Christmas Disaster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2015
  • Opdateret: 31 jan. 2016
  • Status: Igang
Julen nærmer sig og Louis Tomlinson’s hjerte er stadig knust, for anden gang. Hans veninde skred fra ham, til fordel for en skole og fremtid i New York. Han eks kæreste var utro med hans eks bedsteven og med nyheden om hans bedstefar skal dø, gør kun at hans hjerte mere og mere går i stykker. Men hvad sker der, når Louis hører sin bedstefars største ønske og når han drager en gammel bekendt med ind i det? (Louis er ikke kendt).

40Likes
97Kommentarer
25490Visninger
AA

28. 24 Dec.

 

 

Det der med at blive vækket med sang og hele ens mange søskende står der, samt ens mor og begge mine papfædre, hvor de alle bare synger fødselsdags sang. Det er virkelig en fantastisk ting, som jeg overhovedet ikke er blevet for gammel til.

Det er så vidunderligt skønt, specielt når man får gaver på sengen. Endnu mere hyggeligt. Dog er Naomi ikke med til det, selvom hun plejede at gøre det førhen. Men hun skulle åbenbart noget, som var meget mere vigtigt, end at fejre mig.

Det skuffer mig egentlig ret meget, at Naomi ikke er her og hun i stedet hellere vil lave noget andet, jeg troede ellers lige, at vi havde fået et godt forhold igen. Men det har vi så åbenbart ikke. Det er så skuffende, vildt skuffende.

”Når lad os forlade Louis alle sammen, så han kan komme op og få tøj på.” Mor skubber bare til dem alle sammen, så de kan forlade værelset og jeg i stedet kan blive siddende i sengen, omringet af de mange fine pakker, som jeg har fået.

”Tillykke Darling.” Mor planter hendes læber i mit hår og forlader mig ligesom alle de andre, hun lukker endda døren efter sig, så jeg i stedet kan rejse mig op og få tøj på. Dog må jeg nok hellere lige tage et bad først, så jeg bliver bare en anelse pæn.

 

 

Jeg går ned af trappen og ned i mod min familie, efter et godt og langt bad, ikke at jeg er ligesom pigerne og skal bruge tusind år på det. Men i dag trængte jeg virkelig til et godt og langt bad.

Jeg valgte i dag at tage nogle sorte jeans, en hvid skjorte med sorte knapper og til sidst med sorte seler på. Håret er sat som jeg plejer at sætte det, skægget har jeg langtfra barberet, da jeg ikke ligefrem synes det er nødvendigt og så længe Naomi ikke har klaget, så bliver det hvor det er.

Da mine fødder rammer gulvet forenden af trappen, ser jeg mig hurtigt i spejlet som er i gangen, efter at have tjekket mig selv lidt ud og rettet på det som nu skulle rettes, vælger jeg at gå ind i spisestuen til dem alle.

”Hold da op, sikker fin du er i dag Louis.” Griner Fizzy drillende af mig og Lottie slår hurtigt ind med en helt anden kommentar.
”Du regner måske med og få noget på den dumme?” Begge mine søstre begynder at grine, selv Daisy og Phoebe, som slet ikke burde kende til sådan noget, ikke efter min mening!
”Så tøser! Opfør Jer ordenligt!” Kommer der grinene fra Mark, som i stedet vælger at hviske noget til sine to ældste piger og højt nok til jeg lige kan hører det.
”Det er vidst det han håber på.” Alle tre flækker bare af grin. Så træls familie, har jeg fortalt det? De er så skide trælse og blander sig i alt. Forfærdelig familie.

Jeg har virkelig en stor trang til at fortælle dem, at det ikke er det som jeg er ude på og det nok ikke sker, fordi Naomi er jomfru. Men det er måske også lige at gå overkanten og fortælle sådan noget, som Naomi nok ikke har fortalt så mange.

”Mark, du skal ikke opmuntrer vores piger til og drille Louis. Det hans fødselsdag og vi skal være ordentlig ved ham, også selvom vi ved hvad hans hensigter er.” Mor smiler blot drillende til mig og ved det smil ved jeg allerede, at mor tænker akkurat det samme som dem.

Mor sætter hurtigt skålen med hjemmebagte boller fra sig, hvor hun derefter sætter sig ned på hendes ellers så faste stol. Selv tvivler jeg på om jeg skal sætte mig, eller gå min egen vej og finde et andet sted at spise. Lige nu irriterer de mig.

Har jeg da ikke lov til og se bare lidt lækker ud på min fødselsdag? Kan jo være Naomi kommer forbi, medmindre hun faktisk slet ikke har tid til mig, nu når hun jo ikke gad og synge hertil morgen, så det ikke sikkert hun gider og fejrer mig.

 

Jeg finder hurtigt en plads, som desværre er i mellem Mark og Lottie, hvilken nu allerede tyder på en masse drillerier. Hvilket jeg da overhovedet ikke magter.

”Hvad var det Naomi skulle i dag?” Mit blink rammer hurtigt på Daisy, da jeg jo ærlig talt ikke ved det. Ved blot hun skulle noget andet.

