Christmas Disaster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2015
  • Opdateret: 31 jan. 2016
  • Status: Igang
Julen nærmer sig og Louis Tomlinson’s hjerte er stadig knust, for anden gang. Hans veninde skred fra ham, til fordel for en skole og fremtid i New York. Han eks kæreste var utro med hans eks bedsteven og med nyheden om hans bedstefar skal dø, gør kun at hans hjerte mere og mere går i stykker. Men hvad sker der, når Louis hører sin bedstefars største ønske og når han drager en gammel bekendt med ind i det? (Louis er ikke kendt).

40Likes
97Kommentarer
25478Visninger
AA

3. 28 Nov.

 



Dagen i går havde taget hårdt på alle, specielt Mark og mor. Det jo Marks far og mor fandt ham.

Dan og mor tilbød Mark at flytte ind, så han ikke var alene og det har han ikke sagt nej til, for hans børn er der og han vil være der for dem.

Lottie og Fizzy forsøgte at lette stemningen i går aftes ved, at fortælle om deres vidunderlig tur til Paris og det fik da Mark til at smile. Men hans tanker faldt hurtigt hen på Keith.

Det kan godt være, at Mark ikke er min rigtige far og i stedet min mors eks mand, men han er som min far og han har taget mig til sig, som om jeg var hans egen. Derfor betyder han og Keith alt for mig. Mark er min far og Keith min bedstefar, sådan har jeg altid set på det.

 

Jeg ser stille i mod Keith som endelig er vågnet og som Mark fik opkald om, for omkring en time siden og derfor er vi her nu, alle sammen.
Jeg står bare i døren, i mens jeg lader mine søskende og hans rigtig børnebørn, være dem som får opmærksomheden.

Det ikke fordi jeg ikke vil se ham og snakke med ham, men det gør ondt på mig. Han tog mig til sig, da jeg ikke havde min egen biologiske far og bedsteforældre. Som jeg nævnte før, så blev Mark min far og han min bedstefar, de kunne ligeså godt have ladet hver. For mor var kun Marks kone.

”Louis, min dreng. Kommer du ikke herhen?” Hans stemme er meget svag og hans øjne kigger bare helt stille på mig. Alles øjne vender straks i mod mig og jeg vender mig bare hurtigt om, hvor jeg forlader min familie og arm.

For første gang siden mor ringede og fortalte han var blevet indlagt, ryger tårende ned af mine kinder og smerten er meget stor. Jeg kan ikke miste ham, miste den sidste bedsteforældre jeg har.

”Louis, darling?” Jeg hør godt mors triste stemme og jeg tørrer hurtigt mine øjne, da hun ikke skal se tårerne på mine kinder og se mig være svag. For jeg skal være stærk, stærk for mine søskende, min mor og Mark.

”Åh min dreng! Det er okay at græde!” Hendes arme finder hurtigt om mig og jeg drejer mig stille om, hvor jeg bare ligger armene om hendes hals og bryder fuldkommen sammen.

”Jeg bør være stærk for Jer…”
”Louis, du behøver ingen ting min skat. Det er okay at græde. Du behøver slet ikke og være stærk. Du har været stærk så længe skat, det er okay at græde.”
”Han må ikke forsvinde mor…” Jeg snøfter stille, imens tårende stadig bare løber ned af mine kinder og mor knurrer mig bare tætter indtil hende.

Jeg mærker hurtigt en anden ligge armene om mig og det er tydeligt at mærke det er Marks stærke arme, som har lagt sig udenom mor og jeg.

”Louis, min dreng.” Jeg slipper bare mor og kaster armene omkring Mark, som bare knurrer mig helt tæt indtil sig og selv snøfter.

”Det er okay min dreng, det er okay at græde. Du behøver ikke og være stærk for mig, eller dine søskende. Det er mit job, ikke din. Hører du Louis?” Mark må have hørt hvad jeg havde sagt til mor og han trækker mig stille ud fra sig.

”Louis se på mig min dreng.” Med øjne flakker bare stille på ham og hans hænder ligges hurtigt på mine skulder.

”Gå indtil din bedstefar min dreng, han er ikke væk endnu.” Det er tydeligt at han forsøger at være stærk lige nu, som han også selv sagde. Han sagde jo jeg ikke skulle være den stærke, men det var ham.

