker hende de penge jeg skylder og lidt ekstra i drikkepenge. Man kan jo godt give dem lidt ekstra, det er jo jul og de sørger jo for her er pænt, at der bliver givet en ordentlig julestemning.

Jeg tager fat i den lille bakke, som hun har placeret kopperne og kagerne på, bare duften af kagerne trænger hurtigt ind i min næse. Det er så hyggeligt det her, det ville være mere hyggeligt, hvis Naomi ikke var med og hun var sådan en bitch. Det var hyggeligere i gamle dage, den gang vi rent faktisk var venner og kunne sammen.

Da jeg når bordet, sætter jeg pakken for an dem og Naomi tager hurtigt en kage, uden blot at sige tak, eller noget som helst andet ord. Det er tydeligt at hun virkelig hader mig. Selv sætter jeg mig op på min stol og tager en kage.

”Tak min dreng, det er så hyggeligt at være her og sammen med Jer er det rigtigt hyggeligt. Jeg tror også jeg vil tage de andre med herned en dag, det kunne være så hyggeligt. Sådan en lille familie udflugt. Selvfølgelig skal din familie også med Naomi, jeg ved godt Caro måske ikke kan skøjte. Men hun kan jo bare komme herind og sidde?”

”Ja det kunne være meget hyggeligt Keith, men jeg tror ikke Caro vil være interesseret lige meget hvad, hun hader at skøjte og hun ligner virkelig en Bambi på glatis. Tror meget heller hun vil have de sidste ting på plads, inden babyen kommer til verden og hvis jeg kender hende ret, så vil hun blot æde boden ud for kager.” Keith griner bare af hendes lange forklaring, som jeg helt sikkert ved er hendes måde på og fortælle ham at hun ikke gider, som det er hendes søster hun bruger.

”Ja det ville ligne Caro, specielt med babyen på vej. Det bliver jo spændende at se hvad det bliver. Hvornår var det hun skulle føde?”
”Engang i starten af det nye år. Ja det vel okay spændende. Caro vil gerne have en dreng og Patrick vil gerne have en pige.”
”Selvfølgelig vil han have en prinsesse, det er jo en hver mands drøm. Jeg husker også at Mark altid ønskede sig en prinsesse, det var alt hvad han ville have. En lille prinsesse, som han kunne forkæle og i stedet fik han 4 fantastiske prinsesser. Han fik sig så også en fin prins.” Naomi ruller kort med øjnene over det sidste, hvor hun kort giver mig et blik og derefter kigger på Keith.
”Så fin er Louis heller ikke. Han er stadig en ligeså stor idiot, som han altid har været og mors lille dreng. Voksen bliver han heller aldrig.” Keith griner bare af hendes ord og ser smilende på mig.

”Louis, flyt så hjemmefra med dig min dreng og bliv voksen.” Bare det at han griner, gør mig rigtig glad, så jeg er egentlig ligeglad med hvad Naomi siger, lige nu er jeg bare glad over at han griner og har et kæmpe smil på læben.

”Du kan ligeså godt droppe det Keith, Louis nægter. Lejligheden er endda så fantastisk og selvom den står i hans navn nu, så er han stadig muggen over det. Bare fordi Eleanor og Harry bor to gader væk.”

”Louis, min dreng. Du har fundet den mest perfekte kvinde i dit liv, så er det vel lige meget med de idioter. Ikke?” Han ligger sin hånd oven på min, hvor han sender mig sit perfekte bedstefar smil.

”Jov det er det bedstefar.” Et smil rammer hans læber og det sender en kæmpe varme ind i min krop, hvor glæden blot vokser sig over at han er glad. Han tager stille en tår af sin varme kakao og lader blikket hvile på Naomi.

”Hvad håber I så på det bliver?” Naomi kigger hurtigt på mig, inden hun kigger på Keith og jeg kan allerede nu fornemme, at der kan skabes ballade.

”Altså, vi har først en tid til scanning her på tirsdag og det er vores første scanning. Der er lidt travlt i julen. Folk har det med at få børn om vinteren, så vi kunne først på tirsdag. Men jeg har altid lidt håbet, at jeg ville få tvillinger og med Louis’s familie, så kan det jo sagtens lade sig gøre. Jeg vil gerne have tvillinger, en af hver.” Selvfølgelig skulle Naomi sige sådan noget pis og sige vi skal til scanning på tirsdag. Men det overrasker mig ikke med tvillingerne og et af hver køn. Det har altid været hendes ønske.