”Hun skulle et eller andet, hvad ved jeg ikke.” Skuffelsen ryger hurtigt ind over mig igen og kan sikkert tydes i min stemme. Ja det kan være de sidste fire år, at hun ikke var med til min fødselsdag og sang for mig, men der var vi heller ikke venner. Det skulle vi da være nu, efter min mening.

”Nuurh, droppede kæresten dig på din fødselsdag?” Kommer der drillende fra Lottie af.

”Vi er ikke kærester! Stop så!” Vrisser jeg letter irriteret over min søster. Selvfølgelig ønsker jeg den næste titel, men jeg tvivler på Naomi og hvad hun vil, selvom hun sagde den anden dag hun elskede mig. Men alligevel bliver hun ved med at skubbe mig bort og flygte.

”Stop nu alle sammen med og dril Louis. Lad det hele være Naomi og Louis business og ikke vores andres. Lad os nu nyde et godt måltid og fejrer Louis.” Tak Dan! Han er virkelig fornuftig og sød lige nu! Han er en perfekt ekstra far og god til at sætte familien på plads, når han kan se tingene bliver for meget.

Okay sådan er han ikke altid, men lige i dag er han og det er jeg virkelig taknemlig for, rigtig taknemmelig for.

 

 

Klokken er gået hen og blevet 21:34 og Naomi har slet ikke været her i dag. Kan jeg godt nu tillade mig, at sige hvor skuffet jeg er. Det skuffer mig helt vildt. Jeg håbede hun ville komme til aftensmads tiden, gjorde hun ikke.

Jeg vil nødig virke som den der fyr, som altid skal have tjek på hvor kæresten er og hvad hun laver, men alligevel frygter jeg det værste. Specielt efter det Eleanor gjorde, for kunne hun være taget tilbage til Liam, selvom jeg virkelig tvivler på hun vil, eller er det fordi hun ikke gider mig mere?

Der er mange muligheder og jeg håber ikke de to er derfor.

Jeg har forsøgt at skrive til Caro, men uden held. Caro svarer mig ikke, overhovedet. Vi gik da ellers i samme årgang, men måske Naomi har sagt til Caro, at hun ikke skal svarer mig og hun ikke gider snakke med mig, eller se mig igen?

”Louis, så gå dog over til hende i stedet! Du er jo helt væk.” Jeg sukker blot over Mark, inden jeg drejer mit hoved og kigger på ham.

”Nej jeg vil ej. Gider ikke og være den fyr som skal have styr på, hvor hans pige er hele tiden. Måske det her er bare er et tegn på, at Naomi ikke gider mig alligevel.”

”Hold dog op Louis, hun er så brændende forelsket i dig, det er jo så tydeligt at se. Gå nu over til hende i stedet for.” Et blidt bank rammer hurtigt min ryg, hvor jeg godt kan regne ud det er Mark.

”Smut nu min dreng, jeg forsvinder ikke i mellemtiden.” Jeg drejer mig i stedet helt om i mod ham og ligger armene omkring ham, hans finder også hurtigt omkring mig.
”Smut nu over til din pige.” Han klapper mig en sidste gang på ryggen, inden han skubber mig op af sofaen og jeg nu i stedet kan løbe ud i gangen.

Det går også meget hurtigt for sig med, at få skoene på og derefter min jakke. Selvom der ikke er sne udenfor, så tager jeg alligevel min hue og handsker på, inden jeg åbner hoveddøren og vader ud.

 

Jeg går så hurtigt jeg kan over i mod Naomi’s forældres hus, det jo så ikke engang sikkert at Michael gider lukke mig ind, nu når jeg ikke ligefrem har været særlig sød, sidst jeg var der. Jeg var jo retter sagt meget fuld.

Jeg vælger dog stadig at tage chancen, at stoppe op foran deres hoveddør og banke på. Normalt vader jeg blot ind. Men det har jeg ikke gjort siden for fire år siden, da det virker ret så forkert, selvom mine forældre og hendes er gode venner.

Der går kun få sekunder før døren åbnes og Michael kommer hurtigt til syne, han giver mig hurtigt et elevatorblik, sikkert for at tjekke om jeg er ligeså stiv som sidst.

”Louis.”
”Michael.” Siger jeg i en og samme tone som ham. Vi står bare og kigger lidt på hinanden, indtil det går op for Michael, at jeg er god nok.

”Tillykke med fødselsdagen.” Siger han med en noget anderledes stemme, som lyder helt venlig, i forhold til den før, som lød meget mere ligeglad.

”Tak.” Et kæmpe smil popper hurtigt frem på mine læber, i mens jeg giver ham et tak.

”Jeg ville hører om Naomi var her? Jeg havde lidt troet hun ville komme over, specielt til aftensmads tiden.”  Michael ser en smule bedrøvet på mig, inden han åbner sin mund og sikkert nu vil forklarer, hvor hans datter er.

