Christmas Disaster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2015
  • Opdateret: 31 jan. 2016
  • Status: Igang
Julen nærmer sig og Louis Tomlinson’s hjerte er stadig knust, for anden gang. Hans veninde skred fra ham, til fordel for en skole og fremtid i New York. Han eks kæreste var utro med hans eks bedsteven og med nyheden om hans bedstefar skal dø, gør kun at hans hjerte mere og mere går i stykker. Men hvad sker der, når Louis hører sin bedstefars største ønske og når han drager en gammel bekendt med ind i det? (Louis er ikke kendt).

40Likes
97Kommentarer
25485Visninger
AA

7. 4 Dec.

 



”Louis, kan vi snakke?” Jeg ser i mod døren til mit værelse, hvor Lottie står med et bestemt blik i hendes øjne. Jeg nikker blot til hendes ord. Hun går ind på mit værelse, hvor hun lukker døren og kort ser over i mod Naomi’s vindue.

”Louis, dig og Naomi er ikke par. Det kan være du narre alle andre, men du kan ikke narre mig.” Hun drejer sig helt i mod mig og jeg ser bare kækt på hende.

”Hvad snakker du om? Vi er et par og vi skal have en baby.”
”Louis, hun kaster jo ikke engang op. Vi tog ud og spiste sushi i går, Caro fik en anden ret og kunne ikke engang klarer lugten af fisk. Hun gik ud for at kaste op og hvis Naomi var gravid, så gjorde hun det samme.”
”Lottie, deres smagsløg behøver ikke at være det samme. Det jo tidligt i graviditeten.” Jeg ser bare grinene på hende, da hun er virkelig latterlig at hører på. Tænk at beskylde sin egen bror for, at lyve.

”Du lyver Louis, det lyser ud af dine øjne. Du benægtede at føle noget for hende, den dag at bedstefar blev indlagt, lige efter du havde hentet os. Efter en snak med ham og pludseligt så er du forlovet, med Naomi.”
”Lottie, det er altså ikke som du tr…”
”Ikke Louis, det lyser ud af dine øjne og din måde at snakke på nu, siger alt. Hvordan kan du gøre det? Ikke bare i mod mor, men far og bedstefar, ikke mindst Naomi! For hun gider ikke det her, vel?” Jeg ryster kort på hovedet, jeg kan ligeså godt gå til bekendelse. Jeg kan ikke så meget andet.

”Hvorfor Louis?” Jeg klapper på sengen, som et tegn på at hun skal sætte sig, hvilket hun også går hen og gør.

”Han fortalte mig, at han havde håbet på at nå og se et af sine børnebørn blive gift, eller bare stifte familie. Det gjorde ondt at høre og det røg bare ud af mig Lottie. Han spurgte så med hvem og da jeg lige havde set Naomi i lufthavnen, så røg hendes navn ud af min mund. Du skulle have set ham, han blev så glad Lottie, både for han ville nå at se det og at det var med Naomi.” Hun ryster bare med hovedet af mig.

”Du narre alle sammen Louis, det er ikke okay. At sige hun er gravid, gør det hele værre.”
”For engang skyld er jeg glad Lottie. Når I snakker om mig og ser på mig, så er det ikke med sorg over det Eleanor og Harry gjorde. For første gang handler samtalerne ikke om det, men om noget helt andet.”
”Du godt klar over, at I ikke skal giftes Louis, ikke? Hvad vil du gøre når vi rammer din fødselsdag?” Jeg trækker blot på skulderne og ser på min lillesøster, som blot sukker.

 

”Jeg har ikke fortalt Jer det Lottie. Men Harry og Eleanor er blevet kærester. Det har de været længe, derfor tog jeg til London og drak mig i hegnet. Jeg lejede et hotelværelse og bare drak mig i hegnet hver dag.”
”Jeg vidste godt det med Eleanor og Harry, Louis. Eleanor fortalte mig det og i det øjeblik stoppede jeg venskabet.”

”Min bedsteven stjal min kæreste fra mig. Hvordan skal jeg kunne tilgive det? Jeg elskede hende, vi havde været sammen så længe. Keith skal dø, han tog mig ind som sin egen. Min verden går i stå når han er væk Lottie, så har jeg intet!” Hendes arme ligger sig hurtigt om mig, hvor jeg bare begynder at græde.

”Louis, du har os. Du er ikke den eneste der mister ham. Men vi er en familie Louis. Åh hvor jeg hader dig for det her. Please, bare stop det inden din fødselsdag Louis. Jeg hader virkelig og sige det.”
”Vi kan ikke stoppe det, jeg kan ikke stoppe det. Som Naomi selv sagde, de vil kunne se maven aldrig vokser…”
”Hun kan miste barnet, blive så deprimeret og flytte væk fra dig.” Jeg ser hurtigt på Lottie, for den idé var ikke så tosset.