”Det ville være en meget fantastisk ting og det kan være Louis har arvet Johanna’s gen.”
”Det håber jeg lidt.” Naomi giver ham et stort smil, hvor hun igen tager en kage og kigger i mod mig.

”Du kunne godt have købt mig pandekager… vi vil have pandekager. Du vil vel gerne sørge for, at dit kommende barn får god mad ikke?” Jeg ruller kort med øjnene over Naomi. For selvfølgelig havde hun ikke blødt op og ville være god mod mig, nej hun vil stadig straffe mig.

”Du hørte din forlovede Louis, hent pandekager.”
”Javel. Skal du også have bedstefar?” Keith nikker med et kæmpe smil. Det er så dejligt at se ham glad, hvilket jeg nok har nævnt så mange gange. Men manden skal dø og han lader ingen vide det. Han er fantastisk.

 

Jeg tager langsomt og forsigtigt kopperne af bakken, ikke mindst kagerne. Kan jo ligeså godt afleverer bakken, nu når jeg skal hente pandekager til dem begge. Det ville være dumt ikke at gøre andet.

Da jeg kommer op til boden, sætter jeg bakken fra mig og får hurtigt bestilt tre tallerkener. Kunne egentlig selv godt tænke mig pandekager, de plejer at være gode. Det var de i hvert fald en gang, så forhåbentligt er de det endnu.

Mine øjne vender sig om i mod Naomi og Keith, som tydeligt sidder og snakker. Hvad de snakker om aner jeg ikke, men forhåbentligt er det noget godt, for Keith smiler til hende og hun sipper lidt af sin kakao. Så kan det vel ikke være så slemt?

”Sir her er deres pandekager.” Pigen bad boden rækker mig bakken og giver mig et venligt smil, hvor jeg smiler skævt tilbage til hende. Jeg tager roligt i mod bakken og begiver mig tilbage til dem begge.

Men lige i det øjeblik jeg kommer derhen, rejser Naomi sig op og ser helt underligt på mig, et blik jeg ikke kan tyde, af jeg burde kende hende ud og ind. Men lige det blik kan jeg ikke tyde. Hun kigger hurtigt fra mig og over til Keith, inden hun griber fat i sine skøjter.

”Jeg er nød til at gå. Jeg glemte helt jeg havde en aftale med en anden.” Jeg rynker forvirret med øjenbrynene, da jeg ikke helt forstår hende. Hun hyggede sig da ellers før sammen med Keith, selvom hun hader mig og ikke ville med.

”Naomi?” Siger jeg lidt forvirret, men hun reager tydeligt ikke på mine ord, ellers ignorer hun mig og ikke gider snakke til mig.
Jeg stiller pandekagerne på bordet, da hun hopper ud på isen i en hurtig bevægelse og skøjter ind i en anden, hvor de begge vælter.

”Naomi!” Råber jeg da jeg ser synet og ser hvordan hun bare vælter. Naomi rejser sig slet ikke fra jorden, hvilket hurtigt får mig til at tage mine skøjter på og andre kommer hurtigt hende til undsætning. Selv Keith kæmper med sine skøjter.

 

Personen hun støtte ind i har fået rejst sig op, hvor personen griber fat i hende og løfter hende op, hvor personen skøjter ind på bænkene med hende. Selv får jeg hoppet hurtigt ud på isen, så jeg hurtigt kan skøjte indtil hende og være den som er der for hende.

Da jeg er på vej derhen, ser jeg en pige løbe væk i bare sokker og nok får at hente en medarbejder eller noget. Det må virkelig være slemt. Det håber jeg godt nok ikke.

Jeg går hurtigt ind på gulvet, selvom det er lidt besværligt at gå på, nu når man har skøjter på. Men jeg er ligeglad, jeg skal være sikker på hun er okay.

”Naomi, er du o… Harry…” Lige da jeg kommer helt tæt på, kan jeg genkende det brune hår og krøller. Jeg må ærlig talt indrømme, at ude på isen lignede han en pige og jeg fortryder ikke det jeg tror, han er en idiot. Det at se ham sidde der og ved Naomi, det bryder jeg mig ikke om!

