Christmas Disaster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2015
  • Opdateret: 31 jan. 2016
  • Status: Igang
Julen nærmer sig og Louis Tomlinson’s hjerte er stadig knust, for anden gang. Hans veninde skred fra ham, til fordel for en skole og fremtid i New York. Han eks kæreste var utro med hans eks bedsteven og med nyheden om hans bedstefar skal dø, gør kun at hans hjerte mere og mere går i stykker. Men hvad sker der, når Louis hører sin bedstefars største ønske og når han drager en gammel bekendt med ind i det? (Louis er ikke kendt).

40Likes
97Kommentarer
25482Visninger
AA

26. 22 Dec.

 

 

Jeg ved ikke lige hvad der skete den anden dag, men noget skete der. Jeg kunne ikke lade vær med at bekymrer mig om Louis, jeg måtte finde ham, så jeg skrev til Lottie hvor Louis kunne opholde sig og heldigvis vidste hun hvilket diskotek.

Da jeg kom derhen og så den pige så tæt på Louis, blev jeg faktisk helt ked af det og sur. For det lignede virkelig, at Louis mente sine ord overfor mig og ja jeg blev nok jaloux. Jeg indrømmer også gerne nu, at jeg er faldet for ham igen.

Men samtidig med er jeg også bange, det kan være Liam ikke var en god fyr, men alt det som Louis fortalte mig, som Liam havde sagt til ham, sårede mig. Ikke fordi jeg faktisk er forelsket i Liam, det er gået op for mig, for jeg ville bare glemme Louis. Men stadigvæk, Liam har været mig utro og gjort en anden gravid.

Alt sammen nok pga. at jeg ikke ville gå i seng med ham og ikke var klar til det. Så når Liam kan opfører sig sådan, så er han ikke den rette og jeg er ligeglad med det. Dog gør det mig nervøs for Louis. Han har lige haft sit hjerte knust, af hans bedsteven og kæreste. Hvad hvis han kunne være mig utro, hvis jeg ikke er klar?
Endnu værre endnu, hvad hvis Eleanor kommer forbi og siger hun vil have ham tilbage. Vil han så bare skubbe mig langt væk og tage Eleanor tilbage?

 


”Naomi, er du snart klar?” Jeg sukker kort over Louis’s stemme, da han virkelig er den sidste jeg vil se. Han vækker bare alle følelser op i mig og jeg vil helst glemme dem. For dukker hans eks op, så har jeg nok mistet ham.

Louis mener vi skal tage hjem og besøge vores familier, for det er hvad vi skal. De har bekymret sig for Louis, siden han blot stak af og Louis mener jeg bør snakke med min far. Caro har åbenbart kontaktet Louis og sagt at hun kommer hjem i dag.

Har jeg sagt, at jeg hader folk bestemmer hvad jeg skal og ikke skal? De trækker mig altid med ind i deres problemer og det er virkelig træls. Meget.

”Love, vi skal altså afsted.” Selv kærlige kælenavne er han begyndt at kalde mig, hvilket jeg ikke synes han skal og bør gøre. Vi er ikke kærester, vi er faktisk ingen ting og jeg giver ham nærmest falske forhåbninger.

”Jeg bryder snart døren ned, hvi… Der var du!” Han smiler bare det helt vidunderlige charmende smil, som får sommerfuglene til at flyve rundt i min krop. Jeg sender ham blot et kort smil og træder helt ud til ham.

”Skal vi komme afsted?” Et kys bliver forsigtigt plantet på min kind, hvilket efterlader en brændende fornemmelse.
Åh Louis er så skøn. Men jeg ved bare ikke. Det er dumt, jeg har såret ham før og han har været en idiot overfor mig. Suk.

”Er der noget galt, smukke?” Jeg ryster blot på hovedet, inden jeg går væk fra ham, så jeg kan komme ud i gangen og få mine sko på, ikke mindst jakke.

 

 

Vi har kørt et godt stykke tid, eller jeg har kørt, da jeg ikke ønsker at Louis sidder bag rettet, når han stadig har lidt af sin hjernerystelse. Han påstår dog at han har det bedre, men derfor skal han ikke gøre det værre, men i stedet slappe lidt af.

”Naomi, tal til mig.” Louis har siden vi satte os ind prøvet på, at få mig til at snakke omkring min afvisning for ham. Men jeg har bare undgået samtalen. Jeg gider ikke at forklarer ham det, ikke nu når vi snart er hjemme.

Faktisk er jeg også lettere mobset på ham, men også Caro. De lokker mig i en fælde, så jeg skal hjem og besøge min far, magter det ikke. Jeg hader ham, jeg er træt af ham. Desuden er jeg ikke hans datter.

”Naomi, du skal altså dreje op i indkørslen og ikke køre lige ud.” Jeg kommer hurtigt tilbage til verden og ser jeg er kørt forbi vores huse, eftersom Louis var så flink at sige det.

Jeg sukker tungt og laver en uvending, så vi kan komme tilbage. Denne gang kører jeg så op i Jay’s indkørsel, jeg slukker motoren og trækker nøglen ud.

Mit hoved drejer sig stille i mod Louis, som kigger en smule trist på mig. Han ligger sin hånd på dør håndtaget, som han trækker ud i, så døren åbnes og han så stiger ud. Jeg gør så det samme over i min side og låser derefter bilen.

Jeg rækker langsomt Louis nøglerne, hvor hans hånd lukker sig stille om min. En knude samler sig stille i min mave, i mens mine kinder stille bliver røde. Det kan jeg da mærke.

”Jeg bør gå hjem.” Mumler jeg stille, hvilket får Louis til at sukke, da jeg endnu en gang ødelægger et fint moment.

”Naomi, du kan ikke slippe for evigt.”
”Indtil videre kan jeg.” Jeg rækker hurtigt min hånd til mig, drejer mig en omgang og lader mine fødder vise vejen op til mine forældres hoveddør. Jeg ser kort om i mod Louis, som blot ser trist efter mig.

 

Jeg har virkelig fået store følelser for den blåøjede fyr, med det fantastiske brune hår og smil. Han er jo perfekt og han vil altid en det bedste. Han har i hvert fald altid villet mig det bedste og altid været der for mig.
Hvorfor skal jeg holde mig tilbage, når jeg ved han vil være den bedste for mig og at han aldrig ville sårer mig, det har han jo aldrig rigtig gjort. Jeg burde ikke være nervøs overfor det der kan ske, Louis vi aldrig såre mig på den måde, aldrig. Det håber jeg da ikke.

Jeg vender mig hurtigt rundt, med en nervøsitet i kroppen. Louis er allerede på vej op til hans hoveddør, derfor sætter jeg mig hurtigt i løb i mod ham.

”Louis!” Siger jeg hurtigt. Min kalden på ham får ham til at stoppe op og drejer sig en omgang, han kigger bare på mig, med et ret så trist blik.

Da jeg endelig når ham, kaster jeg bare armene omkring hans hals og presser mine læber i mod hans, uden overhovedet at tænke på, at vi står i hans indkørsel, som ligger lige ved siden af min indkørsel. Hvilket vil sige, at vores familier nok kan se det.

”Jeg elsker dig og det har jeg altid gjort.” Mumler jeg i mod hans læber, hvor Louis bare hurtigt presser sine læber i mod mine.

 

”Det var satme også på tide!”

 

*******************************************************************************************************

Fortsættelse følger i morgen!

Nu tager jeg hjem til min søster senere, så jeg vil gøre alt for at kapitlerne er klar, så jeg bare skal publicere dem :).

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...