Christmas Disaster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2015
  • Opdateret: 31 jan. 2016
  • Status: Igang
Julen nærmer sig og Louis Tomlinson’s hjerte er stadig knust, for anden gang. Hans veninde skred fra ham, til fordel for en skole og fremtid i New York. Han eks kæreste var utro med hans eks bedsteven og med nyheden om hans bedstefar skal dø, gør kun at hans hjerte mere og mere går i stykker. Men hvad sker der, når Louis hører sin bedstefars største ønske og når han drager en gammel bekendt med ind i det? (Louis er ikke kendt).

40Likes
97Kommentarer
25350Visninger
AA

6. 3 Dec.

 



Mine øjne lander stille på billedet, som Louis for blot to dage siden spurgte indtil. Jeg forstår godt at han blev sur og skuffet over svaret, men jeg sagde blot sandheden. Sådan da.

Jeg tager billedet op i mine hænder og kører fingeren hen over Liam, hvor jeg sukker kort. En lille tåre eller to, falder ned på billedet og glider hen over glasset, da jeg sætter billedet op på hylden igen.

Mine øjne lander i stedet ned på min Iphone 6, som jeg har i den anden hånd. Jeg trykker på ’home-knappen’ og ser at ingen beskeder er gået ind, der er heller ikke noget opkald. Igen sukker jeg blot og ligger mobilen ned i lommen.

Det var tydeligt at sporer på Louis, at han ikke kunne lide at billederne af os var væk. Det er langtid siden vi var venner og derfor ser jeg ingen grund til, at have billeder af ham og jeg stående fremme mere.

Begge vores familier, er stadig i gang med at planlægge vores bryllup, selvom vi sådan set er ’uvenner’ og jeg har sagt at det er aflyst. Jeg fortryder ikke mine ord i forgårs og jeg fortryder ikke noget af det jeg sagde til vores mødre.

Louis kan bare lærer, at man ikke skal lyve og gå i panik, når man når de svære tider. Han burde være en mand og flytte hjemmefra.
Da Lottie og Fizzy begyndte at snakke om hans eks, så kunne jeg ikke andet få ondt af ham. For sikke en bitch hun var, at være sammen med en anden mand og være utro, det gør man ikke og ens bedsteven, skal da slet ikke tage ens kæreste.

Stakkels fyr, som så valgte og flytte hjem til sin mor. Nu er det så hans bedstefar det er galt med og det er da rigtig synd for ham.

Det med at se Jay sammen med en ny mand, var fuldkommen underligt. Mark og Jay var ellers sådan et fantastisk par. Jeg så altid op til dem og ønskede et forhold som deres. Jeg var helt forelsket i den mand Mark var/er. Ikke forelsket i ham, men i den personlighed han har.

Jeg har altid ønsket mig en fyr som ham, en med samme personlighed. Mark tog Louis til sig og gav ham hans efternavn. Det var jo ikke engang hans job og som fleste stedforældre, så gør de ikke sådan noget. Men Mark gjorde.
Det er sådan en fyr jeg gerne vil have, en der virkelig vil gøre alt for en og være der for en, selvom han ikke er forpligtet til at gøre tingene.

 

”Naomi! Kommer du lige ned skat?” Jeg ser i mod døren, hvor mor tydeligt råber nede fra trappens ende af. Jeg sukker kort over hende og går ud af værelset.

Da jeg når enden af trappen, ser jeg mor stå for enden af trappen og bare smile stort til mig.

”Vi skal ud og kigge på brudekjoler skat! Jay, Caro, Lottie og Fizzy tager med.” Det mener hun seriøst ikke! Lysten til at sige sandheden kommer frem, men den forsvinder hurtigt igen, da mor bare smiler overdrevet lykkeligt og det så tydeligt, at hun har glædet sig til at denne dag vil komme.

Bare synd det ikke sker og jeg i stedet kan skuffe mine forældre, og Louis kan skuffe sin familie.

”Ej hvor bliver det hyggeligt mor!” Jeg forsøger at lyde så glad som jeg kan, men jeg har egentlig ikke lysten til og kigge på en kjole, som jeg alligevel ikke kommer til at gå med.

”Ja det gør det! Vi får både champagne og det hele i mens.”
”Ej hvor lækkert, håber den er god!” Mor kigger helt forarget på mig.

”Skat, du skal ikke have champagne, vi skal.” Hun peger i mod min mave, da jeg kommer ned til hende og jeg sukker kort. Jeg kunne ellers godt bruge et glas champagne.

”Glemte jeg i et kort øjeblik. Det er så nyt for mig.” Mumler jeg kort og mor giver mig bare et kæmpe kram.