”Gå indtil ham min dreng.” Mor giver mig et stille kindkys, i mens Mark bare giver mig et hurtigt kram igen.

 

Jeg går langsomt ind på værelset, hvor alles øjne igen vender sig i mod mig og Daisy flytter sig hurtigt fra sengen, da jeg nærmer mig Keith, som bare spreder sine arme i mod mig. Det får mig kun til at ligge mig op til ham og græde mine øjne ud.

En på 24 år, ligger sig op til sin bedstefar og bare græder, også er jeg en mand. Slet ikke fordi jeg så virker svag.

”Det er okay min dreng.” Jeg klemmer mig bare indtil ham, i mens jeg bare græder.

”Kom unger, lad os give Louis og bedstefar lidt alene tid.” Mark’s ord er så blide og alligevel fyldt med tristhed, det kan man hører. Han formoder dog alligevel at holde sig oppe og få alle til at forlade værelset, så jeg kan være alene med ham.

 

 

Der er nok gået en halvtime, siden de alle forlod rummet og jeg har bare ligget i hans arme, hvor jeg har grædt mine øjne ud. Det er først nu, at mine øjne er stoppet og jeg har fået styr på mange af mine snøft.

”Du må ikke forlade mig bedstefar.” Jeg vender stille ansigtet op i mod ham og han kigger bare på mig, med ret alvorlige øjne.

”Hører på mig min dreng! Jeg forlader dig ikke, ikke nu og aldrig nogle sinde! Jeg vil altid være her, lige herinde!” Han sætter sin finger på min hjerte, for ligesom og give mig den pointe, som han også gav mig, da bedstemor forlod os.

”Jeg går ingen veje min dreng. Jeg vil altid være der hos dig, altid. Selvom jeg ikke når og opleve bare en af mine børnebørn blive gift, så har jeg alligevel haft glæden af at få nogle stykker og en fantastisk sønnesøn, som jeg er så stolt af! Så er det lige meget, om jeg ser en af Jer blive gift og stifte sin egen familie.” Jeg ser bare stille på ham og lytter til hans ord. Det gør helt ondt inde i hjertet på mig, at hører ham sige det han gør. Han havde håbet på og kunne se en af os blive gift, se en af os stifte familie og det kommer han ikke til.

Jeg ser lidt i mod vinduet, inden jeg bare vender blikket i mod ham.
”Måske du alligevel når og se en af dem blive gift.” Uden af tænke over det jeg siger, så ryger ordende bare ud af min mund og Keith ser bare helt forvirret på mig.

”Har du taget Eleanor tilbage?” Jeg ryster hurtigt på hovedet.

”Hvad snakker du så om Louis?” Jeg ser kort ned og bider mig i læben, inden jeg ser på ham.

”Jeg skal giftes bedstefar.” Han øjne bliver hurtigt store og jeg ved jeg nu har dummet mig meget, for jeg skal ikke giftes. Men hvis nu bedstefar tror det og ja?.

”Med hvem min dreng, hvorfor har jeg ikke vidst noget!?”

”Det ikke lige noget jeg har haft tid til at fortælle. Men du husker godt Naomi?” Igen ryger ordende ud af min mund og uden jeg overhovedet for tænkt mig om.

”Din gamle veninde, Jeres nabo’s datter?” Jeg nikker blot hurtigt.

”Vi har set hinanden en del og hun er lige kommet hjem fra New York, så vi kunne fortælle vores familie det og vi havde planlagt at blive gift på min fødselsdag.”

 

Jeg ved jeg har dummet mig fuldkommen nu, men det er mandens største ønske og de mener ikke han overlever året ud. Måske jeg kan holde det hemmeligt, så Naomi ikke behøver at vide noget. Hun dræber mig jo og Keith skal ikke vide sandheden, han bør ikke få et hjertestop mere.

”Jeg glæder mig min dreng! Det er lige hvad jeg ønskede!”


*******************************************************************************************************

Så kom der et kapitel mere og vi går langsomt i gang med historien!
Fortæl mig hvad I synes om den indtil videre! :).

Igen jeg retter i gennem, når jeg lige får tid. For det gør jeg nok ikke i weekenden, da jeg skal se De Nattergale i dag og begge mine søskende er hjemme ved Mutti! :).

Der kommer et kapitel igen i morgen!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...