”Lottie, Naomi hader mig. Hun skred fra mig og hun fandt en ny bedsteven.” Hun stryger mig blidt på kinden. Hun lader sine læber ligge sig i min pande.

”Det bedste ved det her er, at du flytter ud herfra og bliver en mand igen.” Jeg ruller kort med øjnene, i mens Lottie bare griner.

”Ja, Naomi gør lige alt værre.”
”Du startede Louis.”
”Jamen hun får mig smidt ud af mit hus!”
”Du bliver 24 år, Louis du skal ud af det her hus.” Jeg sukker blot over min søster og skubber til hende.

”Fortæl mig om Paris.”

 


 

Jeg ser ud af vinduet over i mod Louis, det har jeg gjort et stykke tid. Både set hvordan han har grædt siden Lottie kom ind og nu sidder de bare smilende, i mens de griner en gang i mellem.

Hans ord har jeg ikke kunnet få ud af hovedet. Tænk hvis Keith fik sandheden at vide og fik et hjertestop igen. Så ville det være min skyld. Det var jo det han indirekte sagde, fordi jeg ville være den der sprang fra.

Jeg ser kort ned på min mobil, men ingen sms eller opkald er kommet ind og jeg smider den derfor bare over i sengen.

Jeg sætter mig op i vindueskarmen, som stadig er fyldt med puder og jeg ved ikke hvad. Det er sådan en bred vindueskarm, at man kan sidde i den og det er det som er meningen. Jeg har altid elsket dette vindue.

Snoren til vores hemmelige brevkasse, hænger stadig i mellem vores to vinduer. Det var nu ikke en kasse vi sendte afsted, det var nu en kurv som vi satte på krogen. Derfra trak vi bare i den ene snor, i mens den anden førte kurven over til den anden af os. Der er endda en klokke for enden af snoren, så når kurven rammer en af os, så kan vi køre klokken ringe og vi ved den anden har sendt en besked.

Der var endda oftest slik med eller en film, specielt hvis vi vidste den anden var ked af det. Det var den måde vi kommunikerede på. For Caro kunne sagtens læse mine beskeder, da hun bestemt mente at Louis og jeg havde noget. Hans søskende kunne også sagtens finde på at læse hans beskeder i gennem.

Så vi opfandt denne her løsning.

 

Jeg ser i mod kurven på gulvet, som jeg tager op og sætter i vinduet ved mig. Bloggen til at skrive på og tussen ligger stadig i. Det bringer et lille smil frem på mine læber.

Jeg tager bloggen op til mig og fører tussen hen over papiret.

”Okay, jeg gør det. Men ikke for din skyld, men din bedstefars skyld – Jingle Belle.”.

Jeg fniser kort over det dæknavn jeg havde. Vi tog det ud fra en sang og tilføjet et ekstra E på, det mente Louis der skulle.

Jeg åbner langsomt vinduet og sætter kurven på krogen. Jeg ligger både blok og tussen i til ham. Jeg ser tøvende i mod hans vindue, men vælger alligevel trække i den anden snor, så kurven bevæger over til hans vindue.

Da den velkendte ringeklokke lyder, går der ikke særlig langtid før Louis dukker op i vinduet og åbner det. Han kigger undrende over på mig, inden han ser ned på kurven og tager den indtil sig. Lottie træder langsomt frem bag ham, hvor hun bare smiler kort til mig.

Hans ansigt er ikke til at tyde, men han river papiret af og skriver noget andet, det kan jeg da se. Jeg betragter stille kurvens vej hen til mig og jeg tøver heller ikke med at tage den ind, da den kommer frem til mig.

”Tak Jingle Belle. Lottie ved sandheden – Carrot.”

Jeg griner kort over hans eget navn til sig selv. Det var nu mig der valgte det til ham. Louis var jo helt besat af gulerod, så han skulle da have det navn.

”Men du skylder mig en ring og et bedre frieri, end det over skype, som jeg er gået klip af – Jingle Belle.”
Louis ser forventningsfuldt på mig, da jeg sender kurven tilbage til ham og han tøver heller ikke med at trække den ind. Han ser meget stift på papiret og drejer sine øjne op på mig, hvor han blot giver mig en tommel op og lukker vinduet i igen.

 

*******************************************************************************************************

Fortsættelse følger i morgen!
Rigtig god Fredag alle sammen! :).

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...