”Det er helt okay min pige, det er jo sådan en stor nyhed! Far, Dan og Mark tager Louis med ud at handle, de skal jo have en smoking! Og vi skal jo også have brudepige kjoler! Lottite, Fizzy og din søster, skal jo se smukke ud!” Okay, de har også bestemt hvem der skal være mine brudepiger?
”Jeg skal altså ikke have brudepiger mor. Det er ikke et kirkebry…”
”Sludder skat, Jay snakkede med præsten og han vil så gerne vie jer, han vil endda åbne kirken specielt op for Jer! Han synes du skulle have det bedste af det bedste, efter du flere gange har set efter hans hunde.” Okay, de planlægger virkelig alt bag min og Louis ryg.

”Mor, det er altså mit og Louis bryllup.” Jeg har sådan lyst til at sige det til hende, men jeg siger det ikke. Mor er så glad, hvordan skal jeg ødelægge den glæde? Hvorfor skulle Louis lyve fra start, kunne han ikke have gjort det bedre og ikke trukket mig ind i det her?

”Det lyder godt mor, skal vi komme afsted?” Hun nikker hurtigt og går ud i gangen, hvor jeg følger efter hende.

 

 

Jeg kører hænderne ned langs siden, inden jeg ligger min ene hånd på maven og ser mig selv i spejlet. Den hvide kjole er slet ikke til at tage fejl af, den skinner i gennem spejlet, den er vidunderlig smuk.

”Kom og vis os kjolen Naomi!” Fizzy’s stemme lyder hurtigt, inden de andre gør sig enige. Jeg sukker en smule, da det her er den niende kjole, som de har puttet mig i og jeg føler mig faktisk tilpas i denne her.

Hvis jeg skulle giftes, så ville denne kjole helt klart være drømme kjolen. Men jeg skal ikke giftes og det bliver jeg nok heller aldrig.

”Kom ud min pige.” Jeg trækker forhænget for og træder forsigtigt ud til dem alle, som straks tager deres hænder op til munden. Min mor får helt tårer i øjnene.

”Ser jeg dum ud?” Jeg bider mig lidt i læben og ser på dem alle sammen. Caro ryster hurtigt på hovedet. Hun rejser sig op fra sin plads, hvor hun går langsomt i mod mig og tager fat i mine hænder.

”Du ser så smuk ud Naomi! Det der er helt klart din kjole!” Jeg ser lidt ned i jorden, inden jeg ser op på min søster igen og hen i mod de andre.

”Louis vil begynde at græde ved synet af dig. Du ser så smuk ud Naomi!” Lottie smiler en smule til mig, hun tager en lille tår af sin champagne og rejser sig op.

”Hvis min bror ikke finder dig smuk i den der, så er han en idiot. Men det er han jo i forvejen.” Hun sender mig nogle utydelig øjne, som jeg ikke helt forstår hvad hun mener med. Hvorfor er han en idiot i forvejen? Hvad har han lige gjort hende? Men ja han er en idiot i forvejen.

”Din far ville være helt enig, at vi skal købe den kjole!”
”Den er over fars budget.” Min far har givet mor penge, så hun kunne købe en kjole for ham. Han ville give mig den perfekte kjole og det gør samvittigheden endnu værre, end hvad den i forvejen er. Jeg er ikke engang gået med til det her, Louis tvinger mig nærmest til det og kun fordi Keith er syg.

”Far vil ikke have noget i mod, at det går over hans budget. Naomi, du er så smuk. Mor hun skal have den kjole og det diadem hun prøvede tidligere!” Jeg ryster hurtigt på hovedet, for det kan jeg ikke. Det skal de ikke. De skal ikke købe mig alt muligt, de skal ikke købe en kjole, diadem og alt der har noget med bryllup at gøre.

”Det skal I ikke.”
”Sludder min pige, du skal have den kjole!”

 

 

Et svagt bank lyder på min dør, hvor den hurtigt går op og Louis’s ansigt kommer frem. Jeg kigger kun på ham i få sekunder, inden jeg fjerner mine tårer, som har fundet vej til mine kinder og har været der siden, at vi kom hjem.

”Hey.” Jeg besvarer ham ikke, overhovedet. Jeg ser blot ned i mit skød.

”Naomi? Hvad er der galt?” Joker han lige? Kan han ikke se hvad der er galt? At det han gør overhovedet ikke er okay, om det så for at gøre sin bedstefar glad, så er det ikke okay at lyve og drage andre ind i det.

”Kan du ikke se det Louis? Der hænger en brudekjole på den bøjle!” Kjolen er selvfølgelig pakket ind, for den skal jo ikke gå i stykker og Louis skulle jo nødig se den, som Jay og mor så pænt har sagt.

”Ja hvad er der galt i det?” Han griner helt uskyldigt, det gør jeg blot ser irriteret på ham.