”Naomi er ude på sygehuset, sammen med Caro. Sygehuset ringede til Caro og Derek har været på arbejde, så han kørte direkte derud. Edward har fået lov at komme hjem, han havde heldigvis ikke brug for og ligge derinde i særlig langtid.” Jeg nikker blot til det Michael siger, men det gør mig stadig trist. Caro kunne godt have kørt selv, efter min mening.
”Okay.”
”Jeg skal nok sige du har været her.”
”Nej det er lige meget.” Mumler jeg blot og vender rundt, så jeg kan gå hjem til mig selv. Hun kunne da godt have skrevet det til mig, hun kunne faktisk godt kontakte mig.

 

Lige som da jeg når ned for enden af rækværket, køre en bil om af indkørslen og derefter kommer endnu bil, som i stedet holder på fortovet. Jeg betragter kort begge biler, da den ene er Michael’s bil og den anden må være Derek’s.

Blik rammer hurtigt bil døren, hvor en Naomi stiger ud, hun får rigtig hurtigt øje på mig og giver mig et kærligt smil, men i stedet får hun et skuffet blik tilbage, inden jeg bare vender rundt og går op af min egen indkørsel.

”Louis!” Kalder Naomi, men jeg er da bare fuldkommen ligeglad, det har hun været hele dagen og det kan ikke tag en hel dag, at hente en baby i! Det tvivler jeg i hvert fald stærkt på.

”Louis, stop nu!” Jeg hører kort hvordan bildør åbnet og lukket, har faktisk ikke styr på hvor mange der åbnes, men det er da også fuldkommen lige meget. Hvem gider have styr på det? I hvert fald ikke mig.

”Louis, stop så op. Jeg kan altså ikke løbe!” Jeg sukker irriteret over Naomi, men jeg vælger dog at give hende hendes vilje, så jeg stopper op og lader ryggen være vendt i mod hende. Hun skal vel have lov at forklarer sig, rive mit hjerte ud og træde på det. Ikke?

”Tak!” Jeg mærker en finger prikke på min skulder, så jeg vælger bare langsomt at dreje rundt, så jeg kan se hun prikkede med sin brækkede hånd.
Naomi stikker hurtigt en pose op i ansigtet på mig, inden hun giver mig et kæmpe stort smil og bare ryster lidt med posen.
”Tillykke med fødselsdagen!” Hun ryster lidt med posen igen, da jeg ikke rigtig tager i mod den og derfor tager jeg nu i mod den. Jeg kigger bare en smule ned på hende og venter på hun forklarer sig, hvilket Naomi hurtigt forstår og hun giver et suk fra sig.

”Jeg havde jo ikke købt en gave, da vi ikke ligefrem var venner og jeg ville have været over til aftensmad, hvis det ikke var fordi sygehuset havde ringet og sagde de kunne hente Edward hjem. Caro begyndte at græde af glæde, så hverken mor, far eller jeg mente hun skulle køre selv, så jeg kørte hende og hun kunne i mens ringe til Derek.” Okay hendes forklaring virker meget god og meget troværdig, så jeg vælger blot at tro på hende.

”Så du kom ikke over og sang for mig, fordi du ville ud og købe en gave til mig?” Naomi nikker bare hurtigt, med et kæmpe smil på læben.

”Men jeg havde svært ved og finde noget, der var mange mennesker og ikke mange timer til at handle i. Caro var heldigvis med. Men det var svært. For du skulle have den perfekte gave.” Hun smiler bare kærligt til mig og hendes smil smitter dog hurtigt af. Hvorfor er hun så sød? Hvad har jeg gjort for at fortjene hende? Hun var her fra starten af mit liv, jeg skulle have gjort noget tidligere.

”Du troede vel ikke, at jeg havde glemt dig?” Er uskyldigt smil popper hurtigt frem på mine læber, Naomi fniser bare lidt over mig og planter stille et kys på mine læber.

”Får jeg kun det ene, eller må jeg få flere?” Naomi griner bare igen af mig, hvilket jeg heller ikke kan lade hver med og vælger derfor at give mig en masse små kys, hvor hun i mellem hvert kys nævner et tal.

”24 kys, som i du bliver 24. Er det nok?” Jeg nikker hurtigt over hendes sætning, inden jeg alligevel stjæler et kys fra hende og trækker hende ind i et kæmpe kram.

”Men det ville være en bedre fødselsdag, hvis du ville sige ja til og blive min kæreste.” Straks fortryder jeg mine ord, specielt da Naomi rækker sig lidt ud fra krammet og ser mig direkte ind i øjnene. Men hun siger intet, hun vælger dog i stedet og plante sine læber på mine læber.

”Er det et ja, eller et nej?” Spørger jeg en smule forvirrende.
”Det er et ja.”

 

*******************************************************************************************************

Så blev de endelig kærester! Yay!
Også på Louis fødselsdag!

Men bare rolig, historien er slet ikke færdig, jeg forlænger den i nogle dage endnu og det sidste kapitel, bliver enten nytårsaften eller dagen efter.

Jeg ønsker alle sammen en rigtig glædelig jul!
Må I få en rigtig god juleaften! :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...