Harry vender sit hoved i mod, hvor han bare kigger helt sørgmodigt på mig. Men det kan idioten godt glemme alt om. Hans blik betyder intet!

”Louis je…” Jeg vifter blot med hånden, som et tegn på at jeg er ligeglad og ikke ønsker at hører hans ord, de betyder intet.
Ud af min øjenkrog, kan jeg skimte Keith er ved min side og jeg mærker det også hurtigt, da han ligger en hånd på min skulder. Han vil sikkert forsøge at dæmpe den vrede, som lige nu pumper rundt i mig og giver mig lysten til at smække Harry en knytnæve.
Jeg skubber hurtigt Harry væk fra bænken, hvor jeg hurtigt sætter mig ned og ser helt bekymret på hende. Hun ser ikke for godt ud og det ser ud som om højre hånd er brækket. Hun må have taget faldet med hånden, i et forsøg på at stoppe faldet.

”Naomi, er du okay?” Hendes tårefyldte øjne kigger blot på mig, som om jeg er en eller anden idiot og har spurgt om noget forkert. Men det har jeg nok også.

”Jeg fandt nogle, som kunne hjælpe Ha… oh hej Louis.”

”Gemma.” Mumler jeg blot, da jeg nu kan se hvem pigen er og hvem der løb efter hjælp. Harry’s storesøster. En person jeg heller ikke snakker med mere, faktisk prøvede hun at komme i kontakt med mig, da hun fandt ud af hvad der var sket og jeg har blot ignoreret hende.

 

”Se, jeg dur ikke til skøjter.”  Jeg hører godt Naomi’s mumlen, det er tydeligt at hun vil lette den akavede stemning. Men lige meget hvad hun siger, så kan hun ikke fjerne den.

”Det er ikke nu du skal joke, Naomi.” Et lille svagt smil er alt jeg giver hende, inden en medarbejder puffer mig væk og begynder at rense hendes højre knæ. Havde ikke lige lagt mærke til knæet så meget, som tydeligt har et hul. Mine øjne hvilede mere på hendes hånd, da det var den mest tydelige skade.

”I kan tage det af, når I kommer hjem. For du skal helt sikkert have plaster på og du skal helt sikkert på skadestuen med hånden.” Siger medarbejder i det han binder forbinding rundt om knæet, tøsen har jo taget leggins på og de er jo ikke lige til at smører op over knæet.
”Vi køre også nu. Louis, bære du hende ud i bilen, så skal jeg nok køre.” Dejligt at Keith kan afbryde den akavede stemning, det letter da en del. Det ville gøre det hele bedre, hvis Harry skred og ikke var den person, som hun skøjtede ind i.

”Louis, jeg er virkelig ked af det.” Hvad forstod den fyr ikke? Det er da så tydeligt, at jeg ikke gider snakke med idioten. Er det ikke?

Jeg sætter mig hurtigt ned på bænken, hvor jeg får smidt skøjterne af og derefter taget mine egne sko på. Selv Keith gør det samme. Harry forsøger stadig at snakke til mig, men jeg ignorer ham blot, imens jeg får mine sko på.

Da skoende er på, rejser jeg mig op og løfter forsigtigt Naomi op i en brudestilling, da jeg egentlig blot vil væk herfra og ikke være i nærheden af Harry. Desuden skal Naomi på skadestuen, hvor jeg senere kan få hugget hovedet af Michael, hendes far. Ih hvor jeg dog glæder mig!

”Kom op med dig Naomi.” Sådan Louis, bare ignorer Harry, den idiotiske fyr. Bare ignorer ham fuldkommen!

Keith tager fat i Naomi’s støvler, så vi kan komme væk herfra og få hende her på skadestuen, væk fra Harry. Så dejligt. Jeg kunne sådan smække en knytnæve i hans fjæs. Han fortjener det.

”Du skal blot skabe problemer, du kan intet andet Naomi.” Er det sidste jeg siger til hende, inden vi alle tre forlader skøjtesalen og nu rykker ud i mod skadestuen.

 

*******************************************************************************************************

Fortsættelse følger i morgen! :).

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...