”Det spørger du seriøst ikke om Louis? Din mor og mine forældre tror at vi skal giftes, det skal vi ikke Louis! Jeg har en brudkjole lige der, som min far har betalt for. For han tror hans datter skal giftes! Din mor valgte og købe et diadem til mig, for jeg skal se perfekt ud til hendes søn. Men der er bare en pointe Louis, jeg skal ikke giftes og slet ikke med dig! Sig så sandheden til din familie!” Louis ser bare væk fra mig og i mod brudekjolen. Han tager hånden op til nakken, hvor han klør sig i nakken, som han altid gør når han bliver nervøs.

”Jeg forsøgte at sige noget. Men så dukkede bedstefar op og fik tårer i øjnene, da han så mig prøve smoking. Du skulle have set ham Naomi, han så så lykkelig ud, jeg kunne ikke sige det.”

”Du kunne ikke sige det! Louis, jeg gider ikke det her. Kan du ikke fatte det. Jeg gider det ikke og du gør intet for at fatte det, eller få mig ud af dit rod!”

”Du forstår ikke Naomi! Han ser så glad ud, han bliver ved med at sige, at det så godt det er med dig. Jeg kan ikke sige ham det. Jeg vil ikke give ham et hjertestop.”
”Det får han allerede den dag, at han finder ud af sandheden Louis. For du mener vi bliver ’gift’ på din fødselsdag! Hvad hvis han holder længere, end hvad sygehuset siger? Hvad vil du så gøre? For der bliver intet bryllup på din fødselsdag, lige meget hvad.”

”Øhm, vi bliver gift. Ellers slår vi op?” Jeg ser irriteret på ham og peger i mod min mave.

”Louis, den kommer aldrig til at vokse! Så du bliver grebet i en løgn!”
”Teknisk set, så bliver du grebet i en løgn. Det var dig der startede den der og ikke kunne nænne at sige nej til din mors, så glade ansigt. Vi kunne også bare sørge for den kommer til at vokse, der skal ikke så meget til.” Han ser bare drillende på mig og det er tydeligt hvad han hentyder til, hvordan problemet kan løses og det kan han godt glemme.

”Aldrig i livet Louis!”

”Det var også kun en joke…”
”Fortæl dem sandheden Louis, I’m not going to marry you, ever.” Jeg ser blot på ham, hvor han blot kigger på mig. Øjenkontakten er meget intimt, ikke på forelskelsesmåden. Men det er tydeligt at der er en spænding i mellem os. Louis vil leve i sin løgn og jeg vil ud af den.

 

”Jeg fortæller dem sandheden, hvis du siger hvorfor du er her og hvem ham Liam er.” Jeg ryster bare på hovedet over ham og giver et lille fnys fra mig.

”Louis, fortæl din familie sandheden, ellers ryger de nosser af dig!”

”Uh, nu bliver vi helt fighsty!”

”Jeg mener det Louis!” Han nærmer sig mig langsomt, inden han bare smækker sig ned på sengen og ligger sig på siden. Han ser bare kort på mig.

”Du har måske noget der betyder mere, end at lege min kæreste?”
”Louis, tror du det her er sjovt? Du narrer en mand der skal dø, du driver mig og min familie ind i din løgn. Jeg gider det ikke Lou…” Hans læber rammer pludseligt mine og jeg trækker mig hurtigt fra ham, uden at gengælde det overhoved.

”Hvad laver du!?”
”Din mor og min mor, stod over på mit værelse og kiggede herind.” Ja det er så en af de andre ting. Vores vinduer er lige overfor hinanden og vi har altid kunne kigge til hinanden.
”Du er sindssyg. Skr…” Igen kysser han mig og jeg skubber hårdt til ham.

”Stop det så Louis. Gå med dig, nu.”
”Du jo nød til og spi…”
”Jeg skal ikke spille med på din løgn længere Louis, gå ud af mit værelse og det er nu!” Han rejser sig irriteret op, hvor han bare går i mod døren og alligevel skal han vende sig om, hvor han bare kigger trist på mig.

”Min bedstefar skal dø og du kan ikke engang give ham lidt glæde. Han kan lide dig, Mark kan lide dig og mor kan lide dig. Min familie vil gå i stykker Naomi og det her holder min familie sammen i den svære tid. Du skred fra mig, så kan du i det mindste gøre op for det og gør det her for mig. Eller du måske blevet en bitch, ligesom de piger førhen, som gjorde grin med din bøjle?” Han går bare ud af døren og smækker den efter sig.

Hans ord rammer mig hårdt, selvom de ikke burde ramme mig. Det som om at han vil give mig skylden, hvis de finder ud af sandheden og det knuser dem.

 

*******************************************************************************************************

Hvad mener I lige om Louis handlinger?
Det bliver da bare værre og værre!

Der kommer igen i morgen! :).

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...